Går det så meget dårligere i Frankrig?
Posted af John Yde, 17/12/2024
Hvis man ser på aktiemarkedet, så indikerer det en meget dårligere situation i Frankrig end i Tyskland. Med udgangspunkt i 1. januar 2024 = 100, så er det franske aktieindex faldet knapt 3% (den hvide kurve), mens det tyske er steget 21% (den gule kurve). Bruger man f.eks. udviklingen i industriproduktionen som en målestok, så viser de seneste tal fra oktober, at den franske produktion er faldet med 1% i år (den hvide stiplede linie), mens den tyske er faldet med næsten 3% (den gule stiplede linie). Der indgår naturligvis mange faktorer i markedets aktuelle negative bedømmelse af det franske aktiemarked.