Stort topmønster i Ørsted aktien
Posted af John Yde, 31/08/2023
Det seneste bratte kursfald i Ørsted aktien skete som følge af et fuldendt “skulder-hoved-skulder” topmønster i aktien, idet halslinien (den røde stiplede linie) blev brudt allerede i slutningen af september 2022 – altså for 11 måneder siden. Aktien har samtidig dannet en nedadrettet kanal fra toppen (de to stiplede gule linier). Bundlinien var tæt på at blive ramt på 400 niv. Hvis vi bruger den normale udregning på topmønstret, så peger det faktisk på et ultimativt mål for den nedadrettede trend på kurs 275 (de grønne pile). Vi må forvente, at der nu er betydeligt modstand i aktiens “gab” mellem 501 og 525.