Finansnyt
Posted af John Yde, 17/07/2015
De amerikanske virksomheder har øget købet af egne aktier i perioden fra 2009 til 2014. BCA research estimerer, at der har været tale om et fald på 6% i antallet af aktier på det amerikanske aktiemarked. Udbuddet af aktier er altså blevet begrænset, mens de lave renter har øget investorernes efterspørgsel. Begrænsningen af udbuddet har været med til at give medvind til aktiekurserne. Der ser imidlertid ud til at være sket i skifte i virksomhedernes tilbagekøbsprogrammer. Den ovenstående grafik viser et stort fald i de annoncerede tilbagekøb af egne aktier i S&P500 selskaberne. Dermed mister aktiemarkedet noget af den medvind, der har været med til at drive aktiekurserne op.
De amerikanske virksomheder har øget købet af egne aktier i... Læs merePosted af John Yde, 17/07/2015
11.00 Eurozonen byggeaktivitet for maj.
14.30 Canada forbrugerpriser for juni.
14.30 US påbegyndt boligbyggeri for juni.
14.30 US byggetilladelser for juni.
14.30 US forbrugerpriser for juni.
14.30 US lønninger for juni.
16.00 US Fed.’s Stanley Fischer taler i Washington.
16.00 US Univ. of Michigan forbrugertillid for juli.
Lørdag
03.30 Kina ejendomspriser for juni.
Mandag
01.01 UK Rightmove boligprisindex for juli.
08.00 Tyskland producentpriser for juni.
Posted af John Yde, 16/07/2015
Den japanske premierminister Shinzo Abe har et erklæret mål om at trække Japan ud af deflation ud fra devisen om, at stigende priser vil være drivkraften for højere lønninger, højere forbrug og øget økonomisk vækst. Det er lykkes at få priserne til at stige siden Shinzo Abe kom til magten for 2 år siden. Derimod falder reallønningerne (løn justeret for inflation), og reallønnen ligger lavere end i 1990, som vist i grafikken ovenfor (blå graf). Der er 62% af de japanske husholdinger, der oplever, at levevilkårene er blevet sværere i Japan.
Den japanske premierminister Shinzo Abe har et erklæret mål om... Læs mere
Posted af John Yde, 16/07/2015
Den amerikanske industriproduktion stiger i juni efter en nedtur siden årsskiftet. Den årlige vækst i industriproduktionen ligger på 1.54%. Det er den laveste vækst siden februar 2010. I de tidligere situationer, hvor væksten er faldet ned til eller under 1.54% har det i 4 ud af 5 tilfælde været en advarsel om en forestående eller igangværende recessionsfase i USA.
Den amerikanske industriproduktion stiger i juni efter en nedtur siden... Læs merePosted af John Yde, 16/07/2015
Denne grafik viser en spørgeskemaundersøgelse blandt porteføljeforvaltere, der skal angive, hvad de anser for de største risici for de finansielle markeder. De lyseblå søjler i øverste grafik viser, at de geopolitiske risici, den amerikanske pengepolitik og gældsproblemer i Kina blev vurderet til at være de største risici i maj. Derimod var der ikke en eneste, der anså problemer i eurosamarbejdet (Grækenland) som en risiko. Det blev der ændret på i juni, hvor et sammenbrud i Eurozonen var den tredjestørste risiko, og den nederst grafik viser, at Eurozonen blev den største risiko i juli. Det lykkes at lave en aftale med Grækenland. Ellers ville det nærmest have været en ‘Black Swan’ begivenhed, der er betegnelsen for en uventet begivenhed, der har stor effekt på de finansielle markeder.
Denne grafik viser en spørgeskemaundersøgelse blandt porteføljeforvaltere, der skal... Læs mere
Posted af John Yde, 16/07/2015
Grækenland har en gældandel på 170% af BNP. Den vil formodentlig vokse til 200% af BNP med den nye hjælpepakke. Med den nuværende gældsandel, skal det græske BNP være 1.7 gange større end den rente, der skal betales på statsgælden, for at holde gældsandelen konstant. Fakta er, at den bedste 5 årige vækstperiode i BNP siden 1970 har været 1.5%, mens den gennemsnitlige vækstrate fra 1970- 2015 har været 0.46%. Siden 1997 har den laveste 10 årige statsrente i en 5 årig periode været på 3.41% og gennemsnittet har været 7.5%. Dermed ser det allerede svært ud. I grafikken ovenfor er der skitseret 2 scenarier under forudsætning af, at det græske statsbudget balancerer. I det bedst tænkelige scenarie (grønne søjler) bliver BNP væksten sat til 2.74% (den bedste 1 årige vækstperiode i Grækenland siden 1970) og renten til det laveste niveau på 3.58%. Det andet scenarie er en vækstprocent svarende til gennemsnittet på 0.46% og en rente på 7.5%. I dette mere sandsynlige scenarie vil den græske gældsandel vokse til 336% over de næste 10 år. Derfor er det med rette, at IMF påpeger, at noget af den græske gæld skal afskrives, hvis det skal være realistisk for Grækenland at komme på højkant igen.
Grækenland har en gældandel på 170% af BNP. Den... Læs merePosted af John Yde, 16/07/2015
Ifølge den italienske bankforening er de italienske bankers portefølje af dårlige lån vokset med €25.1 milliarder det seneste år til €194 milliarder. Det udgør 10.1% af bankernes udlån og fordeler sig som grafikken fra IMF viser nedenfor. De blå søjler i grafikken ovenfor viser, at de tidligere tal for dårlige lån, som i første kvartal 2014 var på €165 millliarder. Dertil kommer restrukturerede lån op lån med overskredet betalingsfristen. Når alle disse såkaldte ‘værdiforringede lån’ lægges sammen beløb det sig til €298 milliarder i første kvartal 2014, og det er formentlig steget til €350 milliarder. Dermed kæmper Italien på 2 fronter med en kæmpe statsgæld og en stor mængde dårlig bankgæld. Det kan udgøre en langt større trussel for Eurozonen end Grækenland nogensinde kommer til.
Ifølge den italienske bankforening er de italienske bankers portefølje af... Læs merePosted af John Yde, 16/07/2015
08.00 Eurozonen nyregistrerede biler for juni.
09.15 Schweiz detailsalg for maj.
11.00 Eurozonen handelsbalance for maj.
11.00 Eurozonen forbrugerpriser for juni (endelig).
13.45 ECB’s rentebeslutning.
14.30 ECB pressemøde.
14.30 Canada handelsbalance for maj.
14.30 US nyansøgere til understøttelse i uge 28.
15.45 US Bloomberg forbrugertillid for juli.
15.45 US Philadelphia Fed. erhvervstillid for juli.
16.00 US NAHB boligmarked index for juli.
20.00 Bank of Englands taler i Lincoln, England.
20.30 US Fed.’s Yellens halvårlige tale i Senatet.
02.00 Australien leading indicators for maj.
Posted af John Yde, 15/07/2015
Det amerikanske detailsalg skuffede med et fald på 0.3% i juni. Privatforbruget udgør omkring 70% af den amerikanske økonomi. Derfor er det ganske afgørende for økonomien, hvordan detailsalget udvikler sig. Den årlige vækst i detailsalget falder til 1.4%, som vist i grafen. Den årlige ændring i detailsalget har haft en tæt sammenhæng med den årlige vækst i den amerikanske beskæftigelse (rød graf). I de tidligere situationer, hvor væksten i detailsalget har ligget på 1.4%, har det været forbundet med en afmatning eller et decideret fald i væksten i beskæftigelsen.
Det amerikanske detailsalg skuffede med et fald på 0.3% i... Læs merePosted af John Yde, 15/07/2015
Detailsalget viser et månedligt fald på 0.3% (blå graf) mod ventet fremgang på 0.3% i juni. Samtidigt ses en stigning i de amerikanske forretningslagre på 0.3% (grøn graf), hvilket er fjerde måned i træk med stigninger. Det tyder på, at virksomhederne har sværere ved at få afsat deres varer og i stedet producerer til lager. Det bliver tydeligt, når forretningslagre divideres med salget, som vist med den røde graf. Den røde graf har været stigende siden 2011 og ligger på det højeste niveau siden 2008 i recessionsperioden. Det kan også være forklaringen på, at de amerikanske transportaktier i Dow Jones Transportation indexet er faldet mere end industriaktierne i Dow Jones Industrial indexet og har etableret en langsigtet nedtrend.
Detailsalget viser et månedligt fald på 0.3% (blå graf) mod... Læs mere