Finansnyt
Posted af John Yde, 08/02/2011
Det kunne være toppen af den opadrettede korrektion i EUR/USD forholdet på 136.65. Kursen har ramt bunden af vores modstandszone (går fra 136.65 til 137.40) samtidig med, at den tekniske adfærdsmodel nederst rammer 60 niv. Det kan sammenlagt markere toppen af en opadrettet korrektion og lægge op til næste kursfald under 135.
Posted af John Yde, 08/02/2011
Hvedeprisen begynder at give sig. I første omgang er der tale om et brud på den skrå, gule linie i Matif møllehvede (marts 2011). Det skal udvikle sig yderligere, før vi med nogen sikkerhed kan tale om, at der er tale om en egentlig top. Næste, vigtige støtte er ved 263.25-263.75 niv. Brud heraf ventes at betyde en test af trenden (50 dages gl. gns.) ved p.t. 251.
Posted af John Yde, 08/02/2011
Den internationale Monetære Fond, IMF, har på sin hjemmeside en såkaldt data mapper, der grafisk kan vise en historisk udvikling i udvalgte nøgletal. Figuren herover viser således vækstraten i 2009, men der er tal tilbage til 1980 og en IMF fremskrivning til 2015. Desuden er der en grafisk udvikling under kortet for et brugerfastsat antal lande eller regioner. Data tjenesten kan findes her:
http://www.imf.org/external/datamapper/index.php?db=DEBT
Posted af John Yde, 08/02/2011
Tallene for de amerikanske forbrugerkreditter i december viste den første lille forbedring i de revolverende kreditter siden august 2008. Forbedringen er dog meget marginal i forhold til udviklingen i det store billede, som grafen øverst viser. Brug grafen som en tydelig illustration af den ændrede holdning (påtvunget eller ej) til kreditter og lån. Vi har ikke i noget tilfælde siden 2. verdenskrig set en tilsvarende nedtur i forbrugerlånene – selv under recessionerne.
Posted af John Yde, 08/02/2011
Ifølge Wall Street Journal er det i flere omgange lykkedes for hackere at nå ind i det firma, der kører Nasdaq børsens computer netværk. Hackerne nåede ikke ind til den del af systemet, der styrer handlerne, men det har fået alarmklokkerne til at ringe i regeringen, idet det er ukendt, hvad målet med indbruddene har været. Det kan både dreje sig om finansiel gevinst, et forsøg på at stjæle hemmeligheder og et forsøg på at skade børsmarkedet. Flere detaljer i denne artikel:
http://online.wsj.com/article/SB10001424052748704709304576124502351634690.html
Posted af John Yde, 08/02/2011
Kina opbygger iflg. Wall Street Journal sine lagre af sjældne råstoffer, som er uhyre vigtige for moderne elektronik. Det drejer sig om typisk 17 produkter, som man betegner som sjældne råvarer (rare earth materials). Grafen herover viser, at Kina i øjeblikket har halvdelen af det globale lager. Men Kina bygger yderligere lagre og producerer nu mere end 90% af det globale udbud. USA og Australien forsøger at øge deres produktion, men det kan tage op til 10 år at få en minedrift i gang. Flere detaljer i denne artikel:
http://online.wsj.com/article/SB10001424052748704124504576117511251161274.html
En samlet forklaring på de 17 produkter kan ses her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Rare_earth_element
Posted af John Yde, 08/02/2011
En større eksplosion har stoppet den egyptiske gasledning, der forsyner 25-30% af Israels og op til 80% af Jordans gas behov. Sprængningen ses som en terror handling. Flere oplysninger her:
http://www.bloomberg.com/apps/news?pid=newsarchive&sid=aEFXMDAi2t5o.
Andre kilder taler om, at den egyptiske hær ikke har mulighed for at bevogte det nordlige Sinai men koncenterer sig om Sharm el Sheikh og Suez kanalen, og det giver i øjeblikket frit spillerum for Al Qaeda folk, der søger at forstyrre energi forsyningen til Israel.
Posted af John Yde, 08/02/2011
Ifølge kilder har USAs militær ikke blot mulighed for at få kommunikation til at bryde sammen i forbindelse med elektronisk krigsførelse, militæret har også mulighed for at få et lukket internet og mobiltelefonnet til at fungere igen via luftvåbenets såkaldte airborne boreadcasting center, der er et ombygget fragtfly. Det er naturligvis klassificeret materiale, men der er en hel del oplysninger om deres “jamming”, som består i at ødelægge kommunikationen. Det er derimod mindre kendt, at USAs militær skulle være i stand til at sørge for internet og mobiltelefoni, hvis det bliver lukket ned i et land.
Ifølge kilder har USAs militær ikke blot mulighed for at... Læs merePosted af John Yde, 08/02/2011
07.45 Schweiz arbejdsløshedstal for januar.
09.30 DK handels- og betalingsbalance for december.
11.30 Bank of Englands Andrew Bailey taler i London.
12.00 Tyskland industriproduktionen for december.
13.30 US optimisme blandt mindre virksomheder for januar fra NFIB.
14.15 Canada nybyggeriet for januar.
14.45 US Richmond Feds. Jeffrey Lacker taler i Newark, Delaware.
16.00 US økonomisk optimisme fra IBD/TIPP for feb.
19.00 US Atlanta Feds. Dennis Lockhart taler i Fort McClellan, Alabama.
19.30 US Dallas Feds. Richard Fisher taler i Dallas, Tx.
00.30 Australien forbrugertilliden for feb. fra Westpac.
06.00 Japan forbrugertillild for januar.
08.00 Tyskland handels- og betalingsbalance for dec.
Posted af John Yde, 07/02/2011
I vores analyser af konjunkturudvikling tager vi ofte udgangspunkt i den amerikanske økonomi. En af grundende er, at datagrundlaget er godt i USA, hvor dataene typisk er opdateret langt tilbage i tiden. En anden er, at USA er fortsat verdens største økonomi, selvom Kina haler kraftig ind med meget høje vækstrater. Derfor har USA også være ledende for den økonomiske udvikling i Europa og Asien. Denne verdensorden kan naturligvis ændre sig i takt med, at de asiatiske økonomier modnes. Men foreløbigt holder USA positionen som den ledende indikator for Europa. Et konjunkturopsving i USA vil ske med forsinkelse i Europa, hvilket økonomer anerkender. På samme måde vil en konjunkturnedgang og recession i USA også udvikle sig med forsinkelse i Europa. Det har økonomer sværere ved at acceptere. Det giver i stedet anledning til bortforklaringer om, hvorfor Europa går fri af recessionen. Under seneste recession var ‘bortforklaringen’, at Asien skulle trække væksten og afværge recessionen i Europa. Det skete ikke. Figur 1 viser også den helt klare sammenhæng mellem USA og Europa. Først vender Leading Indicator i USA, der leder en vending i BNP i USA. BNP i USA leder derefter BNP i Europa (repræsenteret med Tyskland i figur 1). Det gælder både i top og bundfaser som vist med de stiplede pile.
I vores analyser af konjunkturudvikling tager vi ofte udgangspunkt i... Læs mere