Finansnyt
Posted af John Yde, 01/03/2010
Den markante optrend i EUR/GBP er nu meget tæt på at ramme næste modstandspunkt ved 91.05-10. En modreaktion nedad kan følge efter, før optrenden fortsætter mod næste modstandszone omkring 92 niv., som udgør en potentiel skillelinie opad i forhold til det store triangulære mønster, som vi viste i fredags (se analysen længere nede på siden).
Posted af John Yde, 01/03/2010
EUR/PLN viser siden starten af november 2009 et kileformet afslutningsmønster nedad mellem de to punkterede gule trendlinier. Dette mønster går hånd i hånd med markante divergenser i forhold til den tekniske adfærdsmodel, der er vist nederst (læg mærke til de to konvergerende pile). Det indikerer altså en snarlig afslutning på den nedadrettede trend og en større, opadrettet korrektion. Brud på 4.00 niv. er første bekræftelse, der kan sende kursen videre over toplinien, som vi p.t. finder ved 4.077
Posted af John Yde, 01/03/2010
Rentespændet mellem den 10 og 2 årige rente i USA viser et brud under 50 dages gl. gennemsnit, stigende støttelinie (orange) og stærk støtte fra toppunktet i juni 2009 (grøn linie). Det er første vigtige skridt til at bekræfte oplægget til en større fladning af rentekurven i USA, der er meget stejl i et historisk billede. Et mere afgørende brud under 2.786% vil forstærke nedsiden, der også vil true næste afgørende skillelinie nedad ved 200 dages gl. gennemsnit p.t. i 2.58%.
Posted af John Yde, 01/03/2010
Der er chance for at se et bundmønster – en såkaldt „key reversal‟ op i dag, hvis kursen slutter på sit nuværende eller højere niveau. Et brud på 980 niv. vil naturligvis være perfekt. Det sker samtidig med markante divergenser på vejen nedad. Læg mærke til den nederste kurve, der viser successivt højere bunde på trods af, at EUR/SEK viser lavere bundniveauer (de konvergerende pile). Et bundsignal i dag bør følges op af yderligere stigning i morgen for at validere signalet.
Posted af John Yde, 01/03/2010
Volatilitetsindexet (VIX) for S&P500 falder tilbage under 20 og vidner om, at investorernes frygt er lav ligesom i starten af januar. Det er i disse situationer, at aktiemarkedet er skrøbelig overfor negative overraskelser, der kan starte en stærk dynamik nedad. Situationen den seneste 1½ måned ligner meget den fra toppen i 2007 i VIX og S&P500 som vist med de sorte pile og cirkler. I 2007 gik det forud for en større nedtur i det grå område i den såkaldte erkendelsesfase, hvor investorerne indså, at optrenden var sat i bero i en længerevarende periode. Det er bestemt også en risiko i aktuelle situation.
Posted af John Yde, 26/02/2010
Der er nu tale om et markant gennembrud opad i EUR/USD, der således giver alle signaler i retning af en korrektion mod 138.75-140.10 zonen. Den tidligere modstandslinie har skiftet rolle og er nu blevet til støttelinie lige omkring 136 niv. nu.
Posted af John Yde, 26/02/2010
OMXC20 har med torsdagens fald under 355.15 afsluttet et klassisk skulder-hoved-skulder topmønster som vist indenfor de grønne linier i timechartet. Topmønsteret opstiller et minimumsobjektiv i 347 niv. Topmønsteret er blevet styrket efter dagens foreløbige afvisning omkring 355.15, før et tilbagefald. Der skal stærk bevægelse over 357.50-358.90 zonen for helt at opløse topmønsteret.
Posted af John Yde, 26/02/2010
Morgenens stigning i EUR/USD er bremset ved toplinien, og vi kan nu se en mindre reaktion nedad, før der er kræfter til at bryde igennem opad og dermed bekræfte en foreløbig kulmination af nedtrenden og give oplæg til korrektion mod 138.75-140.10 zonen. Vi bør nu se kursen holde sig til og endnu bedre over 135.20 niv. for at bekræfte oplægget til snarligt gennembrud opad
Posted af John Yde, 26/02/2010
Den seneste stigning i EUR/GBP begynder at fastlåse en bund ved 86 og tidligere ved 84 niv. Det passer ind i oplægget til, at markedet siden årsskiftet 2008/2009 har befundet sig i et stort triangulært mønster. Næste skridt inden for dette mønster er en stigning til 90-91 niv., før et sidste dyk afsluttet og iflg. mønstret kan sende kursen over 98 toppen som indikeret i chartet
Posted af John Yde, 25/02/2010
Et mindre „skulder-hoved-skulder‟ bundmønster er etableret i EUR/CAD med et minimums potentiale til 1.4615 niv., idet „halslinien‟ på 1.4335 nu danner støtte undervejs.