Stærkt negativt trendbillede for Danske Bank aktien
Posted af John Yde, 04/09/2018
Den seneste negative omtale af Danske Bank i Financial Times har naturligvis blot gjort ondt værre for aktien, der allerede befandt til i en negativ trend. Risikoen er i overordnet forstand, at aktien har dannet en dobbelttop lige over 250 niv. i 2007 (altså lige før finanskrisen) og så i 2017 (se de to pile).
Hele strukturen i priskurven siden 2009 bunden er en kile, og næste større mål for aktien risikerer at være en test af 2010 toppen ved 145-146 niv. Den langsigtede risiko er, at det kun bliver en midlertidig destination. I værste fald kan dette scenario indikere en tilbagevenden til 2009 niveauet!