Finansnyt
Posted af John Yde, 15/05/2013
Den totale mængde af studielån i USA stiger $20 milliarder i 1. kvartal 2013 til $986 milliarder. Den nederst del af grafikken viser, hvordan studielånene fordeler sig på de amerikanske forbruger i procent på tværs af de amerikanske stater. Der tales om en boble i studielån. Derfor bliver der holdt et vågent øje med misligholdelse af lånene. Andelen af studielånene, der er misligholdt i mere en 90 dage ligger på 11.2% i 1. kvartal, hvilket er faldet fra 11.7% i 4. kvartal. Det ligger stadig noget højere end niveauet på 8.5% i slutningen af 2011. Fordelingen af de misligholdte lån ses i øverste del af grafikken.
Den totale mængde af studielån i USA stiger $20 milliarder... Læs merePosted af John Yde, 15/05/2013
Pension er et privilegium, der typisk forbeholdes velstående lande. Vi skal ikke længere tilbage end 1930’erne, før over halvdelen af befolkningen over 65 år stadig var på arbejdsmarkedet i USA. Det er først indenfor det seneste århundred, at der er opbygget sikkerhedsnet og velstand, der er tilstrækkeligt til, at den overvejende del af befolkningen går på pension, når de er over 65 år. Tidligere arbejdede amerikanerne til de døde. Andelen af beskæftigede mænd over 65 år har stort set været faldende fra 1880’erne til lavpunktet i 2000’erne. I 2010’erne er der sket en stigning. Det kan være konsekvensen af den økonomiske krise og faldet i boligpriserne, der kan forringe amerikanernes pensionsoparing og derigennem vinge flere amerikanere til at blive længere på arbejdsmarkedet.
Pension er et privilegium, der typisk forbeholdes velstående lande. Vi... Læs merePosted af John Yde, 15/05/2013
Omkring 56% af amerikanerne mener, at skud-relateret kriminalitet er højere end for 20 år siden, mens 12% mener, den er mindre, i følge Pew Research. I grafikken ovenfor har Pew Research vist den faktiske udvikling i kriminaliteten siden 1993. De skud-relaterede drab er faldet med 49% fra 1993 til 2010 (eller fra 7 personer pr. 100.000 til 3.6 pr. 100.000). Antallet af voldsofre er generelt set faldet i 90’erne, mens udviklingen har været mere flad siden 2000.
Omkring 56% af amerikanerne mener, at skud-relateret kriminalitet er højere... Læs merePosted af John Yde, 15/05/2013
Det amerikanske detailsalg overraskede positivt i april med fremgang på 0.1% mod ventet fald på 0.3%. Det er første estimat for april måned. I maj og juni kommer anden og tredje estimat. Grafen ovenfor viser, hvor meget detailsalget i USA bliver revideret fra første til tredje estimat siden 2007 i faktiske tal. Nedenfor ses samme revision i procentvis ændring. Her ses en negativ revision i januar og februar. Der er kun lavet anden revision af marts måned, der er revideret ned til -0.5%. Spørgsmålet er, om april måned kan knække denne tendens. Det er værd at notere, at de negativ revisioner i gennemsnit er større end de positive.
Det amerikanske detailsalg overraskede positivt i april med fremgang på... Læs merePosted af John Yde, 15/05/2013
FN’s fødevare- og landbrugs organisation (FOA) fremhæver, i en ny rapport, berettigelsen i at gøre insekter til en større del proteinkilden i den traditionelle kost ud fra en miljømæssig og bæredygtig betragtning. Oksekød, svinekød og hønsekød er hovedkilden til protein i de velstående lande. Det kræver imidlertid et større foderforbrug og giver et større CO2 udslip at opdrætte 1 kg kød frem for insekter. Jo større dyr, jo større foder-, plads- og vandforbrug. Det er vist i ovenstående grafik, hvor 1 kg oksekød kræver 9 kg foder, og kun 40% af en ko er spiselig. Til sammenligning kræver 1 kg fårekylling kun 1.7kg foder, og 80% af fårekyllingen er spiselig. I følge FOA er der i dag 2 milliarder mennesker, hvor insekter er en fast bestanddel af kosten.
FN's fødevare- og landbrugs organisation (FOA) fremhæver, i en ny... Læs merePosted af John Yde, 15/05/2013
07.30 Frankrig BNP for 1. kvartal.
08.00 Tyskland BNP for 1. kvartal.
08.00 Sverige arbejdsløshedstal for april.
08.45 Frankrig forbrugerpriser for april.
09.00 DK engrospriser for april.
09.15 Schweiz producent- & importpriser for april.
09.30 Sverige industrikapacitet for 1. kvartal.
10.00 Norge handelsbalance for april.
10.30 UK ansøgere til understøttelse i april.
10.30 UK arbejdsløshed for marts.
11.00 Schweiz ZEW investortillid for maj.
11.00 Eurozonen BNP 1. kvartal.
11.30 Bank of Englands kvartalsrapport om inflation.
14.30 Canada salg fra produktionen for marts.
14.30 US Empire State produktionsindexet for maj.
14.30 US producentpriser for april.
15.00 Canada salg af eksisterende boliger for april.
15.15 US industriproduktion for april.
15.15 US kapacitetsudnyttelse for april.
16.00 US NAHB boligmarkedindex for maj.
20.30 US Fed.’s Gibson taler i Senatets bankkomite.
01.15 US Fed.’s Lacker taler i Baltimore.
01.50 Japan BNP for 1. kvartal (foreløbig).
01.50 Japan prisdeflator for 1. kvartal.
06.30 Japan industriproduktion for marts (endelig)
06.30 Japan kapacitetsudnyttelse for marts (endelig)
07.30 Frankrig BNP for 1. kvartal. 08.00 Tyskland BNP for... Læs mere
Posted af John Yde, 14/05/2013
De officielle økonomiske data fra Kina bliver altid taget med et vist forbehold. Kina er kendt for at manipulere data efter deres egen politiske dagsorden. Den kinesiske økonomi bliver dog mere og mere transparent. Tidligere var eneste pålidelige kilde omkring den kinesiske økonomi deres elforbrug. Grafen viser den årlige vækst i det kinesiske elforbrug, der er faldet fra 5.5% i februar til 1.9% i marts 2013. Det er den laveste vækst siden maj 2009 og bekræfter, at vækstraterne bremser op i det kinesiske BNP.
De officielle økonomiske data fra Kina bliver altid taget med... Læs merePosted af John Yde, 14/05/2013
Amerikanere over 15 år bruger i gennemsnit 3.57 timer pr. dag på arbejde, når det ses på tværs af hele befolkningen, og når weekender tages med i statistikken. Grafikken fra zerohedge.com ovenfor viser, hvordan en gennemsnitlig amerikaner over 15 år bruger døgnets 24 timer. Det største tidsforbrug går til søvn med 8.71 timer pr. dag, hvilket er det højeste niveau i statistikkens historik siden 2003 (se nedenfor). Sport og fritid er på andenpladsen med 5.21 timer pr. dag og først derefter kommer arbejde og arbejdsrelaterede aktiviteter med 3.57 timer.
Amerikanere over 15 år bruger i gennemsnit 3.57 timer pr.... Læs merePosted af John Yde, 14/05/2013
Frankrig har udbedt sig ekstra tid til at nå sine mål for at begrænse budgetunderskud og gæld. Det vidner om endnu et europæisk land med store udfordringer. PEW research center har lavet en status på europæernes vurdering af den nuværende situation. Her ser franskmændene ikke ud til at tro på en bedring foreløbigt. Øverste grafik viser, at 61% af franskmændene forventer en forværring af økonomien de næste 12 måneder. Grafen nedenfor viser, at kun 9% i Frankrig mener, at Frankrig har en god økonomi. Derimod er der en helt anden optimisme i Tyskland, hvor 75% af tyskerne er af den opfattelse, at Tyskland har en god økonomi. Selvom den økonomiske situation og forventningerne til fremtiden varierer på tværs af eurozonen, viser grafikken nederst, at der er bred enighed om, at euroen skal bevares.
Frankrig har udbedt sig ekstra tid til at nå sine... Læs merePosted af John Yde, 14/05/2013
Det globale PMI er vist med den blå graf. Et niveau over 50 i PMI signalerer vækst i økonomien (BNP) og et niveau under 50 signalerer kontraktion/tilbagegang i økonomien Det globale PMI har været faldende siden 2010 og BNP viser samme tendens. Det globale PMI dækker over Europa med et PMI under 50, mens USA trækker opad med et PMI et godt stykke over 50. Kina balancerer omkring 50. Tendensen i PMI har været nedadrettet i første del af 2013, hvilket indikerer, at den globale vækst i BNP vil aftage yderligere. PMI skal under 50, før det advarer om en global recession.
Det globale PMI er vist med den blå graf. Et... Læs mere