Finansnyt
Posted af John Yde, 19/02/2015
Grafikken herover fra The Economist viser, at populistiske fløjpartier vinder frem i Europa i skyggen af de økonomiske problemer. Det spanske Podemos parti tenderer til at blive det største, og det er naturligvis betydningsfuldt i relation til, at der skal afholdes parlamentsvalg i Spanien i år. Derfor kan udfaldet af Grækenland få en videre betydning for holdningen til eurozone samarbejdet flere steder.
Grafikken herover fra The Economist viser, at populistiske fløjpartier vinder... Læs merePosted af John Yde, 19/02/2015
Presset på kronen har i hvert fald ikke ødelagt den danske forbrugertillid. Forbrugerne mærker jo i øjeblikket og mest til de positive aspekter i forbindelse med lave renter. Den danske forbrugertillid steg til 9,1 i februar (den hvide kurve), og det lover ganske godt for BNP væksten (den gule linie) i 4. kvartal, der offentliggøres 27. februar. I 3. kvartal var den årlige vækstrate beskedne 1%.
Presset på kronen har i hvert fald ikke ødelagt den... Læs merePosted af John Yde, 19/02/2015
Prisfaldet i Frankrig blev forøget i januar, hvor forbrugerpriserne faldt med hele 1,1% i løbet af måneden iflg. de EU harmoniserede priser (de gule søjler). Dermed dykkede den årlige inflationsrate til -0,4% (den hvide kurve).
Prisfaldet i Frankrig blev forøget i januar, hvor forbrugerpriserne faldt... Læs merePosted af John Yde, 19/02/2015
Der er i øjeblikket stillingskrig mellem eurozonen, ECB og Grækenland. Grækenland forsøger sig nu med en aftale om forlængelse af lånene. ECB har ydet Grækenland en beskeden udvidelse af låne faciliteterne på 3,3 mia. € til 68,3 mia. € i et forsøg på at undgå, at landet helt løber tør, men det vil ikke holde, hvis der bliver opløb til run på bankerne. Grafen herover viser udviklingen i indskud uden opsigelse i Grækenland iflg. IMF (den hvide kurve), mens den gule linie viser, at hver tredje lån i Grækenland bliver misligholdt. Hvis man tager forbrugerlån isoleret, så er der faktisk tale om, at hver anden lån er i restance. Flere oplysninger i dette link (kan kræve registrering):
Der er i øjeblikket stillingskrig mellem eurozonen, ECB og Grækenland.... Læs merePosted af John Yde, 19/02/2015
Grafen herover viser mængden af skadelige partikler i luften ved den amerikanske ambassade i Beijing hver time i løbet det seneste døgn. Afskydningen af fyrværkeri i forbindelse med fejringen af det kinesiske nytår har betydet en markant øget grad af forurening. Kl. 1 om natten var målingen over 400, hvilket betegnes som direkte livstruende. Man kan løbende følge forureningen i Beijing og andre større kinesiske byer i dette link:
Grafen herover viser mængden af skadelige partikler i luften ved... Læs merePosted af John Yde, 19/02/2015
En opadrettet korrektion i olieprisen er løbet ind i problemer igen, idet markedet tror på en yderligere stigning i de amerikanske råolielagre. Den ugentlige statistik offentliggøres senere i dag (kl. 17 dansk tid) og ventes at vise en stigning på 3 mio. tønder. Samtidig er der forlydender om, at Saudi Arabien nu producerer mere end 10 mio. tønder om dagen. Grafen herover viser, at statistikken for januar viser en produktion på 9,720 mio. tønder (den hvide kurve). Det er bemærkelsesværdigt, at det bratte prisfald i olien (den gule linie) ikke har medført en nedgang i produktionen. Saudi Arabien vil ikke længere agere “svingdør”, men kæmper for at bevare sin markedsandel uanset prisen.
En opadrettet korrektion i olieprisen er løbet ind i problemer... Læs merePosted af John Yde, 19/02/2015
Bloomberg skriver, at en analyse fra Iceberg Research i denne uge i Fjernøsten ser ud til at have skabt ravage i de to selskaber, som har været under behandling. Analysen stiller spørgsmålstegn ved regnskaberne i selskaberne Noble Group i Singapore (grafen herover) og Sound Global i Hong Kong (grafen herunder). Selskaberne selv bedyrer deres uskyld, og det virker således som om, at analysen er fabrikeret til at skabe kursfald, så man kan profitere på dette. Og som det fremgår af graferne, så formåede analysen også at fremprovokere et ganske stort kursfald i begge selskaber. Iceberg Research’s website indeholder ingen telefonnumre eller links, og “contact us” giver en meddelse tilbage om, at man ikke giver telefonnumre ud af hensyn til anonymiteten… Flere oplysninger i linket nederst:
Bloomberg skriver, at en analyse fra Iceberg Research i denne... Læs merePosted af John Yde, 19/02/2015
Fantastiske billeder af en næsten helt tilfrossen Niagara Falls på grænsen mellem USA og Canada. Flere billeder i linket herunder fra Reuters:
Fantastiske billeder af en næsten helt tilfrossen Niagara Falls på... Læs merePosted af John Yde, 19/02/2015
Klik på billedet herover for at downloade referatet af det seneste FOMC mødet i den amerikanske centralbank, der blev holdt 27.-28. januar.
Klik på billedet herover for at downloade referatet af det... Læs mere