Finansnyt
Posted af John Yde, 03/12/2013
Producentpriserne i eurozonen faldt med hele 1,4% p.a. i oktober (den hvide kurve), hvilket er med til at trække nedad i forbrugerpriserne, som dog steg en smule til 0,9% p.a. i november (den gule kurve).
Producentpriserne i eurozonen faldt med hele 1,4% p.a. i oktober... Læs merePosted af John Yde, 03/12/2013
Den spanske gældsboble er fortsat i færd med at blive udløst, da nye tal for udlånet til husholdningerne siden medio 2008 har vist et markant fald (den hvide kurve). Det samlede udlån falder også (den blå linie), mens mængden af misligholdte lån stiger (den gule linie).
Den spanske gældsboble er fortsat i færd med at blive... Læs merePosted af John Yde, 03/12/2013
Denne grafik fra Reuters viser, hvor mange europæiske bankfolk, der tjener over 1 mio. € årligt. Det drejer sig om lidt over 3500. Som det fremgår af figuren, så finder vi den langt største del i UK, hvor der er 2714. I Danmark er der iflg. Reuters 48 personer i banksektoren med en indtjening på 1 mio. € eller mere, mens der kun er 20 i Sverige og 23 i Norge.
Denne grafik fra Reuters viser, hvor mange europæiske bankfolk, der... Læs merePosted af John Yde, 03/12/2013
Planerne for et superskib for de superrige er tilbage efter at være lagt på is pga. finanskrisen. Men nu søger man igen efter investorer til det 25 etager høje skib, der ventes at koste 10 mia. $. Der vil være plads til 10.000 hotelgæster og 20.000 personale. På 2,7 mio. tons vil skibet blive 4 gange så stort som Queen Mary II, og der er ingen havne, der er store nok og i øjeblikket ingen værfter, der er i stand til at bygge det. På skibet kan lande 40 personers fly. Skibet vil sejle verden rundt som angivet på kortet herunder. Siger dette projekt noget om, at vi igen er i en boble økonomi? Flere oplysninger om Freedom Ship på linket nederst.
Planerne for et superskib for de superrige er tilbage efter... Læs merePosted af John Yde, 03/12/2013
Grafen herover viser udviklingen i den ukrainske valuta, Hryvnia, mod den danske krone siden 2004. Der er iflg. den tekniske analyse tale om et sidelæns (triangulært) mønster siden bunden i 2009, og dette mønster synes i fuld gang med at give efter i nedadgående retning. Det tyder altså på, at nedtrenden op til 2009 bunden er på vej til at vende tilbage, og at valutaen risikerer at falde under 2009 bunden.
Grafen herover viser udviklingen i den ukrainske valuta, Hryvnia, mod... Læs merePosted af John Yde, 03/12/2013
Hvis man skal bruge de professionelle rådgivere som en målestok, så viser optællingen fra Investors Intelligence (den blå linie), at man ikke har været så positiv på aktiemarkedet (sort linie = S&P 500 indexet) siden “black monday”, som var krakket den 19. oktober 1987.
Hvis man skal bruge de professionelle rådgivere som en målestok,... Læs merePosted af John Yde, 03/12/2013
Kortet herover viser det omstridte farvand mellem Kina og Japan med angivelse af de forskellige linier, som de to lande gør krav på. Som det ses, så udgør de omstridte japanske øer i det sydkinesiske øhav ikke det centrale i striden, der snarere synes at dreje sig om et gasfelt midt i området (den gule cirkel). USA er nervøs for, at den nye kinesiske identifikations zone kan udløse en konflikt, som ingen af parterne i virkeligheden er interesseret i, og USA råder Kina til at ophæve sin zone. Den amerikanske vicepræsident, Joe Biden, er netop nu på rundtur i Asien og er landet i Japan. Flere oplysninger i dette link:
Kortet herover viser det omstridte farvand mellem Kina og Japan... Læs merePosted af John Yde, 03/12/2013
Et brev, som den omdiskuterede amerikanske efterretningstjeneste, NSA, har givet til sine ansatte før Thanksgiving, forklarer bl.a. at NSA gør det hele på den rigtige måde for at beskytte befolkningens frihed og privatlivets fred. Brevet viser stikord, som kan bruges i diskussion med familie og venner, skriver The Guardian. Flere oplysninger i dette link:
Et brev, som den omdiskuterede amerikanske efterretningstjeneste, NSA, har givet... Læs merePosted af John Yde, 03/12/2013
Min fjenders fjende er min ven! Nogenlunde sådan kan man vist betegne forlydender om, at Israel og Saudi Arabien samarbejder om at lave en forstærket version af den Stuxnet virus, som tidligere lammede det iranske atomprogram. Det forlyder iflg. bl.a. en artikel i RT, at chefen for den israelske efterretningstjeneste, Mossad, Tamir Bardo, og Saudi Arabiens spionchef, Prince Bandar bin Sultan bin Abdulaziz Al Saud, har sendt repræsentanter til et møde i Wien 24. november for bl.a. at se på muligheden for at fremstille en virus værre end Stuxnet. Flere oplysninger i dette link:
Min fjenders fjende er min ven! Nogenlunde sådan kan man... Læs merePosted af John Yde, 03/12/2013
Reuters skriver, at den japanske regering i denne uge vil fremlægge en ca. 5500 mia. JPY stor økonomisk stimulerings pakke for at afbøde de værste virkninger af den moms forhøjelse, som venter til april. Flere oplysninger i dette link:
Reuters skriver, at den japanske regering i denne uge vil... Læs mere