Finansnyt
Posted af John Yde, 06/04/2010
Antallet af deltidsansatte i USA, der ønsker fuld tid, stiger i marts måned med 0.1% til 5.8% på trods af en nettofremgang i beskæftigelsen på 162.000 udenfor landbruget. Det løfter det bredeste arbejdsløshedsmål (U6) inklusiv deltidsansatte og marginalt tilknyttede arbejdere med 0.1% til 16.9%, mens den officielle arbejdsløshed ligger uændret på 9.7%. Det må forventes, at antallet af deltidsansatte bliver nedbragt i større stil fra et højt niveau i dataseriens historik siden 1994, før der er tegn på et bredt funderet og holdbart opsving på arbejdsmarkedet.
Posted af John Yde, 06/04/2010
Udviklingen i den amerikanske befolkning og antallet af nye jobs står i skærende kontrast til hinanden siden marts 2000. Befolkningen er øget med over 25 mio. personer (211.000 om måneden i snit), mens der har været et nettotab af arbejdspladser. Kilde: http://econompicdata.blogspot.com/2010/04/employment-vs-population-growth.html
Posted af John Yde, 06/04/2010
Der er flere tegn på, at den opadrettede trend i obligationsmarkedet (nedtrenden i den lange rente) lader vente på sig. Især udviklingen i det amerikanske marked er bekymrende ud fra betragtningen af, at der kun er tale om en pause i trenden. Det kan medføre, at f.eks. den 10 årige tyske rente i måneder endnu vil befinde sig i et sidelæns interval, før nedtrenden fortsætter. Det kunne f.eks. udvikle sig til en triangel, som stipuleret i chartet herover, hvilket kan resultere i en kortvarig test over 3.50%, før nedtrenden bryder igennem igen og sender renten under bunden fra primo 2009.
Posted af John Yde, 06/04/2010
Se dette overblik over arbejdsløsheden i USA siden 1948 fra Wall Street Journal. Klik på ‘show recessions’ i grafen og få vist, hvornår recessionsperioderne er placeret: http://online.wsj.com/article/SB10001424052702304871704575159532892137828.html?mod=WSJ_hp_us_mostpop_read#articleTabs%3Dinteractive
Se dette overblik over arbejdsløsheden i USA siden 1948 fra... Læs merePosted af John Yde, 06/04/2010
Inflationsudviklingen giver anledning til en større debat i den amerikanske centralbank. I den ene ‘lejr’ tilskrives en faldende inflation hovedsageligt de faldende ejendomspriser og udlejningspriser, mens der ikke er tale om en bredtfunderet fald i inflationen. Denne artikel fra Wall Street Journal giver et indspark fra den anden ‘lejr’, der via en bredere undersøgelse af inflationsudviklingen dokumenterer, at faldet i inflationen uden ejendomsmarkedet viser samme faldende tendens:
http://blogs.wsj.com/economics/2010/04/05/a-deeper-look-at-the-feds-inflation-debate/?mod=rss_WSJBlog&mod=marketbeat
Posted af John Yde, 06/04/2010
Billedet herover viser, at den aktuelle jobskabelse i USA er langt bagefter de tidligere recessioner. Kilde: http://www.chartoftheday.com/20100402.htm?T
Posted af John Yde, 06/04/2010
Markedets aktion over påsken leverer et muligt bundsignal i EUR/CHF, der efter alt at dømme blev sat i gang af SNB intervention, selv om centralbanken efter vores oplysninger ikke har bekræftet dette. Det giver dog et muligt bundsignal – en såkaldt “key-reversal” inden for den røde cirkel. Læg derudover mærke til, at nedtrenden sker efter udbrud fra det triangulære mønster, der tog 1 år at udvikle fra november 2008. Nedtrenden har opfyldt kravene til en større bund, idet kursen har været under netop november 2008 bunden (den vandrettet grønne linie). Hvis en bund etableres nu, så kan det tale for en returnering til trianglens spids – altså en test over 1.50.
Posted af John Yde, 06/04/2010
Den gennemsnitlige arbejdsløshed i USA er nu på over 31 uger. Det er, som det ses i figruen, langt det højeste niveau siden statistikken startede i 1948. Det er også med til at sikre, at der ikke sker noget med den korte rente p.t.
Posted af John Yde, 31/03/2010
Se dette overblik på Wall Street Journal over, hvilke stater der blev hårdest ramt af den økonomiske nedtur i 2009:
http://blogs.wsj.com/economics/2010/03/25/overview-2009-income-population-jobs-and-home-prices-by-state/
Posted af John Yde, 31/03/2010
De amerikanske delstater opererer med store udækkede pensionsfordringer iflg. en artikel i New York times. Delstaterne har i forvejen meget vanskeligt ved at funde dag til dag behov. Artiklen kan læses her: http://www.nytimes.com/2010/03/30/business/economy/30states.html?pagewanted=1