Finansnyt
Posted af John Yde, 15/03/2010
Eftermiddagens brud gennem 136.80-137.00 niv. betyder, at kursen nu er under „halslinien‟ til bundmønstret (se den røde cirkel), hvilket betyder, at bundmønstret i høj grad vakler. Vi skal se en hurtigt drejning opad og en slutkurs på eller endnu bedre over 136.80-137.00 niv. for at give bundmønstret en ny chance.
Hvad er alternativet? Alternativet risikerer faktisk at være, at korrektionen opad er afsluttet allerede, og at nedtrenden risikerer at fortsætte til og under 134.35-45.
Posted af John Yde, 15/03/2010
Den tidligere støttelinie er nu blevet til modstandslinie for Brent crude oil (juni 2010), som det ses i figuren herover. Der er tale om en ganske veldefineret linie med mange berøringspunkter (de gule pile). Det er dog for tidligt at erklære en top for konstateret. Vi skal se brud nedad via 74.50$, før det for alvor begynder at ligne en vigtig top.
Posted af John Yde, 15/03/2010
For hver mand, der graver, er der 10, der…..
Posted af John Yde, 15/03/2010
Det japanske Nikkei aktieindex har klaret sig bedre end det generelle asiatiske aktiemarked i marts måned. Det ses tydeligt i sammenligningen med det kinesiske aktiemarked (Shanghai Composite Index) i den røde cirkel. En af forklaringerne er spekulationer om yderligere stimuli fra den japanske centralbank til det finansielle system. En anden vigtig faktor er en svækkelse af Yennen i marts måned (se stigning i EUR/JPY). Yennen har stor betydning for de eksporterende virksomheder, hvilket også skaber en meget tæt relation til Nikkei indexet. Efter lidt styrkelse af yennen på kort sigt, er der plads til fortsat svækkelse på mellemlang sigt og yderligere støtte til Nikkei indexet.
Posted af John Yde, 15/03/2010
En provokerende artikel af Ambrose Evans-Pitchard fra The Telegraph stiler spørgsmålet om Kina og USA er på mod et åbent opgør og drager sammenligning med den Anglo-tyske konflikt før 1. verdenskrig. Artiklen kan læses her:
http://www.telegraph.co.uk/finance/comment/ambroseevans_pritchard/7442926/Is-Chinas-Politburo-spoiling-for-a-showdown-with-America.html
Posted af John Yde, 15/03/2010
Der ses et varieret billede på tværs af de amerikanske aktieindex som vist i grafen. Nasdaq Composite indexet er brudt over januar toppen, mens Dow Jones Industrial indexet (DJI) ligger under. Det kaldes en non-confirmation af udbruddet opad i Nasdaq og er ifølge Dow-teorien et salgssignal. Derfor er det vigtigt, at optrenden bevarer initiativet opad i denne fase, trækker DJI over januar toppen og opløser det potentielle salgssignal. Nasdaq skal falde tilbage under januar toppen i 2326 fra aktuelle niveauer, før det giver et reelt salgssignal. Specielt i en situation, hvor handelsvolumen har været faldende den seneste måned.
Posted af John Yde, 12/03/2010
Efter dagen ganske flotte optur bør EUR/USD nu holde sig til 1.373 og 1.371 for at forsvare gennembruddet opad. Det betyder, at stoppet på købspositionen iflg. Valuta Trenden nu kan hæves til købsprisen, idet brud under 1.368 vil signalere, at markedet allerede har nået en top
Posted af John Yde, 12/03/2010
I følge stærke forlydender, er den nye nr. 2 hos Fed., der skal afløse Donald Kohn, den nuværende chef for San Francisco distriktskontoret, Janet Yellen, der er kendt for at være en „rentedue‟ – altså en fortaler for at fastholde de lave rente, og i højere grad gå på kompromis med prisstabiliteten, hvis det betyder lavere arbejdsløshed.
Posted af John Yde, 12/03/2010
Kansas City vil lukke 29 ud af 61 skoler for at spare penge og undgå konkurs. Denne artikel illustrerer yderligere, hvilken meget kritisk situation mange af de amerikanske delstater befinder sig i. Artiklen fra CNBC kan læses her: http://www.cnbc.com/id/35812823
Kansas City vil lukke 29 ud af 61 skoler for... Læs merePosted af John Yde, 12/03/2010
EUR/USD viser nu et markant gennembrud opad, hvilket altså fuldender bundmønstret med et potentiale til 140+ niv. På figuren herover viser vi de to modstandszoner, som markedet bevæger sig imod. Med de gule pile er vist potentialet iflg. bundmønstret i form af den klassisk udmåling.