Finansnyt
Posted af John Yde, 24/03/2015
Den amerikanske inflation var nul i februar viser de offentliggjorte tal (den hvide kurve). Den månedlige udvikling viser en stigning på 0,2% i februar mod -0,7% i januar (de gule søjler).
Den amerikanske inflation var nul i februar viser de offentliggjorte... Læs merePosted af John Yde, 24/03/2015
Asian Development Bank (ADB) har netop udsendt sin 2015 prognose, der indikerer uændret 6,3% vækst i regionen i både 2015 og 2016, som illustreret herover. ADB forventer faktisk en kinesisk vækstrate på 7% i år, hvilket lige nu virker optimistisk på baggrund af det netop offentligt gjorte PMI index på 49,2. Hele den store rapport på over 300 sider kan downloades ved at klikke på billedet herunder:
Asian Development Bank (ADB) har netop udsendt sin 2015 prognose,... Læs merePosted af John Yde, 24/03/2015
You will find more statistics at Statista
You will find more statistics at Statista Læs merePosted af John Yde, 24/03/2015
Bloomberg skriver, at den spanske premierminister Mariano Rajoys folkeparti ser ud til at have brugt hemmelige konti til at finansiere sine kampagner iflg. en dom, der er afsagt af en domstol mod to kasserer i partiet. De er tiltalt og nu dømt for korruption og skattesvindel. Det gør det naturligvis endnu vanskeligere for Mariano Rajoy i forbindelse med det kommende parlamentsvalg, der skal afholdes senest 20. december i år. De seneste opinionsmålinger viser da også, at Rajoys parti igen halter efter det rebelske Podemos (se grafen herover – lyseblå kontra den sorte kurve). Flere oplysninger i dette link:
Bloomberg skriver, at den spanske premierminister Mariano Rajoys folkeparti ser... Læs merePosted af John Yde, 24/03/2015
The Economist viser denne grafik, der angiver, hvornår de forskellige præsident kandidater er dukket op siden 1952 valget. Den første til 2016 valget, Ted Cruz, har jo netop meddelt sit kandidatur.
The Economist viser denne grafik, der angiver, hvornår de forskellige... Læs merePosted af John Yde, 24/03/2015
Den britiske forbrugerpris inflation strøg i nul i februar (den hvide kurve), selv om inflationen i februar alene var på 0,3% (de gule søjler). Bemærk, at den britiske inflationsrate på godt 3 år er faldet fra over 5% til nu altså nulpunktet. Det betyder naturligvis, at der er endnu mindre pres på Bank of England for at hæve renten.
Den britiske forbrugerpris inflation strøg i nul i februar (den... Læs merePosted af John Yde, 24/03/2015
Grafikken herover stammer fra Spiegel Online og viser øverst udviklingen i det tyske BNP i forhold til hele eurozonen. På trods af en udvidelse af eurozonen udgør nu næsten igen 30% af det samlede BNP – altså næsten det samme som i 2000. Nederst vises handelsbalancen i forhold til de andre eurozone lande. Der er tysk handelsunderskud med 4 lande og overskud med resten – størst med Frankrig.
Grafikken herover stammer fra Spiegel Online og viser øverst udviklingen... Læs merePosted af John Yde, 24/03/2015
Novo aktien er fortsat i optrend, og der er ikke noget på kort sigt, der indikerer, at aktien er ved en top og trendvending. Alligevel er der tale om, at aktien rammer en vigtig, langsigtet modstandslinie, der faktisk daterer sig tilbage fra 2003 – altså nu har virket i 12 år. Der er tale om en mængde berøringspunkter (de gule cirkler), som er med til at validere effekten af denne linie. Linien befinder sig nu i 349.15 og bevæger sig langsomt opad. I næste uge er den i ca. 350.50. Hvis denne linie kan overvindes, så er der tale om en forstærkning af optrenden. Det kræver dog en ugentlig slutpris pænt over linien. Hvor langt over? Så langt, at man ikke er i tvivl om, at linien er brudt. Optrenden er p.t. intakt, idet 286.20 danner støtte før den også pænt vigtige og veldefineres bundlinie i p.t. 276.25. Husk du kan følge Novo aktien (og andre aktier) i vores dagligt opdaterede charts.
Novo aktien er fortsat i optrend, og der er ikke... Læs merePosted af John Yde, 24/03/2015
Ekathimerini.com skriver, at den græske regering er i gang med at færdiggøre et brev, der ønsker tilbagebetaling af 1,2 mia. €, som man mener at have til gode i den Europæiske Finansielle Stabilitets Fond (EFSF). Det drejer sig om et overskydende beløb i forbindelse med optagelse af et beløb på 49,7 mia. € i den Græske Finansielle Stabilitets Fond (HFSF). Man brugte 40 mia. € og betalte 10,9 mia. € tilbage til EFSF. Altså skulle der være 1,2 mia. €, som kan tilbagebetales til HFSF, og som den græske regering altså kunne bruge i sin slunkne statskasse. Kilder siger dog, at det kan blive særdeles vanskeligt for grækerne at overbevise EU om, at man skal have disse penge retur uden betingelser, og i alle tilfælde vil det være vanskeligt at gennemføre på kort sigt. Flere oplysninger i dette link:
Ekathimerini.com skriver, at den græske regering er i gang med... Læs merePosted af John Yde, 24/03/2015
Det foreløbige PMI index for eurozonen overraskede i positiv retning ved at stige til 51,9 i marts (den hvide kurve). Det følges op af en stigning i det tyske PMI index til 52,4 (den gule linie). Det er dog ikke alle eurozone lande, der er positive. Nok steg det franske PMI index også lidt, men med 48,2 (den blå linie) er det fortsat i et negativt miljø.
Det foreløbige PMI index for eurozonen overraskede i positiv retning... Læs mere