Finansnyt
Posted af John Yde, 13/02/2015
Det første estimat af den græske BNP vækst for 4. kvartal viste et fald på 0,2% (den røde cirkel til højre). Det kommer efter positiv vækst i årets første 3 kvartaler og var en skuffelse i forhold til forentningerne.
Det første estimat af den græske BNP vækst for 4.... Læs merePosted af John Yde, 13/02/2015
Væksten i eurozonen landede på +0,3% i 4. kvartal (de gule søjler), og det trak den årlige vækstrate for 2014 op til 0,9% (den hvide kurve), hvilket var i overkanten af forventningerne.
Væksten i eurozonen landede på +0,3% i 4. kvartal (de... Læs merePosted af John Yde, 13/02/2015
Planchen herover illustrerer, at 9 ud af 10 store medicinal firmaer bruger med på reklame end forskning og udvikling.
Planchen herover illustrerer, at 9 ud af 10 store medicinal... Læs merePosted af John Yde, 13/02/2015
Den tyske vækst overraskede positivt i 2014 ved at viste +1,4% for året iflg. de nye tal for 4. kvartal (den hvide kurve). Alene i 3. kvartal var væksten på 0,7% (de gule søjler).
Den tyske vækst overraskede positivt i 2014 ved at viste... Læs merePosted af John Yde, 13/02/2015
Ekathimerini.com skriver, at ECB har ydet Grækenland en ekstra likviditet under det såkaldet ELA program (Emergency Lending Assistance). Men likviditeten gives altså kun på kort sigt, da man har hævet rammerne fra 59,5 til 65 mia. €. Grafen herover viser med den hvide kurve Bank of Greece’s lån i ECB per 31/12-2014, mens den gule kurve viser udviklingen i det græske ASE index, der i dag stiger ganske markant, idet markedsdeltagerne har lidt større tiltro til, at en forhandlingsløsning er på vej. Flere oplysninger i dette link:
Ekathimerini.com skriver, at ECB har ydet Grækenland en ekstra likviditet... Læs merePosted af John Yde, 13/02/2015
Verdenskortene herover giver et nyt estimat af hvor megen plastik, der flyder rundt i verdenshavene. Kortet er lavet af hjemmesiden Plastics Oceans. Bloomberg skriver i en artikel, at der hvert år dumpes plastik i verdenshavene i en mængde, der svarer til 191 Titanics eller over 9 mio. metriske tons. Et nyt studie indikerer, at der i 2025 kan befinde sig 155 mio. tons plastik affald i havene, hvilket kan påvirke dyrelivet og økologien. Flere oplysninger i dette link:
Verdenskortene herover giver et nyt estimat af hvor megen plastik,... Læs merePosted af John Yde, 13/02/2015
Den japanske finansminister, Taro Aso, bekræftede i iflg. Financial Times igår, at man agter i april 2017 igen at hæve omsætningsafgiften, denne gang fra 8% til 10% for at bringe orden i de offentlige finanser. Japan havde i 2014 et budgetunderskud på 8,33% af BNP (kurven herover), hvilket er blandt de allerhøjeste globalt set. Problemet er dog, at en forhøjelse af omsætningsafgiften nok gør mere for at løse det deflationære problem end løse den lave vækstrate. Flere oplysninger i dette link (kan kræve registrering):
Den japanske finansminister, Taro Aso, bekræftede i iflg. Financial Times... Læs merePosted af John Yde, 13/02/2015
08.00 Tyskland engrospriser for januar.
08.00 Tyskland BNP for 4. kvartal.
08.00 Sverige huspriser fra Mäklerstatistik.
09.30 Sverige industrien kapacitetsudnyttelse for 4. kvartal.
10.30 UK byggeinvesteringer for december.
11.00 Eurozone BNP for 4. kvartal (foreløbigt tal).
14.30 US importpriser for januar.
16.00 US Univ. of Mich. forbrugertillid for februar.
19.30 US Dallas Feds. Richard Fisher taler i San Antonio, Tx.
Mandag
00.50 Japan BNP for 4. kvartal.
01.01 UK huspriser for feb. fra Rightmove.
05.30 Japan industriproduktionen og kapacitetsudnyttelsen for dec. (endeligt tal).
Posted af John Yde, 12/02/2015
Det amerikanske detailsalg faldt med 0,8% i januar – det samme niveau som i december (de gule søjler). Det har fået den årlige udvikling ned på 3,3% iflg. de sæsonkorrigerede tal (den hvide kurve).
Det amerikanske detailsalg faldt med 0,8% i januar - det... Læs merePosted af John Yde, 12/02/2015
Sådan lyder rådet selvom de fastforrentede 30 årige 2-eller 2,5-procents lån nu er kommet så langt op i kurs, at mange bliver rådet til at hoppe over i dem.
Landmænd skal ikke spekulere i en rentestigning i den lange rente. Hvad så, hvis den ikke kommer, så taber de jo penge på det? Hvorfor skal de tage den chance? Der er da nok at slås med i forvejen som landmand.
Jeg troede vi var færdige med den spekulative tilgang. Der kan selvfølgelig komme en opadgående korrektion i renten, når den er faldet så meget, som den er nu. Men det er i hvert fald ikke en risiko, som jeg vil løbe overhovedet, at basere sit valg af lån på, at det sker. Kommer korrektionen bliver der tale om en mindre korrektion – i hvert fald mindre end 1-2 procent.
En korrektion opad på 1-2 procent kræver, at man har nogle forventninger til væksten, som kan bære så store korrektioner. Og da inflationen fortsat er på vej ned i både USA og Europa, så ser jeg ikke nogen risiko for så stor en korrektion.
Vi køber heller ikke argumentet om, at fordi der har været rentekorrektioner i USA som følge af økonomiske hjælpepakker, så vil det samme udspille sig i Europa. USA og Europa er to forskellige områder med hver deres politikker. I USA har man med god grund kunnet forvente, at hjælpepakkerne kunne give vækst og dermed en opadgående korrektion i renten. Men når man kigger på Europa, så er der ingen forventninger til vækst overhovedet.
Stiger renten i USA vil Europa naturligvis følge med, men der kommer ingen rentestigninger i USA. Det kan jeg blandt andet se på inflationstallene, som er på vej ned. Den økonomiske vækst i USA kan derfor godt være toppet i denne omgang – det kan dog også godt ske, at den ikke er toppet endnu, det kan jeg ikke afgøre endnu. Men hvis det viser sig, at den økonomiske vækst er på vej ned, så er mit gæt, at der kan komme recession i USA inden for 1-2 år.
Selv uden FEDs store boost af den amerikanske økonomi i konjunkturvurderingen, er den amerikanske økonomi stadig meget langt fra ligevægt. Faktisk værre end i 2007! Væksten i USA er væsentlig lavere end forventet, så der kan være tale om en vending allerede nu. Men vi kan ikke vide det, før der kommer nogle flere nøgletal.
Landmænd bør derfor ikke handle på de mange råd om at lægge sig over i fast rente.
Et af kreditinstitutternes salgsargumenter for at få landmanden over i et fastforrentet lån er, at man altid kan konvertere til en lavere restgæld, når renten på et tidspunkt stiger yderligere – og dermed får han mulighed for en nedkonvertering, når renten igen falder.
Det er spekulation, som kan komme til at koste landmanden dyrt, for banken og realkreditinstituttet ved ikke særlig meget om udviklingen i renten. Så man skal passe på med at basere sit valg af lån ud fra en fremtidig udvikling, som ingen ved kommer.
I stedet bør landmanden have et lån, der passer til, hvor på konjunkturkurven, den globale økonomi er, mener han.
Bragt i Effektivt Landbrug, 12. februar 2015