Finansnyt
Posted af John Yde, 13/01/2011
Denne grafik er ganske interessasnt. Den viser den øjeblikkelige pulje af midler i EUs hjælpefond, der startede med at være på 860 mia. . Ved starten var den dog kun på 583 mia. , og i øjeblikket er den på 410 mia. , da Grækenland og Irland har lagt beslag på 173 mia. . I søjlen til højre vises de funding behov Grækenland, Irland, Portugal, Spanien, Belgien og Italien har i perioden 2011-2013. Disse udgør tilsammen 1760 mia. . Alene Spaniens behov er større end hele den nuværende pulje.
Posted af John Yde, 13/01/2011
En artikel i Forbes af robert Lenzner skriver, at de store amerikanske banker beregner rente af de realkreditlån, der er misligholdte og venter på tvangsauktion. Disse renter bliver taget til indtægt, selv om de med næsten garanti ikke bliver betalt. I gennemsnit går der 16 måneder, inden tvangsauktionen gennemføres, hvorefter man så må konstatere, at disse renter igen må afskrives. Og det er ikke småpenge, vi taler om, idet der er ca. 7 mio. misligholdte realkreditlån på 1200 mia. $. Flere detaljer i denne artikel:
http://blogs.forbes.com/robertlenzner/2011/01/12/us-banks-reporting-phantom-income-on-1-4-trillion-delinquent-mortgages/?boxes=Homepagechannels
Posted af John Yde, 13/01/2011
figuren herover viser udviklingen i den amerikanske hvedepris (basis Chicago marts 2011), som måske er ved at udvikle højre “skulder” i et topmønster. Læg mærke til, at der er divergenser ved toppen primo januar (de to modsatrettede pile). Hvis dette topmønster skal blive til noget, så skal prisen nu holde sig til/under et niveau som venstre “skulder”, hvilket er 811 niv., før vi ser brud på “halslinien” ved 761 og 50 dages gl. gennemsnit ved p.t. 752. Desuden skal indikatoren nederst bryde 40 niv. for at validere et nyt salgssignal. Det kan i givet fald skubbe hvedeprisen ned mod den lange trend (200 dages gl. gns. – p.t. ved 668).
I forlængelse af vores analyse i går kan vi konstatere, at gårsdagens stigning i Møllehveden (basis Matif marts 2011) fortsat holder fast i sit kileformede afslutningsmønster opad. Kursen stoppede lige før 263-264 modstanden, og divergenserne blev fastholdt, hvilket er illustreret med de to modsatrettede pile (højere priser i hveden bliver ikke afspejlet i den tekniske indikator nederst, hvor toppene er lavere og lavere). Første topsignal er brud på 251, men dette signal bliver først til en mere langsigtet top, hvis prisen bryder 234-235 niv., hvor vi finder august 2010 toppen sammen med 50 dages gl. gns.
Posted af John Yde, 13/01/2011
Hovedkonklusionerne fra bogen “The Graying of the Great Powers – Demography and Geopolotics in the 21st Century” af Neil Howe og Richard Jackson kan læses på dette link (pdf-fil): http://csis.org/files/media/csis/pubs/080630_gai_majorfindings.pdf
Hovedkonklusionerne fra bogen "The Graying of the Great Powers -... Læs merePosted af John Yde, 13/01/2011
Størrelsen på lånemassen i USA viser fortsat nedgang, som figuren herover viser. Vi må understrege, at der er foretaget en regulering i tallene for forbrugerlånene i april 2010, da der skete en ændring af opgørelsesmetoden, som medførte et markant hop i niveauet, hvilket naturligvis var en statistisk ændring og ikke en ændring af de faktiske forhold. Figuren herunder viser, hvordan kurven for forbrugerkreditterne er reguleret.
Posted af John Yde, 13/01/2011
08.00 Tyskland engrospriser for december.
09.30 DK industriproduktionen for november.
09.30 Sverige forbrugerpriser for december.
10.30 UK industriproduktionen for november.
13.00 Rentebesked fra Bank of England.
13.45 Rentebesked efter ECB mødet.
* UK BNP estimat fra NIESR.
14.30 ECBs Jean-Claude Trichet holder pressemøde.
14.30 US producentpriser for december.
14.30 US ugentlig tilgang til arbejdsløshedskøen.
14.30 US handelsbalancen for november.
19.00 US Feds. Ben Bernanke taler til FDIC panel om udlån til mindre virksomheder.
20.00 ECBs Jürgen Stark taler i Heidelberg.
00.50 Japan producentpriser for december.
03.00 Kina ledende index for nov. fra Conference Board
08.00 Tyskland forbrugerpriser for dec. (endelige tal).
Posted af John Yde, 12/01/2011
Hvedeprisen stiger igen efter den amerikanske USDA rapport blev offentliggjort. De europæiske hvedepriser (basis Matif marts 2011) er nået til toppen af sit kileformede mønster. Vi ser langsigtet modstand omkring 263-264 niv., som altså er tæt på at blive nået. Hold skarpt øje med, om divergenserne mellem de højere hvedepriser og de lavere toppe i den tekniske adfærdsmodel (den gule cirkel i den nederste graf) fastholdes. Denne indikator bør altså ikke går over 80 niv. for at fastholde sit indtryk af aftagende trendstyrke. Møllehveden (marts 2011) skal bryde først 250 (bundlinien i kilen) og derefter 235 for at signalere vigtig top.
Posted af John Yde, 12/01/2011
Figuren herover viser med rødt hvedeprisen og med blåt de amerikanske hvedelagre (kurven er vendt på hovedet for at illustrere sammenhængen med hvedeprisen – en stigning i den blå kurve svarer altså til et fald i lagrene). Den nye amerikanske rapport fra landbrugsministeriet viser en nedjustering af hvede lagrene med 40 mio. bushel, mens forbruget er reduceret med 10 mio. bushel. Den globale forsyning er øget noget. De argentinske startlagre er opjusteret med 0,9 mio. tons og produktionen med 0,5 mio. tons. Den brasilianske produktion er hævet med 0,4 mio. tons, EU-27 produktionen med 0,3 mio. tons – især på øgede forventninger til Polen. Kazakhstans produktion er ned med 1,3 mio. tons og Australien med 0,5 mio. tons pga. stærk regn. Det globale hvedeforbrug er sænket med 1,2 mio. tons – især pga. mindre foderforbrug i EU-27, USA og Kazakhstan.
De amerikanske majs-lagre er justeret yderligere ned med 87 mio. bushel, hvilket er en reduktion med 963 mio. bushel i forhold til samme tal sidste år, hvilket også fremgår af grafen herover, der viser majs-prisen med rødt og de amerikanske lagre som den blå kurve (vendt på hovedet for at vise sammenhængen med majs-prisen).
Hele analysen fra USDA kan læses her:
http://www.usda.gov/oce/commodity/wasde/latest.pdf
Posted af John Yde, 12/01/2011
Bomuldprisen stiger eksponentielt og bryder alle tidligere modstandsniveauer og ud af sin langsigtede kanal (fra 1966). Prisen har retning mod næste mål, som er ved 166$, idet den tidligere top ved 117$ nu udgør vigtig, langsigtet støtte for optrenden.
Posted af John Yde, 12/01/2011
Den tidligere præsident Ronald Reagans budgetdirektør, David Stockman, har i et interview advaret om, at USA er nået til et vendepunkt, og at man bør gøre op med hele det nuværende militær etablisement, som tilhørte koldkrigs æraen. Interviewet kan ses her:
http://www.rawstory.com/rs/2011/01/america-has-reached-the-point-of-no-return-reagan-budget-director-warns/