Kortsigtede støtteniveauer for Vestas aktien
Posted af John Yde, 16/01/2013
En modreaktion er i gang i Vestas aktien efter opbygningen af noget, der ligner første reelle forsøg på at vende trenden siden finanskrisen. Vi har set et par tidligere forsøg lige over 200 dages gl. gns., men de er ikke kommet efter et tilsvarende potentielt bundmønster, som vi ser i øjeblikket. Men der er ikke noget givet endnu, idet bundmønstret indtil videre kun er i støbeskeen, og aktien bør derfor nu respektere kortsigtet støtte, som vi finder i første omgang mellem 35.68 og 33.31 niv. En test af denne zone bevarer også aktien ved 200 dages gl. gns. En dybere korrektion kan søge ned mellem 31.85 og 30.93 niv., der er ultimativ støtte, hvis basen i november 2012 skal kunne kaldes for sikker. Det vil også indikere en test af 50 dages gl. gns. Derefter skal aktien bevæge sig op mod og over 50 niv. for at fuldende det store bundmønster med sigte mod 100 niv.