Kæmpe divergens kan give modreaktion i bitcoin
Posted af John Yde, 20/04/2021
Der er tale om en kæmpe divergens i udviklingen i den kendte kryptovaluta, bitcoin, som det fremgår af grafen herover. Læg mærke til de to hvide pil, der har modsat retning. Mens prisen på bitcoin øverst fortsætter til højere niveauer frem til næsten 65000 i midten af april, så viser adfærdsmodellen nederst lavere og lavere toppe. Det er et faresignal, når der ikke længere er harmoni mellem de to kurver. Det advarer om faldende trendstyrke på trods af, at kursen altså søger højere. Og det kan advare om en betydelig ændring i tendensen. På den korte bane er bitcoin i færd med at bryde under den mellemlange trend (50 dages gl. gns. = den grønne linie), og det kan sende prisen videre nedad til den lange trend (200 dages gl. gns. = den gule linie), som p.t. er placeret lige under 34.000 niv. I det store billede vil vi dog ikke afvise, at vi kan være i gang med en korrektion af opturen siden marts 2020, og så peger det mod 22.000 – endda 16.000 eller mellem 12.000 og 11.000 niv. Husk i den forbindelse på, at det kun er lidt over et år siden, at bitcoin blev handlet under 4.000 niv! Og hvad er den reelle værdi på en matematisk formel?