Finansnyt
Posted af John Yde, 13/10/2015
Ekathimerini.com skriver, at den hollandske leder af eurogruppen af finansministre, Jeroen Dijsselbloem, til en hollandsk avis har udtalt, at diskussionen omkring en justering af den offentlige græske gæld skal være afsluttet inden nytår.
På trods af de græske spareforanstaltninger så er det ikke lykkedes at nedbringe gælden i forhold til BNP, idet væksten har været negativ. Den menes at være på over 180%. Iflg. de officielle tal var den på 174.5% af BNP ved udgangen af 2014 (den hvide kurve).
Flere oplysninger i dette link:
Ekathimerini.com skriver, at den hollandske leder af eurogruppen af finansministre, Jeroen... Læs mere
Posted af John Yde, 13/10/2015
Kortene herover viser vandstanden i amerikanske byer i år 2100 under to forskellige forudsætninger. Til venstre er illustreret udviklingen ved fortsat uændret forurening, mens kortet til højre viser udviklingen ved ekstrem begrænsning af CO2 udledning.
Man kan ved hjælp af menuen øverst opbygge forskellige scenarier.
Kortene herover viser vandstanden i amerikanske byer i år 2100... Læs mere
Posted af John Yde, 13/10/2015
Kinas stål eksport slog nye rekorder i september på 11,25 mio. tons (den hvide kurve). Det ses som endnu et tegn på aftagende indenlandsk efterspørgsel og således en advarsel om, at væksten i Kina er aftagende.
Den gule linie viser den årlige udvikling i byggeinvesteringerne iflg. BNP. Denne kurve viser jo også en brat nedtur i forhold til niveauet fra 2009.
Spørgsmålet er så, om denne kurve er udtryk for et retvisende billede?
Kinas stål eksport slog nye rekorder i september på 11,25... Læs merePosted af John Yde, 13/10/2015
De tyske engrospriser faldt med 0,6% i september alene (de gule søjler), og det betød, at den årlige udvikling dykkede til -1,8% (den hvide kurve), hvilket er med til at hive nedad i forbrugerpriserne, der viste et rundt nul i september (den blå linie).
De tyske engrospriser faldt med 0,6% i september alene (de... Læs merePosted af John Yde, 13/10/2015
Det kinesiske handelsoverskud i september blev på 60,34 mia. $ (de blå søjler), og det var næsten uændret i forhold til august. Der var dog tale om et fald i eksporten på 3,7% p.a. (den gule linie), mens importen faldt hele 20,4% p.a. (den røde linie).
Det kinesiske handelsoverskud i september blev på 60,34 mia. $... Læs merePosted af John Yde, 13/10/2015
08.00 Tyskland engrospriser for september.
08.00 Tyskland forbrugerpriser for sept. (endelige tal)
09.15 Schweiz producentpriser for september.
09.30 Sverige forbrugerpriser for september.
10.00 Norge husprisindex for 3. kvartal.
10.30 UK forbrugerpriser for september.
10.30 UK producentpriser for september.
10.30 UK huspriser for august fra ONS.
11.00 Tyskland og eurozone ZEW index for oktober.
12.00 US tillidsindex for små virksomheder fra NFIB for september.
14.00 US St. Louis Feds. James Bullard taler i Washington.
19.00 Bank of England Andrew Haldane taler i London.
01.30 Australien forbrugertillid for okt. fra Westpac.
01.50 Japan producentpriser for september.
01.50 Japan pengemængden M3 for september.
03.30 Kina forbrugerpriser for september.
03.30 Kina producentpriser for september.
08.00 Sverige huspriser fra Mäklerstatistik.
Posted af John Yde, 12/10/2015
Verdens lande er i kortet herover skaleret i forhold til antallet af internetbrugere.
Verdens lande er i kortet herover skaleret i forhold til... Læs merePosted af John Yde, 12/10/2015
Apple aktien har i lang tid været omgivet af perfekte signaler fra Teknisk Analyse. Det er altid en god ide at kombinere udviklingen med Fundamental Analyse og Business Cycle analyser, fordi de 3 elementer helst skal følges ad. Det vil vi ikke gøre her. I Teknisk Analyse skal man altid sørge for ikke at komplicere analysen med for mange informationer. Alle teknisk analytikere anvender forskellige modeller. Det er der ikke noget forkert i. Der indgår her 3 parametre: 1) 50 ugers glidende gennemsnit. 2) 9 ugers RSI baseret på Welles Wilders model. 3) Prismønstre
Chartet kan gøres større ved at klikke på det.
Når kursen kommer ovenfra og skærer ned igennem 50 ugers glidende gennemsnit er det et salgssignal. Når kursen kommer nedefra og skærer op igennem 50 ugers glidende gennemsnit er det et købssignal. Dette skal bekræftes i adfærdsmodellen RSI. I en optrend vil denne model ligge mellem 40 og 80. I en nedtrend vil modellen ligge mellem 60 og 20. Når man anvender RSI optræder der divergenssignaler. Forklaringen er følgende: Når kursudviklingen i Apple etablerer nye toppe, så skal dette bekræftes i adfærdsmodellen, d.v.s. her skal der også etableres nye toppe. Dette skete f.eks. ikke i 2012. Toppene ligger lavere i RSI. Det er negativ divergens. I den nuværende kursudvikling ser vi også højere toppe i Apple aktien, men dette bekræftes ikke i adfærdsmodellen Der er en korrektion ved S. Den næste korrektion ved 1 og den sidste korrektion ved 2. Nede i adfærdsmodellen ligger disse toppe lavere. Det beskrives som en 2. divergens. Det er en advarsel om en mulig forestående trendvending. Vi får et brud på 50 ugers glidende gennemsnit, som er et salgssignal og trendvending. Markedet bevæger sig på ugebasis ned i 105,70. Dette niveau har Apple aktien tidligere været nede i. Vi kan derfor tegne en støttelinie, som i dette tilfælde også beskrive en halslinie i et prismønster, der kaldes et head- and shoulder prismønster. Vi har et S (ved 0) – et “hoved”, som går fra test af støttelinien til det næste test af støttelinien. Vi ser nu, at markedet synes at være i gang med at danne den venstre skulder (s?). Den er ikke fuldendt. Hvis markedet bryder ned igennem 105,70 baseret på en lukkepris fredag har vi et fuldendt SHS prismønster, der har et potentiale ned mod et niveau omkring kurs 85,00 som minimum. Vi så i 2012 et lignende prismønster udvikle sig. Det blev fuldendt – også med prisobjektivet. Den opmærksomme læser af chartet kan se, at der et lidt mindre prismønster ved 1 (venstre skulder) Ved H et lidt mindre hoved og højre skulder er en lille spids. Halslinien er tegnet ind. Dette mønster er opfyldt flere gange. Læg mærke til, at denne korrektion (højre skulder i det lille SHS) fører til test af 60 i adfærdsmodellen og en afvisning. Ved bruddet på 50 ugers glidende gennemsnit falder RSI ned igennem 40. Dermed ved vi, at markedet har forladt 40-80. Der er en nedtrend i Apple. For at det store SHS prismønster skal blive opfyldt, skal den fundamentale analyse antyde, at Apple f.eks. ikke sælger så godt af den nye I-phone eller anden info, der antyder en svækkelse i indtjeningen.
Apple aktien har i lang tid været omgivet af perfekte... Læs merePosted af John Yde, 12/10/2015
The Economist viser disse grafer, der på tre forskellig måder viser tidspunktet for den største interesse for begivenhederne i Syrien og Ukraine. Den øverste måler på antallet af engelsksprogede artikler (Syriens artikler med rødt og Ukraine med blåt).
Den midterste viser antallet af Google søgninger, mens den nederste viser læsningen af Wikipedia artikler fra 2012 til nu.
The Economist viser disse grafer, der på tre forskellig måder... Læs merePosted af John Yde, 12/10/2015
I den seneste Macro Bulletin fra Kansas City afdelingen af den amerikanske centralbank viser man grafen herover, der viser markedets langsigtede inflations forventninger baseret på månedlig undersøgelse fra Philadelphia Fed.
Centralbanken kalder nu inflationsforventningerne for bedre forankrede. Sagen er dog, at inflationsforventningerne siden kurven er lavet, igen er dykket. Den 5 årlig inflationsswap viser ikke længere 2,4% (den blå stiplede linie) men kun 2,16%.
Publikationen fra Kansas City Fed. kan downloades ved at klikke på billedet herunder:
I den seneste Macro Bulletin fra Kansas City afdelingen af... Læs mere