Finansnyt
Posted af John Yde, 13/09/2022
Arbejdsløsheden i UK steg med 6300 personer i august (de rød/grønne søjler), hvilket betød en uændret arbejdsløshedsprocent på 3,9%. Den ILO korrigerede arbejdsløshed faldt til 3,6% (den gule linie), men her er tallet for juli.
Arbejdsløsheden i UK steg med 6300 personer i august (de... Læs merePosted af John Yde, 13/09/2022
Den endelige udregning af den tyske inflation for august bekræftede de foreløbige tal, hvilket altså vil sige prisstigninger på 0,3% over måneden (de gule søjler), og en årlige inflationsrate på 7,9% (den hvide kurve). Den EU harmoniserede inflation steg til 8,8% (den blå linie).
Den endelige udregning af den tyske inflation for august bekræftede... Læs merePosted af John Yde, 13/09/2022
Det amerikanske landbrugsministerium, USDA, har udsendt deres afgrøderapport for september. Her er nogle af hovedtemaerne:
Hvede
De amerikanske udsigter lyder på uændrede forsyninger og forbrug i forhold til sidste måned. Markedet havde også forventet uændrede amerikanske lagre.
De internationale udsigter viser øgede forsyninger, forbrug, eksport og højere slutlagre. Forsyningerne er hævet med 3,6 mio. tons til 1059,6 mio. tons. Der er tale om en opjustering af især Rusland og Ukraine. Den russiske produktion er hævet med 3 mio. tons til 91 mio. tons, hvilket i givet fald vil være ny rekord. Den ukrainske produktion er hævet med 1 mio. tons til 20,5 mio. tons. Det ventes at øge det globale forbrug med 2,4 mio. tons til 791,0 mio. tons. Det russiske forbrug er hævet med 1 mio. tons til 21,0 mio. tons, mens EU er hævet med 1 mio. tons til 44 mio. tons. Slutresultatet er, at de globale slutlagre ventes at blive 1,2 mio. tons større og nå 268,6 mio. tons.
Foderkorn
De amerikanske udsigter lyder på lavere forsyninger af majs, mindre forbrug, reduceret eksport og også pres på lagrene. Startlagrene er samtidig nedjusteret med 5 mio. bushels. Produktionen er nedjusteret med 415 mio. bushels til 13,9 mia. bushels for 2022/2023 sæsonen. Der er både tale om mindre areal og lavere udbytte. Forsyningerne ventes at falde mere end forbruget falder, så slutresultatet er en nedjustering af de amerikanske slutlagre med 169 mio. bushels til 1,219 mia. bushels. Markedet havde dog forventet en endnu større nedjustering.
De internationale udsigter for foderkorn lyder på større produktion, større handel og øgede slutlagre. Den internationale produktion af majs er opjusteret for Kina, Ukraine, Canada og Mozambique. Denne opjustering mere end udligner en nedjustering for EU og Serbien. Produktionen af byg er øget for Rusland og Australien, mens der er tale om nedjustering i Syrien. De internationale slutlagre er øget med 2,2 mio. tons til 273,6 mio. tons. Hvis man medregninger de amerikanske slutlagre, så vi det globale lager dog blive reduceret med 2,2 mio. tons til 304,5 mio. tons.
Oliefrø
De amerikanske forsyninger af sojabønner lyder på højere startlagre, lavere produktion, eksport og slutlagre. Opjustering af startlagrene skyldes mindre eksport. Produktionen er nedjusteret med 152 mio. bushels til 4,4 mia. bushels. Sammen med lavere forbrug og en mindre eksport på 70 mio. bushels resulterer det i en overraskende nedjustering i de amerikanske slutlagre på 45 mio. bushels til 200 mio. bushels. Markedet havde forventet uændrede lagre.
Den internationale produktion af oliefrø lyder på en opjustering på 2,8 mio. tons til 516,3 mio. tons. Her er det især en opjustering af solsikkefrø og sojabønner i Ukraine, som trækker op. Dertil kommer en større produktion af raps i Australien. Den ukrainske solsikkefrø produktion er opjusteret med 1 mio. tons til 10,5 mio. tons. Landets sojabønne produktion er hævet på større areal, mens den australske rapsproduktion nyder godt af den seneste regn. De globale slutlagre er dog nedjusteret med 2,5 mio. tons til 98,9 mio. tons, hvis især skyldes reduktion i lagrene i USA og Kina.
De amerikanske futures viste mindre stigning i hvedeprisen. Prisstigningen var større i majs, mens sojabønnerne i USA steg noget mere pga. den overraskende nedjustering af lagrene.
Det amerikanske landbrugsministerium, USDA, har udsendt deres afgrøderapport for september.... Læs merePosted af John Yde, 13/09/2022
Den australske erhvervstillid steg en lille smule til 10,2 i august iflg. NAB (den hvide kurve). Tilsvarende steg indikatoren for erhvervsforholdene til 19,9 (den gule linie).
Den australske erhvervstillid steg en lille smule til 10,2 i... Læs merePosted af John Yde, 13/09/2022
Den australske forbrugertillid steg til 84,45 i september iflg. Westpac-Melbourne Instituttet (den hvide kurve). Det svarer til en stigning over måneden på 3,9% (de rød/grønne søjler).
Den australske forbrugertillid steg til 84,45 i september iflg. Westpac-Melbourne... Læs merePosted af John Yde, 13/09/2022
De japanske producentpriser steg kun med 0,2% i august (de gule søjler), og det indikerer altså aftagende pres på priserne. På årsbasis var stigningen uændret på 9,0% (den hvide kurve).
De japanske producentpriser steg kun med 0,2% i august (de... Læs merePosted af John Yde, 12/09/2022
You will find more infographics at StatistaYou will find more infographics at Statista Læs merePosted af John Yde, 12/09/2022
https://www.reddit.com/r/MapPorn/comments/xb8w3r/another_of_jominis_wonderful_maps_of_the_kharkiv/ Læs mere