Finansnyt
Posted af John Yde, 30/08/2010
De spekulative køberinteresser stiger fortsat i hvedemarkedet på Chicago Børsen. Fredagens opgørelse viser nu et netto spekulativt køb på 36743 kontrakter (rød/grøn kurve), hvilket er højere end niveauet ved toppene i 2007 og 2008 og på linie med toppene i perioden mellem 2002 og 2004. Det taler for, at den nedadrettede korrrektion i Chicago hveden (blå kurve) endnu ikke er afsluttet.
Posted af John Yde, 30/08/2010
I følge ‘Congressional Budget Office’ (CBO) i USA sikrer den amerikanske regerings stimuli af økonomien, at BNP væksten i 2. kvartal er positiv. Derimod vil væksten være negativ uden, både i CBO’s lavvækstinterval og højvækstinterval som vist i grafen.
Posted af John Yde, 27/08/2010
Figuren herover viser den efterhånden meget forskelligartede udvikling, vi ser mellem den amerikanske (Chicago) og den europæiske (Matif) hvedefuture. Den røde kurve viser udviklingen i Matif nov. 2010 kontrakten, mens den blå kurve viser Chicago hveden (dec. 2010) futuren, som er omregnet til euro og om til samme kontraktstørrelse som møllehveden. De to kurver burde altså være omtrent sammenfaldende, hvilket jo også har været tilfældet indtil midten af august. Men forskellen er nu vokset til et niveau, som ikke er holdbar. Hvis den europæiske hvede skulle følge den amerikanske, så burde Matif hveden altså hedde kurs 200 lige nu.
Posted af John Yde, 27/08/2010
Den seneste mindre stigning i møllehveden (basis Matif nov. 10 kontakten) virker svag – i hvert fald i teknisk henseende. Det udmønter sig i en smal svagt opadrettet figur mellem den punkterede røde og grøne linie i figuren herover. Læg også mærke til, at momentum målingen nederst i figuren bliver bremset ved 60 niv. (de tre pile), hvilket netop er en indikation af, at der kun er tale om en korrektiv bevægelse. Oplægget er altså, at kursen skal bryde igennem i nedadgående retning – et signal som yderligere forstærkes af et kig på den amerikanske hvede-futures (basis Chicago dec. 10 kontakten – se chartet herunder), der viser et såkaldt teknisk “flag” opad, hvilket indikerer, at der kun er tale om en pause, før nedturen fortsætter. Der er modstand ved de to gule vandrette stiplede linier mellem 700 og 703. Brud på 690 er første signal om, at korrektionen er afsluttet, og at næste nedtrendfase er startet. 
Posted af John Yde, 27/08/2010
Billederne herover viser øverst procenten af bears (altså negativ indstillede investorer) i USA. Denne kurve viser en mindre stigning til 31,2% p.t. Markedet er altså ikke voldsomt negativt indstillet til markedet. Læg mærke til, at denne kurve var over 50%, da finanskrisen var på sit højeste. Den nederste kurve viser procenten af bulls (de positivt indstillede investorer), og den falder. Markedet er ikke så overbevist om, at vi får en ny optrend. Den er p.t. på 33,3%. Denne kurve ventes at nå eller endog nå under bunden fra ultimo 2008 på 20%, hvis nedtrenden slår igennem.
Posted af John Yde, 27/08/2010
Kul forbruget er faktisk støt stigende, men som grafen herover viser, så skyldes det udelukkende, at forbruget i Kina er vokset ekspolosivt.
Posted af John Yde, 27/08/2010
bagved gårsdagens ellers pæne ugentlige arbejdsløshedstal fra USA gemmer sig en anden sandhed. Sagen er nemlig, at køen af folk på forlænget understøttelse vokser eksplosivt, hvilket figuren herover viser. Det blå område viser i stedet for nytilmeldte arbejdsløse antallet af langtidsledige. Denne kurve ser umiddelbart ud til at bevæge sig i den rigtige retning. Men problemet er, at det især skyldes, at folk dropper ud af statistikken pga. af, at de kun kan optræde der i en periode. Derfor er der indført forlængelse af understøttelsen, og tager man disse med, så får man den sorte kurve, og den viser igen hastig stigning.
Posted af John Yde, 27/08/2010
Klik på dette lin for at se chartet i større størrelse:
http://wallstcheatsheet.com/wp-content/uploads/2010/08/USA-Debt-WallStCheatSheet.png
Posted af John Yde, 26/08/2010
Billedet herover viser, at hvedeprisen i USA og Europa bevæger sig i hver sin retning p.t. Den røde kurve viser udviklingen i Matif møllehveden (nov. 10), mens den blå kurve viser Chicago (dec. 10). De nederste kurver viser de respektive priser i egen valuta, mens de øverste kurver viser møllehveden omregnet fra euro til dollar. Det er usædvanligt, at priserne bevæger sig modsat, og det er ikke en tendens, som kan holde i ret lang tid. Den ene må give sig.
Posted af John Yde, 26/08/2010
Spørgsmålet er, hvilken betydning byggeriet har for udviklingen i BNP. Da byggetilladelserne i Danmark ligger på et meget lavt niveau, er det så sandsynligt, at vi kan få gang i den økonomiske udvikling? Når vi læser om analyser af byggeriet, så ser vi ofte analytikere referere til korrelationen mellem beskæftigelsen og boliger. Det er vores opfattelse, at det p.t. ikke er afgørende for udviklingen. I USA er over 13% af alle boliger tomme. I Danmark kan vi konstatere, at tallet ligger noget lavere. Det ligger formentlig omkring 3%. Vi ved det ikke helt præcist. Udbuddet af boliger er meget større og ligger måske på det dobbelte. Det er givet, at efterspørgslen efter fast ejendom er en funktion af indkomsten. Så under normale økonomiske omstændigheder, så vil man relativt hurtigt få afviklet et for stort udbud af boliger. I 1989 var der omkring 25000 boliger for meget. Men da der hvert eneste år kommer en efterspørgsel efter boliger i størrelsesordenen 10-15000 enheder (demografiske udvikling), så vil der kun gå 1-2 år før vi får en normalisering af forholdet mellem efterspørgsel og udbud under normale konjunkturnedgange. Uvist af hvilken grund, så sker der tilsyneladende i hver generation en markant forøgelse af udbuddet af boliger. Det så vi i 1873 og i 1929. Det amerikanske byggeindeks faldt i 1873 fra 30 ned i 3. I 1929 faldt fra ca. 420 til index 14. Der er i begge perioder tale om en boligboble og dermed også en kreditkrise. I 1873 varede konjunkturnedgangen 65 måneder. I 1929 varede den 43 måneder. National Bureau of Economic Research er det forum i USA, der vel at mærke i bakspejlet, registrerer konjunkturændringerne. Ifølge dette forum startede konjunkturnedgangen i december 2007 og den er ikke på nuværende tidspunkt slut. Selv om man har 2 kvartaler med stigende vækst, så er det ikke kriteriet for at bestemme, hvornår USA er ude af recessionen. Der er mange andre kriterier ifølge NBER. Vi er helt enig i denne betragtning. Når vi forventer, at den nuværende konjunkturnedgang vil vare i endnu et par år, så hænger det sammen med normaliseringen af boligmarkedet. Vi har i figuren vist den cykliske sammenhæng mellem beskæftigelsen i nybyggeriet og BNP i løbende priser. Som man kan se, er der relativ stor korrelation. Da vi ser et markant udbud af boliger i forhold til den demografiske udvikling, så vil prisen på boliger falde. Nogle økonomer anfører, af det vil ske på grund af stigende renter, men det er efter vores opfattelse en helt forkert antagelse. Undersøger man forholdet mellem boligmarkedet og renterne i et historisk perspektiv, så er der perioder, hvor renterne stiger og boligpriserne stiger. Der er perioder, hvor renterne falder og boligpriserne stiger. Der er perioder hvor renterne stiger og boligpriserne falder. Men netop i den nuværende situation, hvor udbuddet er boliger er alt for stort, så får vi en situation, hvor renterne falder og boligpriserne falder. Årsagen er, at du ikke kan få de tomme boliger beboet selv om du sætter renten ned i 0. Det er kun den demografiske udvikling, der kan løse problemet. Derfor vil den økonomiske krise trække ud i en årrække. Derfor vil renterne ikke stige de første 3-4 år.
