Finansnyt
Posted af John Yde, 29/05/2013
Goldman Sachs forventer en øget vækst i S&P500 selskabernes indtjening i resten af 2013 og i den kommende årrække. Goldman Sachs forecast på indtjening pr. aktie (EPS) er vist med den sorte stiplede kurve frem til 2016 . Det er baggrunden for, at Goldman Sachs forventer en stigning i S&P500 indexet til 1750 ved udgangen af 2013, 1900 i 2014 og 2100 i 2015 som vist med den stiplede lyseblå kurve. Robert Lance fra ‘Street Talk Live’ har med de røde streger angivet, Goldman Sachs forecast på EPS, da aktiemarkedet stod ved toppen i S&P500 i 2000 og i 2007. Det ser nærmest ud til, at ‘linealen’ bliver lagt på de foregående års udvikling i indtjeningen og så forlænges linien fremad. Det er en helt klassisk måde for aktieanalytikere at lave estimater. Der er ingen hensyntagen til cykliske udsving i konjunkturen, der også giver cykliske bevægelser i virksomhedernes indtjening. Derfor går de ofte galt i byen i vendingsfaser. I vores business cycle modeller ses varsel om, at en recession kan indtræffe i USA i starten af 2014, hvilket vil give helt andre udsigter for indtjening og aktiemarked. Det kan samtidigt noteres, hvordan indtjeningen har vist en flad til faldende tendens de seneste kvartaler.
Goldman Sachs forventer en øget vækst i S&P500 selskabernes indtjening... Læs mere
Posted af John Yde, 29/05/2013
08.00 Schweiz UBS forbrugsindikator for april.
09.30 Sverige BNP for 1. kvartal.
09.30 Sverige privat låntagning for april.
09.55 Tyskland Arbejdsløshed.
10.00 Eurozonen pengemængde M3 for april.
11.30 Bank of Englands Bean taler i London.
12.00 UK CBI detailsalg for maj.
12.00 Bank of Englands Haldane taler i London.
14.00 Tyskland forbrugerpriser for maj (foreløbig).
14.30 Canada gns. ugentlig industriindtjening i maj.
16.00 Bank of Canadas rentebeslutning.
18.15 Tidligere Fed. chef Paul Volcker taler i NY.
19.00 US Fed.’s Rosengren taler i Minneapolis.
03.30 Australien byggetilladelser for april.
03.30 Australien private investeringer for 1. kvartal.
07.45 Schweiz BNP for 1. kvartal.
08.00 UK Nationwide husprisindex for maj.
Posted af John Yde, 28/05/2013
De fleste større virksomheder i USA har en pensionsordning, hvor de ansatte afgiver en procentdel af lønnen hver måned til virksomheden. Til gengæld garanterer virksomheden en fast udbetaling, når den ansatte pensioneres. De indbetalte pensionsmidler investerer virksomheden i egne aktier og på de finansielle markeder. Denne pulje af pensionsmidler er et aktiv på virksomhedens balance. De tilbagediskonterede og garanterede fremtidige pensionsudbetalinger står til gengæld som et passiv på virksomhedernes balance. S&P500 selskabernes pensionsaktiver er i 2012 steget med $113.4 milliarder som følge af et stigende aktiemarked, i følge en rapport fra Wilshire Associates. Men pensionsforpligtigelserne er steget endnu mere med $173.6 milliarder, hvilket hovedsageligt skyldes de lave renter (lav diskonteringsrente giver en højere nutidsværdi af de fremtidige forpligtigelser). Det betyder, at medianen af S&P500 selskaberne kun har finansieret 76.9% af pensionsforpligtigelserne. Forskellen mellem pensionsaktiver og -passiver er vist øverst i grafikken for virksomheden ILM Group. Her ses, hvordan underfinansieringen af pensionerne stiger i takt med at diskonteringsrenten falder (midterste graf). Det tvinger selskaber til at hensætte yderligere kapital til pensionsforpligtigelserne, hvilket er en belastning. Nogle virksomheder har været tvunget til at suspendere ordningen. Den er udskiftet med en pensionsmodel uden garanterede betalinger, hvilket stiller de ansatte dårligere. Det er altså endnu et symptom på den nulrentepolitik og kvantitative lempelser af historisk størrelse som centralbanken fører udover den boble, der er ved at blive pustet op på aktiemarkedet. Kongressen har reageret sidste år med en dispensation på 5-6 år, der tillader virksomheder at bruge en 25 årig diskonteringsrente, hvilket skal begrænse skaden af hensættelserne til de stigende pensionsforpligtigelser.
De fleste større virksomheder i USA har en pensionsordning, hvor... Læs mere
Posted af John Yde, 28/05/2013
Europa Kommissionens 2020 plan er en reduktion af drivhus-gasser på 20% under 1990 niveauet, og at 20% af energien skal være fra æredygtige kilder (grøn energi). Europa kommissionen har erkendt, at sol- og vindenergi ikke kan opfylde behovet om 20% grøn energi alene. Derfor har de åbnet op for ‘træ’ som en bæredygtig energikilde, så længe der sker en genplantning i de fældede arealer. Emissionen er kemikalier fra afbrænding af træ er mindre end kul. De økonomiske incitamenter fra produktionen af grøn energi har fået en række europæiske kulkraftværker til at sadle om til træpiller. Det har givet et boom i træindustrien i USA, hvor der er langt mindre restriktioner på fældning af store skovarealer end i Europa, som arbejder hårdt imod fældning i lande med sjældne træarter. Grafikken fra Wall Street Journal viser et stor spring opad i eksporten af træpiller fra 6 sydstater i USA. Det virker lidt paradoksal, at træpiller til grøn energi skal transporteres hele vejen fra USA med større CO2 udslip til følge, når det i princippet kan produceres i Europa. Samtidigt betyder det, at hårdt trængte arbejdspladser bliver sendt til USA.
Europa Kommissionens 2020 plan er en reduktion af drivhus-gasser på... Læs merePosted af John Yde, 28/05/2013
Det europæiske banker har reduceret deres indskud med 19% i ECB fra $1.42 trillioner i september 2012 til $1.15 trillioner ved udgangen af marts. Det viser en opgørelse fra Wall Street Journal blandt de 12 største banker. En del af forklaringen er, at de europæiske banker er i gang med at betale tilbage på et 3 årig lån på €1 trillion, som de blev bevilget af af ECB i slutningen af 2011 og starten af 2012 til 1% i rente. En anden forklaring er, at bankerne har brug for mindre reservekapital, hvor tilliden til de finansielle markeder stiger. Det får nogle banker til at skifte indskuddet til 0% i rente i ECB ud med aktiver med et højere afkast. Det er generelt set aktiver, der skal være bagstopper for en eventuel ny opblomstring af krisen i Europa. Derimod mangler vi at se tegn på, at en øget udlånsaktivitet til private og virksomheder, der skal skabe grundlaget for at få vendt den negative vækst i Eurozonen.
Det europæiske banker har reduceret deres indskud med 19% i... Læs merePosted af John Yde, 28/05/2013
Virksomheders skattebetalinger er kommet i fokus. Især det multinationale selskaber. I denne grafik fra New York Times er den effektive skatteprocent for de 500 S&P500 selskaber vist for perioden 2007-2012. Farverne viser de respektive skatteintervaller og cirklens størrelse er udtryk for virksomhedens markedsværdi. Apple har en effektiv skatteprocent på 14%, men Amazon ligger på 6%. Tryk på grafikken, der giver et link til en interaktive grafik, der kan opdele efter sektorer. Der kan samtidigt søges på enkeltselskaber.
Virksomheders skattebetalinger er kommet i fokus. Især det multinationale selskaber.... Læs merePosted af John Yde, 28/05/2013
08.00 Schweiz handelsbalance for april.
08.00 Tyskland importpriser for april.
08.45 Frankrig forbrugertillid for maj.
09.30 Sverige producentpriser for april
09.30 Sverige handelsbalance for april.
11.30 Bank of Englands Haldane taler i Frankfurt.
14.00 ECB’s Jörg Asmussen taler i Berlin.
15.00 US Caseschiller husprisindex for marts.
16.00 US Richmond Fed. produktionsindex for maj.
16.00 US Conference Board forbrugertillid for maj.
16.30 US Dallas Fed.’s produktionsindex for maj.
19.00 Bank of Englands Tucker taler i London.
01.50 Japan detailsalg for april.
02.00 Bank of Japans Kurado taler i Tokyo.
02.30 Australien Westpac Leading index for marts.
03.30 Australien fuldendt byggeri for 1. kvartal.
08.00 Schweiz UBS forbrugsindikator for april.
Posted af John Yde, 27/05/2013
ECB fører 1 pengepolitik, der skal matche 17 landes finanspolitik. Det er en uholdbar konstruktion, hvilket er blevet synligt i forbindelse med finanskrisen. Selvom der føres én pengepolitik, står de respektive lande overfor forskellige renteniveau, hvilket påvirkes af landenes kreditvurdering og økonomiske forhold. Lande som Spanien og Italien har en lånerente, der er næsten dobbelt så stor som Frankrig og Tyskland på nyudlån til virksomheder på under €1 million med en løbetid på 1 til 5 år. Det er vist i grafen ovenfor. Det stiller dem i en dårlige konkurrencesituation og nedenstående graf viser, at misligholdelsen af lånene er støt stigende i Italien og Spanien. I følge BNP Paribas estimater vil denne tendens fortsætte. Derfor har ECB chef Mario Draghi også påpeget, at der er udfordringer med at få likviditet ud til små- og mellemstore virksomheder i de ‘perifere’ Euroland. Derfor overvejer ECB alternative instrumenter til at sikre, at virksomhederne får adgang til kapital. Spørgsmålet er, om ECB selv vil påtage sig yderligere risici i lånemarkedet eller vil involvere den Europæiske Investeringsbank?
ECB fører 1 pengepolitik, der skal matche 17 landes finanspolitik.... Læs merePosted af John Yde, 27/05/2013
De tyske virksomheders investeringer i fabrikker og produktionsudstyr viser et årligt fald på 6%. Det er et større fald end under IT-boblen i 2000-2003. Udviklingen stemmer overens med, at indkøbernes forventningsindex (PMI) signalerer tilbagegang, og business cycle modellerne viser aftagende vækstrater og varsel om en recession i 2. halvår af 2013.
De tyske virksomheders investeringer i fabrikker og produktionsudstyr viser et... Læs merePosted af John Yde, 27/05/2013
I Japan er markedsværdien af aktiemarkedet $3.3 trilliarder, mens markedsværdien af statsobligationer er $11.5 trilliarder. Til sammenligning er aktiemarkedet i USA på $19.6 trilliarder, mens statsobligationerne udgør $16.7 trilliarder. Det giver begrænsninger for Japan i at føre samme aggressive pengepolitik som i USA. I USA vil likviditet fra centralbankens køb og salg af statsobligationer nemt kunne flyttes ind og ud af aktiemarkedet. I Japan vil et tilsvarende salg af statsobligationer skulle presses ned i et aktiemarked med meget mindre markedsværdi – der bliver altså ‘kø ved indgangen’ til aktiemarkedet. Derfor er den aggressive pengepolitik i Japan kilde til større volatilitet på de finansielle markeder. Det er en del af forklaringen på den meget markante optur i Nikkei indexet siden efteråret. Den aggressive pengepolitik i Japan har betydet en større stigning i statsrenterne, der rammer de japanske banker, som typisk har reservekapital placeret i statsobligationer. Stigende renter løfter også gældsbyrden på den japanske regerings store statsgæld. Derfor står regeringen og Bank of Japan i et dilemma, hvor de går stålsat efter inflation på 2% i marts 2016 i kombination med at renterne skal holdes lave. Samtidigt skal de forsøge at begrænse volatiliteten på de finansielle markeder. Det virker som en mildest talt svær opgave.
I Japan er markedsværdien af aktiemarkedet $3.3 trilliarder, mens markedsværdien... Læs mere