Deutsche Bank aktien i triangel siden 2010 eller 2009?
Posted af John Yde, 29/10/2015
Deutsche Bank aktien har siden i hvert fald 2010 toppen og måske i virkeligheden siden 2009 toppen befundet sig i et indsnævrende interval (triangel). Mønstret ses tydelig mellem de konvergerende røde stiplede linier.
Spørgsmålet om, hvorvidt trianglen starter ved 2010 toppen eller 2009 bunden er ret afgørende. Det hænger sammen med, at triangler er “fortsættelsesmønstre”, hvilket vil sige, at hvis den startede ved 2010 toppen, så venter en gentagelse af opturen fra 2009 bunden – altså en mulig stigning til 90 niv.
Omvendt gælder det så også, at hvis trianglen stammer fra 2009 bunden, så er det i stedet en nedtrend under 2009 bunden, der truer. Det vil i givet fald sigte ned mod et niveau omkring 8.5.
Der er altså potentielt ganske meget på spil. I første omgang ser aktien ud til at være bremset opad i midten af interval – nærmere bestemt ved 50 ugers gl. gns. på 27.80-85 niv. Brud og lukkepris under bundlinien i 23.70 vil være første signal om et udbrud nedad, der i så fald yderligere bekræftes via den grønne, vandrette stiplede linie på 22.66.
Opad skal aktien over og lukke over toplinien på p.t. 31.75 for at vise gennembrud opad.