GameStop eller “game over”
Posted af John Yde, 29/01/2021
Grafen herover viser GameStop aktien på 10 min. basis i bare januar måned. På bare denne korte tid steg aktien fra under kurs 20 til næsten 500. Selv på det viste logaritmiske chart viser udviklingen en eksponentiel stigning frem til i hvert fald i går. Læg også mærke til de store omsætninger (de grå søjler). I et 10 minutters interval kl. 18.30 var der tale om en omsætning på 13,5 mio. aktier. Kursfaldet i går kommer netop (tilfældigt?) efter mainstream medier begynder at fatte interesse for udviklingen. Det kan vise sig at være enden på en udvikling som naturligvis ikke kan fortsætte i det uendelige. Mest af alt fortæller det en historie om den mani, der præger finansmarkederne generelt og aktiemarkedet specielt.