USD/DKK kan være ved at danne bundmønster

Kortsigtet er der nu mulighed for, at USD/DKK er ved at danne et klassisk bundmønster. Det drejer sig om priskurven fra tirsdag til nu. Dette bundmønster bliver dog først fuldendt, hvis kursen går over “halslinien” ved 6.7230 (den røde stiplede linie). Et gennembrud opad kan sende dollaren videre til i hvert fald området mellem 6.7540 og 6.7775 niv. Men det kræver nok også, at kursen ikke igen truer 6.6795 bunden forinden.