Danske Bank ved en kortsigtet skillelinie
Posted af John Yde, 01/02/2016
Danske Bank aktien befinder sig i en nedadrettet trend, men viser modreaktion opad på kort sigt. Aktien er tæt på første vigtige modstand ved 189.00-190.00 niv. Det er de tidligere bundniveauer kombineret med den tidligere støttelinie fra 2011, der er blevet til modstandslinie i samme niveau.
Så længe aktien holder sig til eller under denne zone, så er der kun tale om en mindre pause i trenden. Aktien skal over 191.50 og derefter 197.50 for helt at neutralisere den nedadrettede hovedtrend.
Brud på 176.00 er første signal om afsluttet korrektion, der risikerer at genoptage den nedadrettede trend via 168.30 bunden med sigte mod først 145.75 – senere også 134.15 og måske endda 115.45.