Finansnyt
Posted af John Yde, 10/09/2015
Grafen herover viser udviklingen i fordelingen af den amerikanske føderale stats indtægter fra 1929 til 2014. Mens de personlige skatter har været næsten uændret i procent, så er der sket en markant udvikling i sociale forsikringsordninger.
Figuren stammer fra en ny publikation fra Peterson Institute for International Economics med titlen “China’s Economic Transformation”, der kan downloades ved at klikke på billedet herunder:
Grafen herover viser udviklingen i fordelingen af den amerikanske føderale... Læs merePosted af John Yde, 10/09/2015
Grafen herover viser 1. positions kontrakten i det kinesiske Shanghai Shenzhen CSI 300 index over de seneste 2 år. Læg mærke til de to kurver nederst, der viser i midten omsætningen i alle futureskontrakterne (de blå søjler) og nederst antallet af åbne kontrakter (den gule kurve).
Læg mærke til, at der er tale om en voksende omsætning, da indexet steg i efteråret 2014 (de blå søjler bliver højere). I løbet af de seneste dage er omsætningen næsten helt døet ud. Der var i slutningen af august en omsætning på op til 2,5 mio. kontrakter dagligt. Men nu er den daglige omsætning på under 16.000! Og antallet af åbne kontrakter er faldet fra 250.000 i marts til nu under 48.000 (den gule kurve).
Selve indexet er tilbage for at teste “halslinien” til topmønstret (den røde stiplede linie) ved 3385-3390 niv. En afvisning her og nyt prisfald vil yderligere bekræfte en langsigtet top, og at den nedadrettede trend er intakt.
Flere oplysninger i dette link:
Grafen herover viser 1. positions kontrakten i det kinesiske Shanghai... Læs merePosted af John Yde, 10/09/2015
Den græske inflation har været i minus siden marts 2013. I august var der tale om et prisfald på 0,44% (de gule søjler), og den årlige inflationsrate viste -1,46% (den hvide kurve).
Den græske inflation har været i minus siden marts 2013.... Læs merePosted af John Yde, 10/09/2015
Apple præsenterede i et som sædvanligt stort anlagt show en opdateret version af sin Iphone og en over 12 tommer stor Ipad. Det var stort set som forventet, og slutresultatet var, at Apple investorerne blev skuffede og solgte ud, hvilket betød, at aktien i forhold til starten faldt med lidt over 3%. Aktien er fortsat under den vigtige skillelinie opad på 119.22 (den vandrette røde stiplede linie) og også under både 50 og 200 dages gl. gns. (hhv. den grønne og den gule linie), hvilket altså betyder, at den nedadrettede trend fortsat holder og p.t. kun er sat på hold.
Apple præsenterede i et som sædvanligt stort anlagt show en... Læs merePosted af John Yde, 10/09/2015
De danske forbrugerpriser faldt med 0,3% i august (de gule søjler), og det har ført til, at den årlige inflationsrate faldt fra 0,7% til 0,5% i august (den hvide kurve). Den EU harmoniserede inflation faldt endda fra 0,6% til kun 0,3% i august.
De danske forbrugerpriser faldt med 0,3% i august (de gule... Læs merePosted af John Yde, 10/09/2015
De franske tal for industriproduktionen i juli var en ny skuffelse. Over måneden faldt industriproduktionen med 0,8% (de gule søjler), og det betød samtidig et fald i den årlige industriproduktion på samme 0,8% (den hvide kurve). Forventningerne gik ellers på en stigning på 0,7% p.a. Der er en tendens til, at den franske produktion endda underperformer relativt til eurozonen som helhed, der er vist som den blå linie.
De franske tal for industriproduktionen i juli var en ny... Læs merePosted af John Yde, 10/09/2015
Bloomberg skriver, at den brasilianske kreditvurdering er blevet nedjusteret til “junk” status eller BB+ af Standard & Poor’s. Den økonomiske vækst er på -2,6% p.a. i 2. kvartal (den gule kurve), og den brasilianske real følger med nedad. I forhold til danske kroner er kursen halveret fra starten af 2012 til nu (den hvide kurve). Samtidig er renten på vej opad. Den 2 årige brasilianske rente er nu på næsten 15% (den blå linie). Det virker som en “dødelig cocktail”.
Flere oplysninger i dette link:
Bloomberg skriver, at den brasilianske kreditvurdering er blevet nedjusteret til... Læs merePosted af John Yde, 10/09/2015
Financial Times skriver, at de kinesiske myndigheder har strammet deres kontrol med valutatransaktioner. Der sker som en udløber af devalueringerne af den kinesiske yuan i sidste måned, der har ført til en vis kapitalflugt, som man vil forsøge at dæmme op for. Det er dog i modstrid med Kinas forsikring om, at man er i gang med at liberalisere finansmarkederne. Kina har i mange år haft kvota på, hvor megen valuta, man kan købe og sælge, men man har ikke tidligere håndhævet disse kvotaer så striks.
Flere oplysninger i dette link (kan kræve registrering):
Financial Times skriver, at de kinesiske myndigheder har strammet deres... Læs merePosted af John Yde, 10/09/2015
De kinesiske forbrugerpriser steg med 0,5% i august (de gule søjler), hvilket betød at den årlige inflationsrate steg til 2,0% (den hvide kurve). Det sker på trods af, at producentpriserne viser et endnu større prisfald på 6,6% p.a. (den blå linie). Det underliggende inflationspres er således ikke til stede.
De kinesiske forbrugerpriser steg med 0,5% i august (de gule... Læs merePosted af John Yde, 10/09/2015
Reserve Bank of New Zealand meddelte i nat, at man sætter renten ned med 0,25% til 2,75% (den hvide kurve). Det sker i et forsøg på at skabe vækst efter markant faldende mælkepriser. Væksten i 1. kvartal faldt til 2,55% (de grønne søjler). Inflationen er samtidig lav på 0,42% (den gule kurve), og man ønsker en lavere valutakurs. Derfor meddelte centralbanken også, at der var udsigt til yderligere rentefald i den kommende tid.
Reserve Bank of New Zealand meddelte i nat, at man... Læs mere