Finansnyt
Posted af John Yde, 11/11/2015
08.00 Tyskland engrosproser for oktober.
08.00 Sverige arbejdsløshedstal for oktober.
10.00 ECBs Mario Draghi og BoEs Mark Carney taler i Tallinn.
10.30 UK arbejdsløshedstal for oktober.
14.15 ECBs Mario Draghi taler i London.
00.50 Japan producentpriser for oktober.
01.00 Australien inflationsforventninger for nov.
01.01 UK boligmarkedsindex for okt. fra RICS.
01.30 Australien arbejdsløshedstal for okt.
08.00 Tyskland forbrugerpriser for okt. (endelige tal).
Posted af John Yde, 10/11/2015
You will find more statistics at Statista
Posted af John Yde, 10/11/2015
Finansmarkederne havde forventet en ny stigning i optimismen blandt de små virksomheder i USA. Men den seneste opgørelse fra NFIB viste et uændret niveau i oktober (den hvide kurve). Samtidig faldt det delindex, som viser forventningerne til at ansætte nye folk i samme måned (den gule linie).
Finansmarkederne havde forventet en ny stigning i optimismen blandt de... Læs merePosted af John Yde, 10/11/2015
Reuters skriver i en artikel på basis af kilder tæt på beslutningerne i den europæiske centralbank, ECB, at flere medlemmer ønsker en relativt stor rentenedsættelse, der bringer ECB renten et godt stykke ned i negativt territorium, da de seneste indikationer tyder på, at man i hvert fald frem til 2017, før der er chance for, at inflationen nærmer sig 2% målet.
Sagen er, at det næste ECB møde kommer allerede 3. december, mens det næste møde i den amerikanske centralbank først er 16. december. Spørgsmålet er så, om en ret aggressiv rentenedsættelse fra ECB kan forhindre Fed. i at hæve renten et par uger senere?
Flere oplysninger i dette link:
Reuters skriver i en artikel på basis af kilder tæt... Læs merePosted af John Yde, 10/11/2015
Grafen herover fra Kansas City Fed. viser, at den årlige udvikling på landbrugsjord i USA nu er netto negativ på årlig basis. Den markante prisstigning fra 2009 til 2012 er altså afløst af en direkte negativ prisudvikling.
Grafen herover fra Kansas City Fed. viser, at den årlige... Læs merePosted af John Yde, 10/11/2015
Hvis man vurderer på mængden af sedler og mønter i omløb, så er Sverige meget tættere på et pengeløst samfund end Danmark. Grafen herover viser på baggrund af tal fra hhv. Sveriges Riksbank og Danmarks Nationalbank mængden af sedler og mønster i omløb. De svenske tal (den gule kurve) er omregnet til danske kroner, mens den hvide viser de tilsvarende danske tal. Her stiger kurven fortsat, mens den reelle værdi af de svenske mønter er faldet siden 2007.
Hvis man ikke omregner de svenske tal til danske kroner, så er der fortsat tale om et reelt fald siden ultimo 2007, men her har kurven ikke krydset under den danske. Hvis man regulerer for størrelse af landenes bruttonationalprodukt, så burde de svenske faktisk være 70% højere end det danske.
Hvis man vurderer på mængden af sedler og mønter i... Læs merePosted af John Yde, 10/11/2015
Klik på billedet herover for at se den store infographic, der illustrerer den aktuelle lære fra den græske krise, der vel i grunden slet ikke kan siges at være overstået.
Der er fortsat tale om et udbredt problem med en retfærdig fordeling af skattebyrden. Skatteundragelse er et udbredt fænomen. Således viser tal, at de reelle indkomster i Grækenland er næsten dobbelt så store som de, man giver til skattevæsenet.
Klik på billedet herover for at se den store infographic,... Læs mere
Posted af John Yde, 10/11/2015
Det totale danske aktiemarked har i mange år været et aktiemarked, der ud fra en langsigtet betragtning altid har været perfekt teknisk analytisk. I figuren har vi anvendt 50 ugers glidende gennemsnit. Skæringer med kursgrafen indikerer henholdsvis købs- og salgssignaler. Den nederste del af chartet er en Welles Wilder RSI model baseret på 9 uger, men baseret på Welles Wilders håndskrevne model, d.v.s. ikke den matematiske formel som de fleste systemer anvender. RSI modellen skal kombineres med det glidende gennemsnit. RSI modellen befinder sig i en optrend mellem 40 og 80. I en nedtrend mellem 60 og 20. Et opadgående brud på 50 ugers glidende gennemsnit betyder, at RSI modellen skal bevæge sig op over 60, så den forlader 60-20 området. I en nedtrend skal RSI modellen bryde ned igennem 40, så har den forladt 40-80 området. Hvordan ser markedet ud p.t. Vi har en optrend, fordi kursen ligger over 50 ugers glidende gennemsnit. Vi ser imidlertid aftagende styrke i optrenden. Pilen i kursgrafen ligger højere, men ligger lavere i RSI modellen. Det næste vi kan se er, at adfærdsmodellen er blevet afvist ved 60. Det kan betyde, at RSI advarer os om, at den nu vil ligge 60-20, d.v.s. i en nedtrend. Afgørende er det, at kursen bryder ned igennem 50 ugers glidende gennemsnit. Bemærk, at det er det totale danske aktieindex. Kursen lukkede i går i 1165. 50 ugers glidende gennemsnit ligger i 1100. D.v.s. en fredags lukkepris under 1100,00 vil signalere en trendvending.
Det totale danske aktiemarked har i mange år været et... Læs merePosted af John Yde, 10/11/2015
Den spanske regering i Madrid slås med en uafhængigheds bevægelse i Catalonien, der i går stemte for at fortsætte med at arbejde hen mod en løsrivelse fra Madrid i løbet af de næste 18 måneder (Reuters artikel). Den spanske regering under ledelse af Mariano Rajoy slår fast, at denne afstemning ikke har nogen gyldighed, og at han vil bruge alle midler på at forhindre en løsrivelse (Reuters artikel).
Imens venter vi på afstemning i Portugal, hvor den sidende mindretalsregering under ledelse af Pedro Passos Coelho forventes at blive væltet af en venstre koalition under ledelse af den socialistiske Antonio Costa.
Den portugisiske præsent har tidligere været imod at acceptere en venstrefløjet regering men kan nu blive nødt til at erkende, at der er et flertal, som må afprøves. Alternativt har han mulighed for at udnævne et forretningsministerium frem til præsidentvalget, der skal afholdes i januar/februar 2016 (Bloomberg artikel).
Det store spørgsmål er, hvad disse to forhold kan komme til at betyde for den fremtidige ro (eller uro) i eurozonen?
Den spanske regering i Madrid slås med en uafhængigheds bevægelse... Læs merePosted af John Yde, 10/11/2015
Der er noget mere gang i inflationen i Norge, der i oktober steg med 0,4% (de gule søjler) og på årsbasis med 2,5%. Denne stigning var lidt større end forventet, og det kan være med til at bremse forventningerne til, at Norges Bank snart igen bliver nødt til at lempe på pengepolitikken.
Der er noget mere gang i inflationen i Norge, der... Læs mere