Apple aktien rammer trendlinie fra 1995!
Posted af John Yde, 14/02/2012
Apple aktien rammer en modstandslinie, som kan dateres tilbage til 1995, som vist i chartet herover (se de lyserøde cirkler for berøring af linien). Samtidig er der tale om markante svaghedstegn i form af aftagende momentum på vejen opad. Det er illustreret med den punkterede blå pil nederst. Læg mærke til, at denne pil illustrerer lavere toppe i den tekniske model på trods af, at aktien viser højere og højere topniveauer. Det er en markant advarsel i tilfælde af, at aktien viser topsignal. Desuden kan vi uden problemer tælle de sædvanlige 5 trendfaser opad siden 1998 bunden, hvilket altså også kunne passe med en snarlig korrektion nedad. Hvis bare aktien skal tilbage til trenden, så skal kursen falde til under 400. Hvis markedet skal korrigere hele optrenden, så bør aktien vende tilbage til niveauet, som den tidligere fase 4 strækker sig over, og så skal aktien under 200!