Finansnyt
Posted af John Yde, 10/12/2021
Den endelige udregning af de tyske inflationstal bekræftede den foreløbige udregning. Det betød, at der var tale om et prisfald på 0,2% over måneden (de gule søjler), mens den årlige inflation steg til 5,2% (den hvide kurve). Den EU harmoniserede inflation viste hele 6,0% p.a. (den blå linie).
Den endelige udregning af de tyske inflationstal bekræftede den foreløbige... Læs merePosted af John Yde, 10/12/2021
De norske forbrugerpriser steg med 0,8% i november (de gule søjler), og det betød, at den årlige inflation steg til 5,1% (den hvide kurve). Den underliggende inflation viser dog kun en mindre stigning til 1,3% p.a. (den blå linie).
De norske forbrugerpriser steg med 0,8% i november (de gule... Læs merePosted af John Yde, 10/12/2021
De danske forbrugerpriser steg med 0,3% i november (de gule søjler), og det var noget mindre end i oktober. Det fik dog fortsat den årlige inflation til at stige yderligere til 3,4% (den hvide kurve). Bruger man den EU harmoniserede inflationsmåling, så steg den danske inflation faktisk til 3,8% (den blå linie).
De danske forbrugerpriser steg med 0,3% i november (de gule... Læs merePosted af John Yde, 10/12/2021
De japanske producentpriser steg med 0,6% i november (de gule søjler), og det betød, at den årlige stigningstakt var på hele 9,0% (den hvide kurve).
De japanske producentpriser steg med 0,6% i november (de gule... Læs merePosted af John Yde, 10/12/2021
Det amerikanske landbrugsministerium, USDA, har udsendt sin afgrøderapport (WASDE) for december måned. Her er nogle af hovedkonklussionerne:
Hvede
Udsigterne for USA for 2021/2022 sæsonen lyder på lidt lavere forsyninger, uændret forbrug, reduceret eksport og højere slutlagre. Eksporten er nedjusteret med 20 mio. bushels til 840 mio. bushels. Det betyder, at de forventede amerikanske slutlagre hæves med 15 mio. bushels til 598 mio. bushels, hvilket dog fortsat er 29% under sidste års lagre.
De globale udsigter viser større forsyninger, større forbrug, større handel og højere slutlagre. Forsyningerne er opjusteret med 4,3 mio. tons til 1067,5 mio. tons. Det sker primært i en kombination af opjustering af startlagre i Australien og EU, og en forventet større produktion i Australien, Rusland og Canada. Alene Australiens produktion er justeret op med 2,5 mio. tons til en ny rekord på 34 mio. tons. Ruslands produktion er opjusteret med 1 mio. tons til 75,5 mio. tons og Canada med 0,7 mio. tons til 21,7 mio. tons. Det globale forbrug forventes at blive 1,9 mio. tons større og nå 789,4 mio. tons. Især forventes øget forbrug til foder i Australien og Rusland. Den globale handel er opjusteret med 2,3 mio. tons til en ny rekord på 205,5 mio. tons. De globale slutlagre for 2021/2022 sæsonen er opjusteret med 2,4 mio. tons til 278,2 mio. tons. Det største opjusteringer sker i Australien, Canada og USA.
Foderkorn
De amerikanske udsigter for majs for 2021/2022 sæsonen er helt uændrede i forhold til november udgaven.
De globale udsigter for 2021/2022 omfatter en opjustering af produktionen med 2,7 mio. tons til 1501,7 mio. tons. Produktionen af majs forventes at blive højere pga. bedre udsigter for EU og Ukraine, hvilket mere end opvejer en nedjustering for Kina. Bedring i EU omfatter større majs produktion i Frankrig, Rumænien og Polen. Også Ukraine forventes at få en bedre høst. Produktionen af byg er nedjusteret for EU og Iran men opjusteret for Australien. De globale slutlagre af majs er opjusteret – især pga. Ukraine, EU, Mexico og Iran, mens der er tale om en reduktion i Kina.
Oliefrø
Der er foretaget en mindre opjustering af forventninger til den amerikanske produktion af oliefrø til 130,3 mio. tons. Det er især en opjustering af bomuldsfrø. Derimod er forventningerne til sojabønner uændret.
De globale forventninger til 2021/2022 sæsonen lyder på lavere produktion og lavere slutlagre i forhold til november rapporten. Den globale produktion af oliefrø er nedjusteret med 0,4 mio. tons til 627,6 mio. tons. Det skyldes især en forventet mindre produktion af sojabønner i Kina. Den kinesiske produktion er nedjusteret med 2,6 mio. tons til 16,4 mio. tons pga. mindre areal. En del af dette bliver opvejet af en større produktion af solsikkefrø og sojabønner i Rusland og Ukraine. Raps forventningerne er øget i Australien men sænket i Canada. Indiens produktion er øget pga. en hurtigere end forventet såning. De globale slutlagre er nedjusteret med 1,1 mio. tons til 114,1 tons, hvilket især skyldes lavere kinesiske lagre af sojabønner.
Resultatet af rapporten var et fald i den amerikanske hvedepris, der nu har fuldendt et klassisk topmønster, der kan varsle yderligere prisfald. Der skete ikke noget med den amerikanske majs kontrakt, mens der var en vis prisstigning i sojamelet.
Det amerikanske landbrugsministerium, USDA, har udsendt sin afgrøderapport (WASDE) for... Læs merePosted af John Yde, 10/12/2021
De amerikanske engroslagre steg med 2,3% i oktober (de gule søjler), og det betød, at der på årsbasis er tale om en stigning på 14,4% (den hvide kurve). Tallene var dog nogenlunde som forventet.
De amerikanske engroslagre steg med 2,3% i oktober (de gule... Læs merePosted af John Yde, 09/12/2021
Endnu færre søgte understøttelse i USA i sidste uge, hvor der blev registreret 184.000 tilfælde (de grønne søjler). Det var noget mindre end de 220.000, som markedet havde forventet. Antallet af fortsættende på understøttelse steg dog en lille smule til 1,992 mio. personer (de gule linie), og det var flere end ventet. Her er tallet fra forrige uge.
Endnu færre søgte understøttelse i USA i sidste uge, hvor... Læs merePosted af John Yde, 09/12/2021
You will find more infographics at StatistaYou will find more infographics at Statista Læs merePosted af John Yde, 09/12/2021
Den mægtige kinesiske byggeudvikler, Evergrande, er nu for første gang officielt erklæret delvis konkurs af et af de store vurderingsbureauer. Det drejer sig om Fitch. Det skriver Bloomberg. Aktien er siden sommeren 2020 faldet fra en værdi på 28 til senest 1,8 på Hong Kong børsen (grafen herover).
Flere oplysninger i dette link:
Den mægtige kinesiske byggeudvikler, Evergrande, er nu for første gang... Læs mere