Finansnyt
Posted af John Yde, 18/10/2010
Den amerikanske centralbank er på vej til at være USAs største kreditor, idet beholdningen af statsobligationer hos centralbanken er tæt på at overhale både Kina og Japans. Hele artiklen fra Bloomberg kan læses her:
http://www.bloomberg.com/news/2010-10-15/fed-japan-treasury-holdings-set-to-surpass-china-chart-of-the-day.html
Posted af John Yde, 18/10/2010
US Chicago Feds. Charles Evans talte på Boston afdelingens konference i weekenden, og i hans tale angav han fire muligheder, som Fed. har for at øge sin pengepolitiske lempelse. Den først mulighed er et øget opkøb af statsobligationer – den såkaldte kvantitative lempel. Det er denne mulighed, som markederne i øjeblikket næsten udelukkende fokuserer på. Men en anden mulighed er at fastsætte et prisniveau, som centralbanken vil forfølge – altså dermed sætte et mål for inflationen, som flere andre centralbanker gør – bl.a. ECB og BoE. Den tredje mulighed er at kommunikere ud, at renten vil forblive nær nul i endnu længere tid, end den nuværende ordlyd antyder. Og den fjerde mulighed, som Evans nævner, er på forhånd at fastsætte de betingelser, der skal være opfyldt for at ændre på den lempelige pengepolitik. Et refeat af Evans tale kan læses her:
http://www.chicagofed.org/webpages/publications/speeches/2010/10_16_boston_speech.cfm
Posted af John Yde, 18/10/2010
The Washington Post har en god beskrivelse af det rod, som det store antalt tvangsauktionsbegæringer i USA forårsager. Problemet stammer naturligvis tilbage til den tid før finanskrisen, hvor “alting” kunne lade sig gøre, og det har medført, at der ikke altid er orden i papirerne. Rodet bliver endnu større af, at mange firmaer, der begærer tvangsauktioner, forsøger at få sagerne igennem systemet så hurtigt som muligt, hvilket blot fører til endnu flere fejl. Artiklen kan læses her:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/10/15/AR2010101506541.html
Posted af John Yde, 18/10/2010
Bloomberg citerer Centre for Economics and Business Research for at forudse en udvidelse af Bank of Englands opkøbsprogram med 100 mia. £. Centret forudser desuden, at centralbanken vil fastholde renten på 0,50% indtil mindst mod slutningen af 2012. Artiklen kan læses her:
http://www.bloomberg.com/news/2010-10-16/bank-of-england-will-expand-stimulus-plan-by-100-billion-pounds-cebr-says.html
Posted af John Yde, 18/10/2010
Billedet herover viser, hvordan den positive påvirkning fra lageropbygning og finanspolitiske tiltag i USA er på vej til at forsvinde og blive til et negativt pres på økonomien.
Posted af John Yde, 12/10/2010
De fleste investorer har en portefølje af aktier og obligationer. Spørgsmålet er, hvordan finder jeg ud af, hvilken af de 2 typer, der skal være dominerende. Der er perioder, hvor obligationerne klarer sig bedre en aktierne og omvendt. Vi har i den øverste del af kurven vist S & P 500 med 50 ugers glidende gennemsnit. I den midterste kurve har vi vist de de amerikanske obligationskurser for T-Bonds. d.v.s. obligationer med en lang løbetid. I den nederste del har vi vist forholdet imellem dem med et 50 ugers glidende gennemsnit. Når trenden i denne kurve er op, så betyder det, at aktierne klarer sig bedre end obligationerne, og når kurven er er ned så betyder det, at obligationerne klarer sig bedre end aktierne. Vi har i det sidste års tid kunnet konstatere, at obligationerne har klaret sig bedre end aktierne. Når man investerer i obligationer i den nuværende konjunkturnedgang, så skal man investere i 1. klasses obligationer. D.v.s. f.eks. danske statsobligationer. De lange danske statsobligationer har klaret sig flot i år med afkast på omkring 20%. Det har helt klart outperformet aktierne. Den nederste kurve viser fortsat, at obligationerne klarer sig bedre end aktierne.
De fleste investorer har en portefølje af aktier og obligationer.... Læs merePosted af John Yde, 11/10/2010
De globale hvedelagre falder. Niveaumæssigt ligger lagerbeholdningen langt over 2007 niveauet og er på niveau med 2001 (se grafen ovenfor). Antallet af nettokøbspositioner i hveden på Chicagobørsen fortsætter nedturen siden slutningen af august, men holder sig over 0-linien. På Kansas-børsen ses også et begyndende fald i antallet af nettokøbere fra et højt niveau.
De globale hvedelagre falder. Niveaumæssigt ligger lagerbeholdningen langt over 2007... Læs merePosted af John Yde, 11/10/2010
Analytikeren Marko Mrsnik fra ratingbureauet Standard & Poors var den første til at nedgradere Grækenland tidligere på året i erkendelse af den kritiske situation. Nu kommer han med et bud på udviklingen af kreditvurderingen de kommende 40 år som vist i figuren. Nedbringelse af gæld, budgetunderskud og demografiske udfordringer kan indebærer i følge Marko en risiko for, at der efter 2030 ikke er nogle AAA rated lande tilbage i 2050 kan op mod 60% af landene have ‘junk’-status.
Analytikeren Marko Mrsnik fra ratingbureauet Standard & Poors var den... Læs merePosted af John Yde, 11/10/2010
Der er endnu ikke nettofremgang i beskæftigelsen i USA siden recessionens afslutning i 2009. Det ligner situationen i 1991 og 2001 som vist i grafen ovenfor. Her ses udviklingen i beskæftigelsen efter recessionens afslutning i den private sektor (blå optrukken), produktionssektoren (stiplet blå) og den offentlige sektor(orange). Det fremgår samtidigt, at det er første gang siden starten af 80’erne, at der opleves nettotilbagegang i den offentlige sektor. Det er den offentlige sektor, der tynger beskæftigelsestallet i øjeblikket med et fald på 162.000 i september, hvilket betyder et samlet fald på 95.000 (se grafen nedenfor).
Der er endnu ikke nettofremgang i beskæftigelsen i USA siden... Læs merePosted af John Yde, 11/10/2010
Se dette interaktive kort over arbejdsløsheden i USA siden 1948 måned for måned samt recessionsperioder: http://online.wsj.com/article/SB10001424052748704657304575539760708117610.html?mod=WSJ_economy_LeftTopHighlights#articleTabs%3Dinteractive
Se dette interaktive kort over arbejdsløsheden i USA siden 1948... Læs mere