Obligationer
En obligation er typisk et lån til enten en virksomhed, et realkreditinstitut eller staten. Der findes mange forskellige obligationer: danske obligationer, internationale obligationer, højrentelandeobligationer og virksomhedsobligationer. Vi vil her komme ind på to typer danske obligationer: statsobligationer og realkreditobligationer.
En obligation har en bestemt løbetid og en kupon, som også kaldes rente. Udstederen af obligationen – det vil sige staten eller en kreditforening – skal betale en fastlagt rente til obligationsejeren. Dette betales en eller flere gange om året afhængigt af typen af obligation. Løbetiden på traditionelle obligationer varierer mellem 1 og 30 år.
Næsten alle obligationer bliver tildelt en rating – også kaldet en karakter. Det er ratingbureauer som S&P, Moody’s eller Fitch, der tildeler denne rating. Både stats- og realkreditobligationer har den højeste rating, som er AAA.
Afkastet på en obligation består af rentebetalinger og en kursgevinst – eller et kurstab – når obligationen sælges.
Når du handler danske stats- eller realkreditobligationer, sker det de fleste gange via din egen netbank eller din rådgiver i banken.
Statsobligationer
De danske statsobligationer udstedes enten af staten eller en statsgaranteret virksomhed såsom Kommunekredit. Risikoen for at den danske stat går konkurs er meget minimal, og derfor er obligationer, der er udstedt af den danske stat, generelt en sikker investering. Lande med ustabilitet i økonomi og politik har generelt en lavere kreditværdighed, hvilket medfører, at der er en større risiko forbundet med investering i statsobligationer fra disse lande.
Danske statsobligationer findes med løbetider op til 30 år med fast rente. Statsobligationer har kun én årlig rentetilskrivning, som ligger i november. Kursen på obligationen svinger i takt med, at renteniveauet ændrer sig. Det er særligt relevant for fastforrentede obligationer, hvor der er lang tid til udløb – for eksempel statsobligationer. Her stiger kursen, når renten falder, og når renten stiger, falder kursen.
Derudover er der stor forskel på likviditeten i forskellige obligationer. Statsobligationer er som udgangspunkt likvide, men der kan også være obligationsserier, som ikke er likvide. Nogle af de ting, som har indflydelse på likviditeten af en obligationsserie, er udstedelsens størrelse og kreditværdighed, efterspørgsel, om obligationen bliver handlet i et reguleret marked (Nasdaq), renteniveauet og usikkerhed i markedet.
Risici ved statsobligationer
Risikoen ved statsobligationer er selvfølgelig, at den udstedende stat kan gå konkurs, så obligationen bliver værdiløs. Derudover kan kursen på statsobligationer ændre sig, hvis staten eller den statsgaranterede virksomhed får en ændret kreditværdighed i form af en dårligere rating. Dette er typisk et tegn på større risiko for konkurs.
De danske statsobligationer har dog den højeste rating, så der er minimal risiko ved investeringer i disse.
Realkreditobligationer
En dansk realkreditobligation er i princippet et lån til de låntagere, der har optaget realkreditlån i deres bolig. Når en boligkøber skal finansiere sit køb af boligen, optages et lån via kreditforeningen, hvilket sker gennem salg af obligationer. Fremover skal boligkøber betale renten på obligationen til investor.
Realkreditobligationer bliver udstedt af realkreditinstitutter (Nykredit, Realkredit Danmark, Totalkredit, DLR og Jyskkredit), som alle har en høj kreditværdighed.
En del af de danske realkreditobligationer er konverterbare, oftest til kurs 100. Hvis du køber konverterbare realkreditobligationer, skal du være opmærksom på risikoen for indfrielse af obligationerne før tid. Konverterbare obligationer kan nemlig altid indfries til kurs 100, uafhængigt af hvad den handles til på børsen.
En obligation indfries til kurs 100, hvis boligejeren sælger sit hus eller vil have et andet lån i huset (op- eller nedkonvertering). Boligejeren opsiger sit nuværende boliglån og erstatter det med et andet. Det gør, at man som investor får nogle at sine obligationer udtrukket til kurs 100, også selvom de handles over kurs 100 på børsen. Investorerne mister derfor de kurspoint, der ligger over kurs 100, og dermed bliver afkastet mindre.
Afkast på realkreditobligationer er generelt en relativ sikker investering. Både kursen og kuponen på dine obligationer har betydning for det samlede afkast. Køber du en obligation med fast kupon, kan du forvente en fast kuponbetaling, altså en fast udbetaling af rente. Kursen kan dog svinge over tid, og hvis du sælger obligationen før tid, kan det have indflydelse på dit samlede afkast.
I udlandet bliver det danske realkreditsystem ofte kaldt verdens bedste. Det bygger nemlig på princippet ”en for alle, alle for en”. Kursen på obligationen kan ændre sig, hvis obligationen får en ændret kreditværdighed, det vil sige en ny rating. Når renteniveauet ændrer sig, ændrer kursen på dine obligationer sig også. Det gælder især for de fastforrentede obligationer. Her medfører et fald i renten en stigning i kursen og omvendt. Jo længere løbetid obligationen har, jo mere følsom er kursen over for ændringer i renteniveauet.
Modsat statsobligationerne er der stor forskel på likviditeten i realkreditobligationer. Større obligationsserier er som udgangspunkt mere likvide end mindre serier. En obligationsserie bliver mindre, når boligejeren opsiger eller indfrier sit boliglån.
På de fleste realkreditobligationer er der rentebetalinger fire gange årligt, hvilket passer med, at boligejeren skal betale termin hvert kvartal. Altså betale en rente til investor.
Risici ved realkreditobligationer
På risikosiden er der flere ting, du skal være opmærksom på, når du investerer i danske realkreditobligationer. En realkreditobligation kan blive værdiløs, hvis kapitalcenteret, som realkreditobligationen er udstedt fra, går konkurs. Derudover kan en forringelse af kapitalcenterets rating medføre en ændring i kursen.
Efter finanskrisen har regeringen og finanstilsynet dog lavet ny lovgivning og regler, som har sikret en endnu større sikkerhed hos realkreditinstitutter.
Varighed på obligationer
Obligationsvarighed kaldes også en obligations løbetid. Det er den periode, der går, fra en obligation udstedes, til den skal indfries. Det vil sige den tid, der går, fra en obligation udstedes, til den er tilbagebetalt.
Korte obligationer
En kort obligation har en løbetid på op til 3 år. Der er meget stabile kurser på korte obligationer. Kurserne afhænger primært af Danmarks Nationalbanks aktuelle pengepolitik.
Mellemlange obligationer
En mellemlang obligation har en løbetid på 3-7 år. Ligesom de korte obligationer påvirkes kurser på mellemlange obligationer af pengepolitik, men også blandt andet vækst og inflation. Af denne årsag svinger disse kurser mere end på korte obligationer. De svinger dog mindre end på lange obligationer.
Lange obligationer
En lang obligation har en løbetid på mere end 7 år. Deres kurser svinger meget, da kursdannelsen afhænger af forventningerne til inflation og vækst i fremtiden. Forventningerne bygges på baggrund af blandt andet statsgæld, pengepolitik og den aktuelle inflation.
Beskatning af obligationer
Renter fra obligationer beskattes som kapitalindkomst, det vil sige cirka 33-51 %. Der er forskel på skatten, alt efter om dine obligationer er i danske kroner eller udenlandsk valuta.
Der er desuden en skattefri bagatelgrænse på 2000 kroner. Det betyder, at du ikke skal betale skat af kursgevinster på op til 2000 kroner. Til gengæld er kurstab på op til 2000 kroner heller ikke fradragsberettiget.
Aktier eller obligationer?
Den største forskel mellem aktier og obligationer er, at når du køber en aktie, køber du en del af en virksomhed. Når du køber en obligation, giver du virksomheden et lån. Obligationer er forbundet med en lavere risiko end aktier, men giver som regel også et lavere afkast. Aktier er mere risikofyldte investeringer, men de giver til gengæld mulighed for højere afkast.
Spørgsmål om obligationer
Nedenfor har vi samlet nogle af de mest stillede spørgsmål til obligationer. Hvis du er helt ny i investeringsbranchen, bør du altid tale med en rådgiver, inden du investerer i obligationer. Selvom obligationer er en relativt sikker investering, er det vigtigt, at du har sat dig ind i emnet, før du sætter penge i det.
Når du har besluttet dig for at investere, kan du holde øje med kurslister, så du kan få en idé om, hvad du kan investere i.
En obligation er et lån til en virksomhed, et realkreditinstitut eller staten. Når du køber obligationer, tilbyder du altså en anden part et lån i form af de penge, du har investeret.
Det kan være en god idé at investere i obligationer. De giver et forholdsvis stabilt afkast, som er større end hvad du får, hvis du blot har penge stående i banken. Derudover får du en konstant indtjening i form af løbende afdrag og renter.
Du kan vælge selv at investere i obligationer, eller du kan investere gennem en obligationsbaseret investeringsforening.
Ved sidstnævnte køber du et investeringsbevis i foreningen, som herefter investerer i forskellige obligationer. Investeringsforeninger er underlagt krav om minimumsspredning, hvilket giver dig en god risikospredning på dine investeringer. Nogle investeringsforeninger arbejder dog inden for et snævert område, hvilket kan medføre en øget risiko.
Det åbenlyse svar er, at du skal købe obligationer, når du forventer, at renten vil falde. Der er dog mere i det end som så. Du skal blandt andet overveje tidshorisonten. Hvornår skal du bruge pengene? Er det frie midler eller pensionspenge? Derudover skal du have styr på din risikoprofil – om den er lav, mellem eller høj. Vi anbefaler altid at få lavet en gennemgang af din investeringsprofil, så du kender risici, før du går i gang med at handle.