Feds. pressemøde og renteprognose
Posted af John Yde, 13/12/2012
Fed. viste sammen med rentemeddelelsen en ny prognose for udviklingen i den korte rente. Man har forladt benævnelsen 2015, idet man i højere grad fokuserer på, at arbejdsløsheden skal under 6½% og/eller inflationen skal stige til over 2½%, før man begynder at stramme pengepolitikken. Men flertallet af Feds. direktører forventer dog fortsat, at vi skal ind i 2015, før renten for alvor begynder at stige, som grafen herunder viser. Den stammer fra Feds. nye prognose, som kan downloades via linket nederst.
Grafen herover viser, at der er to medlemmer, der forventer en rente i 2013 (en til ½% og en til 1% – de to prikker). For 2014 forventer 5 medlemmer, at renten begynder at stige. 1 til ½%, 2 til 1½%, en til 1,75% og en til 2,75% og så fremdeles.