Finansnyt
Posted af John Yde, 09/07/2013
Vestas aktien har vist et imponerende comeback siden slutningen af 2012. Aktien er steget fra en værdi under 24 til i dag over 90 – altså næsten en firedobling. Aktien er sandsynligvis i færd med sidste del af den stigning, som startede ultimo januar. Aktien forsøger lige nu at passere et ganske vigtigt mål på 90.60. Det bliver interessant at konstatere, om aktien slutter i dag over 90.60 niv. Det kan i givet fald bane vejen for en yderligere stigning mod 99.00 og 105.00-50 obj. Vi risikerer, at aktien stall’er ved eller lige over 100 niv., og det kan efterfølgende sende aktien tilbage til 70 niv. – måske endnu dybere. Kortsigtet støtte for aktien er p.t. ved 83.85 før 78.15-20 niv.
Vestas aktien har vist et imponerende comeback siden slutningen af... Læs merePosted af John Yde, 09/07/2013
Det danske betalingsbalanceoverskud steg til 11,85 mia. DKK i maj (den hvide linie), mens handelsbalancen viste et jævnt pænt overskud på 5,9 mia. DKK (de gule søjler). Det fremgår klart af grafen herover, at betalingbalancen har været i generel fremgang siden finanskrisen.
Det danske betalingsbalanceoverskud steg til 11,85 mia. DKK i maj... Læs merePosted af John Yde, 09/07/2013
En af de faktorer, som økonomer anser for at være en driver i den amerikanske økonomi, er boligmarkedet, der har vist en positiv udvikling siden kulminationen af finanskrisen starten af 2009. Den gule kurve viser det amerikanske boligmarkedsindex fra National Association of Home Builders (NAHB), som siden 2009 er steget fra 8 til 52 (den gule linie). Det afspejler sig også i prisen på tømmer, som er steget fra 147 til 391 i marts. Men tømmerprisen er nu igen faldende, og det står foreløbig i kontrast til den fortsatte stigning i NAHB indexet. Der er dog en klar fare for, at yderligere prisfald i tømmer vil varsle en kommende vending i NAHB indexet, og at det således vil forværre udsigterne for den amerikanske økonomi.
En af de faktorer, som økonomer anser for at være... Læs merePosted af John Yde, 09/07/2013
Washington Post viste flere nye slides fra NSA, der viser aflytningsværktøjets PRISMs muligheder. Det fremgår, at myndighederne via PRISM har mulighed for at følge emails og chats i realtid. Samtidig lagrer man alle mobiltelefonsamtaler, hvilket altså drejer sig om mindst 1 mia. opkald dagligt. Flere oplysninger i dette link:
Washington Post viste flere nye slides fra NSA, der viser... Læs merePosted af John Yde, 09/07/2013
Flere medier skriver, at der er konstateret stigende radioaktive koncentrationer i grundvandet ved det ulykkes ramte japanske atomkraftværk i Fukushima. Man konstaterede i maj, at tritium i grundvandet pludselig var steget til 17 gange december niveauet. Søndag viste tallet 600.000 becquerel per liter, hvilket er 10 gange mere end den japanske grænseværdi. Desuden viste havprøver uden for anlægget 2300 becquerel per liter, hvilket er det højeste niveau nogensinde. Selv om tritium ikke er så farligt som cesium, så er der tale om en bekymrende udvikling, og det sætter fokus på den japanske regerings forsøg på at genstarte landets lukkede atomkraftværker. Flere oplysninger i dette link:
Flere medier skriver, at der er konstateret stigende radioaktive koncentrationer... Læs merePosted af John Yde, 09/07/2013
Denne animation lavet af Northern Arizona University viser landmassernes udvikling til i dag og om 100 mio. år.
Denne animation lavet af Northern Arizona University viser landmassernes udvikling til... Læs merePosted af John Yde, 09/07/2013
Klik på billedet herover for at blive dirigeret til den store infographics om historien bag verdens skattely
Klik på billedet herover for at blive dirigeret til den... Læs merePosted af John Yde, 09/07/2013
Videregives uden yderligere kommentarer. Klik for at se en større gengivelse.
Videregives uden yderligere kommentarer. Klik for at se en større... Læs merePosted af John Yde, 09/07/2013
Financial Times skriver, at nyhedsbureauet Thomson Reuters efter pres fra de amerikanske myndigheder vil stoppe med at levere forbrugertillidstal fra University of Michigan 2 sekunder tidligere til specielle kunder. Financial Times skriver, at andre data leveres tidligere til kunder, som betaler ekstra for denne service. Det drejer sig bl.a. om de meget vigtige PMI index fra Markit, som bliver leveret 2 minutter før tiden til specielt betalende kunder. Det er utroligt, hvor mange dårlige kutymer, som fortsat dukker frem, når man ridser i lakken. Flere oplysninger i dette link (kræver registrering):
Financial Times skriver, at nyhedsbureauet Thomson Reuters efter pres fra... Læs merePosted af John Yde, 09/07/2013
Da Shanghais borgmester i 1999 besøgte Beijing og så den smog, som havde lagt sig over byen, sagde han, at hvis han arbejde i Beijing, så ville smog’en forkorte hans liv med 5 år. Han viste sandsynligvis ikke hvor præcist, han i virkeligheden ramte sandheden. Et nyt studie viser nemlig, at smog’en i Kina i især 1990’erne faktisk forkortede livslængden med 5,5 år. Dette studie er udgivet af MIT og kan downloades ved at klikke på billedet herunder:
Da Shanghais borgmester i 1999 besøgte Beijing og så den... Læs mere