Finansnyt
Posted af John Yde, 18/01/2018
Philadelphia Feds. aktivitetsindex faldt til 22,2 i januar (den hvide kurve) og matchede således det tidligere offentliggjorte Empire State index (den gule linie). Faldet i Philadelphia Feds. index var dog større end forventet.
Philadelphia Feds. aktivitetsindex faldt til 22,2 i januar (den hvide... Læs merePosted af John Yde, 18/01/2018
Det amerikanske nybyggeri faldt med 8,2% i december (de rød/grønne søjler), idet markedet faldt til 1.192 mio. enheder årligt (den hvide kurve). Antallet af nye byggetilladelser holdt sig dog nogenlunde uændret i december på 1,302 mio. enheder årligt (den blå linie).
Det amerikanske nybyggeri faldt med 8,2% i december (de rød/grønne... Læs merePosted af John Yde, 18/01/2018
Grafen herover er fra en Bloomberg artikel, der forsøger at give svaret på, hvilken af de større centralbanker, der er bedst til at spå om udviklingen i inflationen i perioden fra 2006 til 2016.
Ingen er perfekt, men i denne disciplin er det Bank of Canada, der scorer mest (her var der også kun en marginal ændring af inflationen), mens Bank of England og også ECB ikke har været specielt gode.
Flere oplysninger i dette link (kan kræve registrering):
Grafen herover er fra en Bloomberg artikel, der forsøger at... Læs merePosted af John Yde, 18/01/2018
Grafen herover viser målingen af de professionelle rådgiveres holdning til aktiemarkedet, og den slår, som det ses, nye rekorder. Den positive stemning er nu betydeligt over niveauet fra før finanskrisen og fra før IT boblen bristede.
Grafen herover viser målingen af de professionelle rådgiveres holdning til... Læs merePosted af John Yde, 18/01/2018
Bloomberg skriver, at de catalanske separatister er tilbage i ledelsen af de catalanske lokale parlament. Det er under ledelse af Roger Torrent. Dermed er det ikke lykkes for den spanske premierminister, Mariano Rajoy, at ændre på ret meget, selv om den tidligere leder af den catalanske løsrivelse, Carles Puigdemont, ikke får lov til at vende tilbage.
Den spanske regering har da også igen i dag slået fast, at man ikke vil tillade, at Catalonien styres af en person i landflygtighed – altså netop Carles Puigdemont.
Omvendt er der rumlen i geledene i det spanske regeringsparti, hvor der tales om at udskifte Mariano Rajoy. Fra EU side anbefaler man, at man fra spansk side indleder forhandlinger med lokalregeringen i Barcelona, da konflikten kun kan løses ved hjælp af dialog.
Flere oplysninger i dette link (kan kræve registrering):
Bloomberg skriver, at de catalanske separatister er tilbage i ledelsen... Læs merePosted af John Yde, 18/01/2018
Grafen herover illustrerer tydeligt, hvordan Italien siden finanskrisen er eurozonens “syge” økonomi. Graferne viser udviklingen i det reelle bruttonationalprodukt i Italien, eurozonen og Tyskland med udgangspunkt i primo 2008 = 100. Det vil altså sige, at graferne kan vise den procentvise udvikling.
Mens Tyskland har haft en fremgang på 8½% og eurozonen generelt en fremgang på lidt over 3%, så viser den italienske økonomi fortsat en tilbagegang siden finanskrisen på næsten 7%.
Ambrose Evans-Pritchard fra den britiske avis, The Telegraph, skriver, at de euroskeptiske partier i Italien foreløbig synes at have begravet tanken om at forlade eurozonen. I stedet pønser de på en plan, der kan undergrave valutaunionen indefra. Man arbejder i stedet med ideer for at indføre en parallel valuta og underskud på statsfinanserne, der er i åben konflikt med Maastricht traktaten.
Samtidig ser det ud til, at de euroskeptiske partier fra højre og venstre vil få næsten totredjedele af pladserne i det nye italienske parlament efter valdet 4. marts.
Flere oplysninger i dette link (kan kræve registrering):
Grafen herover illustrerer tydeligt, hvordan Italien siden finanskrisen er eurozonens... Læs merePosted af John Yde, 18/01/2018
Financial Times skriver, at EUs finansielle overvågning kritiserer den europæiske centralbank med Mario Draghi i spidsen for at deltage i en privat gruppe af bankfolk, den såkaldte Group of Thirty. Det kan bringe ECBs uafhængighed og omdømme i tvivl, siger Emily O’Reilly, der er EUs ombudsmand, og hun anbefaler, at Mario Draghi dropper sit medlemsskab af denne gruppe.
Flere oplysninger i dette link (kan kræve registrering):
Financial Times skriver, at EUs finansielle overvågning kritiserer den europæiske... Læs merePosted af John Yde, 18/01/2018
Reuters skriver, at de sydkoreanske myndigheder overvejer at lukke ned for handelen med de såkaldte crypto valutaer – altså bitcoin og andre. Der har været flere episoder, hvor myndighederne har grebet ind over for mistanke om svindel.
Kigger vi på den seneste udvikling i bitcoin (grafen herover), så må vi konstatere, at markedet i går godt nok kortvarigt var under 10000, men det lykkedes at holde fast i niveauet, og prisen steg igen. Det betyder dog ikke, at der nu er tale om en sikker bund. Der er fortsat en ganske stor risiko for, at der kun er tale om en modreaktion opad, og at et nyt prisskred er på vej. Det er i hvert fald en risiko, så længe 12915 niv. bremser opad. Hvis prisen falder igen, så er der et udregnet punkt på 8200 niv., der bliver næste potentielle mål.
Reuters skriver, at de sydkoreanske myndigheder overvejer at lukke ned... Læs merePosted af John Yde, 18/01/2018
Mens den kinesiske industriproduktion steg til 6,2% p.a. i december (den hvide kurve), så var der tale om et overraskende stort dyk i detailsalget, der faldt til 9,4% p.a. (den blå linie). Markedet havde ellers forventet et uændret detailsalgstal for december.
Mens den kinesiske industriproduktion steg til 6,2% p.a. i december... Læs mere