Finansnyt
Posted af John Yde, 04/07/2012
BBC viser en lille video og en artikel om et kinesisk boligprojekt i Angola kaldet Nova Cidade de Kilamba bestående af 750 8 etagers huse, et dusin skoler og 100 butikker. Der er plads til ½ mio. personer, når det er færdigt, men personerne på billeder af projektet er skuespillere, og et år efter at de første 2800 boliger er færdige er kun 220 solgt. Desuden virker det som, at kun få at disse købere faktisk er flyttet ind. Se filmen og læs historien her:
BBC viser en lille video og en artikel om et... Læs merePosted af John Yde, 04/07/2012
Forskere på CERN mener at have fundet “the missing link”, altså “Guds partikel” – kaldet Higgs Boson. Men hvad er det egentlig for en størrelse. Den lille film herunder kan hjælpe med en opklaring
The Higgs Boson Explained from PHD Comics on Vimeo.
Forskere på CERN mener at have fundet "the missing link",... Læs merePosted af John Yde, 04/07/2012
Bloomberg skriver, at Finland ønsker sikkerhed for at give lån til de spanske banker – på samme måde, som da man gav lån til Grækenland. Hverken Finland eller Holland er tilhænger af, at redningsfonden ESM køber obligationer i det åbne marked. Finland mener, at der skal være enstemmighed omkring opkøb, men den spanske økonomiminister, Luis de Guindos, mener ikke, at Finland og Holland er i stand til at forhindre, at hjælpen fra ESM bliver udbetalt. Flere oplysninger i dette link:
Bloomberg skriver, at Finland ønsker sikkerhed for at give lån... Læs merePosted af John Yde, 04/07/2012
De to cirkler herover viser iflg. The Economist udviklingen i de 1000 største bankers overskud før skat fra 2007 (altså før finanskrisen) til 2011. Ændringen er ikke så stor i Nordamerika, men den er markant i Europa og i Asien/Stillehavs området. Det er et tydeligt billede på den situation, der er med til at fastlåse krisen i eurozonen. I 2007 udgjorde overskuddet i Vesteuropa 46,2% at totalen. I 2011 var det tal skrumpet til 6,3%. Omvendt blev bankoverskuddet i Asien/Stillehavs området øget fra 18,9% til 53,9%.
De to cirkler herover viser iflg. The Economist udviklingen i... Læs merePosted af John Yde, 04/07/2012
08.30 Sverige PMI serviceindexet for juni.
09.30 Rentebesked fra Sveriges Riksbank.
09.55 Tyskland PMI service index for juni (endelige tal).
10.00 Eurozone PMI serice og samlet PMI index for juni (endelige tal).
10.30 UK PMI service index for juni fra CIPS.
11.00 Eurozone detailsalg for maj.
03.30 Australien handelsbalancen for maj.
USA lukket i dag pga. uafhængighedsdagen.
08.30 Sverige PMI serviceindexet for juni. 09.30 Rentebesked fra Sveriges... Læs merePosted af John Yde, 03/07/2012
Den tyske forfatningsdomstol i Karlruhe beslutter 10. juli, om der skal ske yderligere udsættelse af den tyske ratificering af ESM hjælpefond. Det strømmer ind med klager til forfatningsdomstolen, idet mange er bange for, at man afgiver suverænitet over skatteydernes penge til EU. Forfatningsdomstolen bad allerede tidligere den tyske præsident Joachim Gauck om ikke at underskrive ratificeringen. Det var ellers oprindeligt meningen, at ESM fonden skulle have været effektiv fra 1. juli. Flere oplysninger i dette link:
Den tyske forfatningsdomstol i Karlruhe beslutter 10. juli, om der... Læs merePosted af John Yde, 03/07/2012
Grafen herover viser sammenhængen mellem bomuldsprisen (gul linie) og udviklingen i de kinesiske bomulds lagre iflg. USDA. Denne (hvide) linie er vendt på hovedet for at vise sammenhængen, hvilket altså betyder, at en faldende kurve illustrerer højere lagre.
Grafen herover viser sammenhængen mellem bomuldsprisen (gul linie) og udviklingen... Læs merePosted af John Yde, 03/07/2012
Grafen herover fra The Economist viser, hvor ofte forskellige finansielle instrumenter har nået nye højder (de mørke søjler) eller nye bunde (de lyse søjler) i perioden fra 2007 til 2012. Guldet indtager en klar førertrøje med schweizerfrancen lige efter (USD/CHF forstås).
Grafen herover fra The Economist viser, hvor ofte forskellige finansielle... Læs merePosted af John Yde, 03/07/2012
BankofAmerica/Merrill Lynch viser dette chart, der viser en fremskrivning af demografien i de udviklede økonomier (DM=developed markets) sammenholdt med den tilsvarende udvikling i udviklingslandene (EM=emerging markets). Der er tale om, at grafen viser procentdelen af ældre og børn i forhold til 100 personer i den arbejdsdygtige alder frem til 2095. De to linier krydser hinanden i 2016, som sjovt nok også er der, hvor vores cykliske forhold indikerer, at vi har en langsigtet bund i aktierne og måske renten og top i dollaren.
BankofAmerica/Merrill Lynch viser dette chart, der viser en fremskrivning af... Læs merePosted af John Yde, 03/07/2012
Det globale PMI index, som Markit laver for JPMorgan, viste et markant fald i juni (fra 50,6 til 48,9), hvilket altså tydeligvis indikerer, at dampen er gået af den globale kedel. Læg mærke til den gule kurve, som viser Morgan Stanleys verdensindex. Der har siden finanskrisen været en tydelig sammenhæng mellem de to kurver.
Det globale PMI index, som Markit laver for JPMorgan, viste... Læs mere