Finansnyt
Posted af John Yde, 10/11/2010
Det kinesiske globale rating bureau, Dagong, sænkede USAs credit rating fra AA til A+ og kaldte udsigterne for negative. Nedjusteringen kommer på baggrund af den nye kvantitative lempelse. Hos både Moody’s og Standard & Poor’s har USA den højeste rating. Flere detaljer her:
http://www.bloomberg.com/news/2010-11-09/china-s-dagong-downgrades-u-s-to-a-on-quantitative-easing-xinhua-says.html
Posted af John Yde, 10/11/2010
Det begynder i høj grad at ligne en “slut-acceleration” af optrenden i sølv prisen, der bare i løbet af november er steget over 5 kurspoint. Læg mærke til grafen herover, hvor den nuværende situation er sammenlignet med lignende situationer i 2008, 2006 og 2004, hvor markedet har været tilsvarende overkøbt (de gule cirkler). Det har hver gang resulteret i en top. Og så læg til, at optrenden denne gang har været endnu stærkere og mere lodret.
Posted af John Yde, 10/11/2010
Den irske regering kæmper både med at få stabiliseret den kriseramte banksektor i Irland samt at få reduceret budgetunderskud og sikre økonomisk vækst. Den øverste graf giver et billede af de kapitalindskud, der har været nødvendige for at redde de 3 store banker i Irland, hvilket foreløbigt beløber sig til 34 mia.Det vurderes, at det bliver nødvendigt med yderligere indskud. De store indskud har været stærkt medvirkende til et kæmpe budgetunderskud på 32% af BNP i 2010 (se graf nedenfor). Problemerne bliver ikke mindre af, at rentespændet i de 10 årige renter mellem Tyskland og Irland ligger på over 5%, hvilket gør finansieringsbyrden af budgetunderskud og Irlands gæld desto større.
Posted af John Yde, 10/11/2010
Ifølge IMFs opgørelse vil der være et refinansieringsbehov på $10.2 trillioner i 2011 for de 15 lande vist ovenfor. Det er en stigning på 7% i forhold til 2010 og svarer i gennemsnit til 27.8% af det årlige BNP i de 15 lande.
Posted af John Yde, 10/11/2010
I fortsættelse af det tidligere indlæg om CO2 viser grafen herover, at forbruget af kul iflg. beregningerne vil eksplodere i de kommende år – især i Kina.
The Economist viser grafen herunder, der viser den forventede olie efterspørgsel og nederst de forskellige energikilder.
Posted af John Yde, 10/11/2010
Grafen herover viser udviklingen i CO2 baseret på studier af iskerner and direkte målinger og indikerer, at indholdet i atmosfæren aldrig har været højere end nu. Professor Michael Mann, fra Pennsylvania State University mener, at der er en kampagne i gang for at misinformere befolkningen på samme måde, som tobakselskaberne gjorde i 1960’erne omkring faren ved rygning.
Posted af John Yde, 09/11/2010
OPEC organisationen har udsendt sin World Oil Outlook, der forsøger at pejle udviklingen frem til 2030. Rapporten, der er en moppedreng på knap 300 sider, kan downloades på dette link:
http://www.opec.org/opec_web/static_files_project/media/downloads/publications/WOO_2010.pdf
Posted af John Yde, 09/11/2010
Den irske 10 årige statsobligationsrente stiger igen kraftigt og nærmer sig hastigt 8% (den blå linie), mens renten på den tilsvarende tyske 10 årige rente daler og er under 2.40% (den røde kurve). Det betyder naturligvis en markant stigning i renteforskellen, der nu er over 5,5% (den grønne kurve). Samtidig stiger prisen på at sikre sig mod et irsk statsbankerot (sort kurve nederst).
Posted af John Yde, 09/11/2010
Det amerikanske aktiemarked repræsenteret ved det brede index S&P 500 befinder sig i en optrend på lang sigt, idet kursen er brudt op igennem 12 mdrs. glidende gennemsnit. Det betyder, at man bør overveje en andel af aktier i sin portefølje. Private investorer skal altid overveje, hvordan fordelingen af aktier og obligationer skal være i porteføljen. I en konjunkturnedgang skal investeringerne i obligationer altid være i statsobligationer. Årsagen er, at realkreditobligationer er et mindre sikkert papir end statsobligationer. Vi kan da også konstatere, at statsobligationerne (Dansk Stats 7% 2024) har klaret sig ganske pænt, idet denne obligation har givet ca. 18% i afkast før skat i perioden fra bunden i aktierne i februar 2009 til i dag. De amerikanske aktier S&P 500 har i perioden givet afkast på ca. 32% før skat målt i danske kroner. Som man kan se af chartet, så er der perioder, hvor det ikke er så interessant at eje aktier, d.v.s. når aktierne er i nedtrend. Når aktier bryder ned igennem 12 mdrs. glidende gennemsnit har vi et salgssignal. Samtidig skal vor cykliske model helst bryde ned igennem ligevægtslinien, d.v.s. under 100. Det har vi ikke set denne gang. Den nederste del af chartet er en adfærdsmodel (RSI). I en optrend ligger denne i 40-80 og i en nedtrend 60-20. Den har været nede i 40 området samtidig med bruddet på 12 mdrs. glidende gennemsnit. Indtil videre kan vi konstatere, at aktiemarkedet er i en optrend. Derfor bør man strategisk eje aktier med en andel af porteføljen. Hvor stor en andel er en politisk beslutning. Omvendt bør man også overveje det taktiske, d.v.s. agere i forhold til trenden i markedet. Det er på markedet man tjener eller taber sin penge. Defensive strategier er de vigtigste.
Det amerikanske aktiemarked repræsenteret ved det brede index S&P 500... Læs merePosted af John Yde, 09/11/2010
Californien er nødt til at låne 40 mio. $ om dagen fra den føderale regering for at betale arbejdsløshedsunderstøttelse. Californien har allerede lånt 8,6 mia. $ og fører dermed blandt delstaterne, der tilsammen nu skylder 41 mia. $ for arbejdsløshedsunderstøttelse. Læs flere detaljer her: http://www.sfgate.com/cgi-bin/article.cgi?f=/n/a/2010/11/07/state/n100503S24.DTL
Californien er nødt til at låne 40 mio. $ om... Læs mere