Finansnyt
Posted af John Yde, 22/01/2015
Ekathimerini.com skriver, at der er fare for, at den græske kreditvurdering igen bliver nedjusteret, hvis ikke den kommende ECB plan for opkøb af statsobligationer indeholder Grækenland. Flere kreditvurderingsbureauer skriver, at de kan blive tvunget til at nedjustere deres rating for Grækenland. Man kan også forestille sig, at det vil give yderligere medvind til det venstreorienterede og stærkt euro skeptiske Syriza parti, der iflg. de seneste opinionsmålinger har et cirka 4% forspring til regeringspartiet. Flere oplysninger i dette link:
Ekathimerini.com skriver, at der er fare for, at den græske... Læs merePosted af John Yde, 22/01/2015
NHK skriver, at den japanske kontrolmyndighed for atomkraftværkerne har godkendt, at man begynder at hælde filtreret radioaktivt spillevand fra det ødelagte atomkraftværk ved Fukushima i havet. Der skal dog være tale om, at den værste radioaktivitet er fjernet, før det pumpes i havet. Desuden afventer man godkendelse fra befolkningen i området. Flere oplysninger i dette link:
NHK skriver, at den japanske kontrolmyndighed for atomkraftværkerne har godkendt, at... Læs merePosted af John Yde, 22/01/2015
Ambrose Evans-Pritchard skriver i The Telegraph, at vicedirektør i IMF, Zhu Min, advarer om, at en at de største farer i USA er de kolossale lån, der er ydet uden for banksektoren, og som ikke er underkastet kontrol. Der er ryddet godt op i banksystemets lån siden finanskrisen, men nu tordner lån uden for banksystemet op og IMF estimerer, at der nu er ydet lån uden for banksystemet på 15000 mia. $. Det vil i givet fald udgøre 180% af bankernes aktiver og være i nærheden af størrelsen før Lehmans fald og finanskrisens start. Flere oplysninger i dette link:
Ambrose Evans-Pritchard skriver i The Telegraph, at vicedirektør i IMF,... Læs merePosted af John Yde, 22/01/2015
Financial Times skriver, at på baggrund af oplysninger fra CLS, der er verdens største clearing house for valutamarkedet, så var 15. januar 2015 (altså dagen hvor den schweiziske centralbank fjerne grænsen for schweizerfrancen) en speciel begivenhed. Der blev iflg. CLS gjort 2,26 mio. transaktioner den dag, hvilket var ny rekord. Beløbet var på 9200 mia. $, men det mest chokerende er nok, at 99,5% af alle transaktionerne skete inden for et interval på 45 minutter. Flere oplysninger i dette link (kan kræve registrering):
Financial Times skriver, at på baggrund af oplysninger fra CLS,... Læs merePosted af John Yde, 22/01/2015
BIS (Bank for International Settlements) i Basel har udsendt et ny arbejdspapir, der beskriver sammenhængen mellem internationale lån i dollars og den amerikanske pengepolitik. Størrelsen på internationale lån i dollars uden for banksektoren er opgjort til 9000 mia. $. Derfor kan det ikke undgå at spille en rolle for den amerikanske pengepolitik og de globale pengestrømme. Klik på billedet herover for at downloade et eksemplar af BIS’ arbejdspapir.
BIS (Bank for International Settlements) i Basel har udsendt et... Læs merePosted af John Yde, 22/01/2015
Klik på billedet herover for at downloade et eksemplar af UBS’ white paper, som er lavet som oplæg til Davos topmødet.
Klik på billedet herover for at downloade et eksemplar af... Læs merePosted af John Yde, 22/01/2015
Reuters skriver, at der var tale om en konfrontation mellem olieproducenterne i OPEC og olieselskaberne over den fortsat faldende oliepris. OPEC landene forsvarede sig med, at man ønskede at forsvare sin markedsandel. Men nogle OPEC lande er af en anden opfattelse. Olieselskaberne frygter, at de meget lave oliepriser betyder, at der ikke investeres og forskes i oliemarkedet, og at det senere kan føre til en mangelsituation. Claudio Descalzi fra det italienske olieselskab ENI advarede om, at slutresultatet ved et fortsat overudbud risikerer at blive, at olieprisen senere stiger til 200$ eller højere per tønde. Det vil altså skabe et diametralt modsatte af, hvad der er brug for: nemlig stabile oliepriser. Flere oplysninger i dette link:
Reuters skriver, at der var tale om en konfrontation mellem... Læs merePosted af John Yde, 22/01/2015
Financial Times skriver, at ECB allerede i aftes diskuterede en plan for et månedligt opkøb af statsobligationer for 50 mia. € om måneden de næste 1 til 2 år. Man mødtes i går til en fælles spisning før det egentlige møde i dag. Hvis man beslutter sig for et månedligt opkøb på 50 mia. € i 2 år, så vil det være mere, end markedet oprindeligt havde forventet. Spørgsmålet er jo så, om det nu er det, som man forventer, og at ECB dermed har en større grad af risiko for at skuffe. OECDs Angel Gurria sagde i går i forbindelse med det økonomiske forum i Davos, at ECB bør starte et ulimiteret køb af statsobligationer. Det virker dog ikke sandsynligt, at det kan gennemføres. Flere informationer i disse link (kan kræve registrering):
Financial Times skriver, at ECB allerede i aftes diskuterede en... Læs merePosted af John Yde, 22/01/2015
Den japanske obligationsrente steg ret markant til morgen, da markedet begyndte at spekulere på, om ECB var i stand til at opfylde forventningerne. Den 10 årige rente steg til 0,317% (den hvide kurve), den 5 årige rente til 0.059% (den gule kurve), mens den 2 årige renten fortsat holder sig under nulpunktet på -0,022% (den blå kurve). Flere oplysninger i dette link:
Den japanske obligationsrente steg ret markant til morgen, da markedet... Læs merePosted af John Yde, 22/01/2015
Bank of Canada besluttede i går overraskende at nedsætte renten med 0,25% til 0,75% (den hvide kurve). Det sker på trods af, at inflationen fortsat holder sig ganske høj – over 2% (den gule kurve), men centralbanken anser opsvinget for at udeblive indtil sent i 2016, og presset på inflationen er for nedadgående. Flere oplysninger i dette link:
Bank of Canada besluttede i går overraskende at nedsætte renten... Læs mere