Finansnyt
Posted af John Yde, 05/10/2010
Figuren herover viser, at de offentlige overførsler i USA udgør en stærkt stigende andel af de personlige indtægter. Udviklingen i demografien alene gør, at denne graf må forventes fortsat at stige og dermed lægge yderligere pres på de offentlige budgetter.
Posted af John Yde, 05/10/2010
Der er tale om en meget stærk stigning i prisen på flere sjældne råvarer i 3. kvartal, som det fremgår af grafen herover. Der er tale om prisen på:
Lanthan http://da.wikipedia.org/wiki/Lanthan
Cerium http://da.wikipedia.org/wiki/Cerium
Neodym http://da.wikipedia.org/wiki/Neodym
Praseodym http://da.wikipedia.org/wiki/Praseodym
Samarium http://da.wikipedia.org/wiki/Samarium
Posted af John Yde, 04/10/2010
EUR/USD var tæt på at levere et første gennembrud nedad i morges, men det er endnu ikke et bekræftet signal, selv om der er flere antydninger af, at den opadrettede tendens er ved eller meget tæt på at kulminere. Det kommer bl.a. til udtryk i form af de markante divergenser mellem kursstigningerne og de lavere toppe i vores tekniske adfærdsmodel (i grafen vist som de to gule pile med modsatrettet tendens). Men vi skal som min. se EUR/USD bryde den grønne stiplede linie ved p.t. 136.45 for at signalere et første topsignal.
Posted af John Yde, 04/10/2010
Vi er meget tæt på et teknisk nedbrud i den europæiske hvede (basis Matif jan. 11), idet kursen nu rører ved august bunden jvnf. grafen herover. Brud på den nederste stiplede linie vil fuldende et klasisk dobbelttopmønster, der i givet fald indikerer et potentiale ned til 160 niv. jvnf. udregningen som er vist med pilene. Det svarer i givet fald også til en perfekt test af den lange trend (200 dages gl. gns – gul linie), selv om vi naturligvis er opmærksom på, at denne trendmodel er stigende. Kursen skal helst holde sig til/under 50 dages gl. gennemsnit (grøn linie) for at bevare det nedadrettede pres på markedet.
Posted af John Yde, 04/10/2010
Holdningen til det amerikanske aktiemarked er snarere for positiv end for negativ viser de seneste tal fra den amerikanske aktionærforening (AAII). Aktiemarkedet (rød kurve) har en tendens til at toppe ud, når der er 50% eller flere, der tror på et positivt marked (bulls), som figuren herover viser (blå kurve). Der er dog ikke tale om nogen entydig indikator. Man må kombinere den med andre modeller. Sagen er dog, at hvis vi får signaler om en top i markedet, så må det tages som et ægte signal – bl.a. på baggrund af dette stemningsbarometer.
Posted af John Yde, 04/10/2010
JP Morgan skriver i en analyse, at overskudslikviditeten i eurozonen falder markant, som billedet herover viser. Størrelsen er tæt på nul og for første gang tilbage på niveauet fra før Lehman Brothers kollapset. Det er sandsynligvis en af årsagerne til, at den korte rente i eurozonen viser stigning, hvilket figuren herunder illustrerer. 3 mdrs. euribor er nu tæt på 1% efter at have været under 0.50% i foråret.
Posted af John Yde, 04/10/2010
En artikel i Foreign Policy argumenter for, at en nedsmeltning af det kinesiske boligmarked vil få de japanske problemer til at ligne en leg. Artiklen argumenter for, at Kina i høj grad gør det samme som Japan op til toppen i 1990. Bogen “Japan as Number One” rangerer nu langt nede på Amazons bestseller liste, mens “When China Rules the World” er langt oppe på listen. Vi har tidligere fokuseret på de demografiske problemer, som venter forude for Kina (se http://www.teknisk-analyse.dk/blog/index.php?id=el0). Artiklen i Foreign Policy kan læses her: http://www.foreignpolicy.com/articles/2010/09/30/the_japan_syndrome?page=full
En artikel i Foreign Policy argumenter for, at en nedsmeltning... Læs merePosted af John Yde, 04/10/2010
Ny rapport fra IMF undersøger effekten af en finanspolitisk konsolidering, der vil omfatte skatteforhøjelser og offentlige nedskæringer. Der er tale om en historisk analyse og simulering ved hjælp af IMFs GIMF model. Rapporten kan læses via dette link (pdf-fil):
http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2010/02/pdf/c3.pdf
Posted af John Yde, 04/10/2010
Figuren viser en sammenligning af udviklingen i aktiemarkedet i forskellige perioder.
Den grå kurve viser udviklingen i Dow Jones Indexet fra toppen i 1929 til 1949. Den røde linie viser udviklingen i Nikkei Indexet fra toppen i 1989 til nu, mens den blå kurve viser udviklingen i S&P 500 indexet fra toppen i 2000 til nu. Alle tre kurver er sat til nul ved toppen. Hvis historien gentager sig, så står aktiemarkedet overfor et nyt kursfald.
Posted af John Yde, 04/10/2010
Figuren herover viser udviklingen procentuelt siden årsskiftet i 2. positions kontrakterne for hvede, sojabønner og majs i USA. Konklusionen er, at sojabønnerne nu er tilbage ved startniveauet for året, mens majs fortsat er 10% højere og hveden næsten 20% højere.