Finansnyt
Posted af John Yde, 19/10/2010
Så blev “skulder-hoved-skulder” topmønstret udløst i EUR/USD (vist med de stiplede gule linier i grafen herover). Det giver et mål på min. 1.35 niv. jvnf. den traditionelle udmålingsmetode (vist med de gule pile).
Posted af John Yde, 19/10/2010
En embedsmand i det kinesiske handelsministerium har antydet, at Kina kan reducere sin eksport af sjældne mineraler med op til 30%. Denne meddelelse kommer efter, at Kina allerede i 2. halvår har nedskåret sin kvota med 72% til 7976 tons. Problemet er, at Kina i øjeblikket står for 95% af verdensmarkedet iflg. denne graf.
Posted af John Yde, 19/10/2010
Det ligner en bundzone i USD/JPY – også iflg. de spekulative kontrakter på IMM børsen. Figuren viser, at der lige nu er omtrent 50.000 netto spekulative salgspositioner i USD/JPY kontrakten, og det svarer til de niveauer, der tidligere har markeret bund i USD/JPY, jvnf. de viste orange cirkler.
Posted af John Yde, 19/10/2010
Figuren herover illustrerer forskellen mellem 2. pos. kontrakten på Møllehvede (Matif) – blå kurve – og Chicago hveden – rød kurve. Chicago kontrakten er omregnet til Matif kontraktstørrelse og omregnet til euro. Som det ses i den nederste graf, der viser forskellen på de to øverste, har Matif hveden i er par måneder været næsten 20 euro dyrere end Chicago hveden.
Posted af John Yde, 19/10/2010
Interessant diskussion omkring de amerikanske problemer med at gennemføre tvangsauktioner. Diskussionen kan ses her:
http://www.cnbc.com/id/15840232?video=1618726207&play=1
Posted af John Yde, 19/10/2010
Figuren herover viser udviklingen i EUR/USD siden starten af 2008. Der er to iagttagelser, som springer i øjnene. Den første er, at de to kursfald fra hhv. 2008 og 2009 begge er lige lange, nemlig 133 dage (de orange markeringer). Den anden iagttagelse er, at første stigning efter en bund er på lige godt 19% (de gule markeringer) – hvis altså EUR/USD topper nu.
Posted af John Yde, 19/10/2010
Optrenden i aktiemarkedet fortsætter – således også i DAX indexet. Men det sker med aftagende omsætning, som det ses i figuren herover, hvilket normalt er et svaghedstegn.
Posted af John Yde, 18/10/2010
Antallet af nettospekulative sojabønne kontrakter på Chicago børsen er nu ekstremt høj. Vi tangerer alle topniveauer siden 2000, og det tyder på, at markedet er spekulativt overkøbt, og at sojabønnekursen (rød kurve) risikerer at falde tilbage.
Posted af John Yde, 18/10/2010
Figuren herover viser antallet af nettospekulative EUR/USD kontrakter på Chicago futures markedet. Fra en kæmpe negativ positionering medio 2010 er situationen vendt til en positiv overvægt med knap 50.000 kontrakter (grøn/rød kurve), hvilket altså i givet fald harmonerer med en top af en eller anden størrelse i EUR/USD (blå kurve).
Posted af John Yde, 18/10/2010
The Economists “Big Mac” index viser, at dollaren er undervurderet med 30% overfor eurozonen, mens den kinesiske valuta er undervurderet med 40% – altså på basis af prisen for en burger…