Finansnyt
Posted af John Yde, 20/09/2010
De amerikanske virksomheder fastholder en likviditetsbeholdning på lige omkring 7% af de samlede anlægsaktiver udenfor landbruget. Det er det højeste i perioden siden 2002 i grafen og vidner om, at virksomhederne fortsat ikke ønske at lave nyinvesteringer og øge beskæftigelsen. Det er den naturlig konsekvens af usikre fremtidsudsigter og i høj grad en overkapacitet, hvor kapacitetsudnyttelsen med omkring 75% ligger pænt under gennemsnittet på 80-81% i de amerikanske produktionsvirksomheder.
Posted af John Yde, 20/09/2010
Den røde graf viser den samlede nedbringelse af realkreditgæld og forbrugerkreditter i USA siden 2008, hvilket er faldet med $610 mia. I samme periode har bankerne nedskrevet deres låneporteføljer på realkreditlån og forbrugerkreditter med $588 mia. De private har med andre ord frivilligt nedbragt gæld for omkring $22 mia., mens bankerne har lukket resten ned via personlige konkurser. Det betyder med andre ord, at amerikanerne holder en høj gældsætning og holder ved, indtil de kører ud over kanten og bliver lukket af bankerne. Dermed er der ikke sparet op til at øge forbruget fremadrettet. Samtidig betyder en den gruppe, der er erklæret personlig konkurs får dårlig kreditscore, hvilket betyder, at de er afskåret for låneoptagelse på normale vilkår.
Posted af John Yde, 20/09/2010
Financial Times har i en artikel bekræftet, at ECB intervenerede for at stabilisere det irske obligationsmarked. Den irske rente stiger og øger spændet til Tyskland. Det 10 årige rentespænd er nu oppe på 6,30% – det højeste niveau nogensinde. Det fører også til en øget risikopræmie, hvis man vil gardere sig mod bankerot. Figuren herover viser udviklingen i CDS’er på Grækenland, Spanien, Irland og Portugal. Den orange kurve er den irske, og det ses tydeligt, at den er kraftigt stigende og med en pris på 422 overstiger toppen fra februar 2009, hvor finanskrisen rasede på sit højeste.
Artiklen i Financial Times kan læses her: <a class="ImLink" href="http://www.ft.com/cms/s/0/c20be1b0-c283-11df-956e-00144feab49a.html
“>http://www.ft.com/cms/s/0/c20be1b0-c283-11df-956e-00144feab49a.html
Posted af John Yde, 20/09/2010
Figuren herover illustrerer grafik, hvordan både de amerikanske husholdninger og virksomheder er stoppet med at låne (hhv. de lyseblå og lyserøde søjler), mens staten (de lilla søjler) låner for fuld skrue. Det er også en god illustration af, at den totale lånemængde i virkeligheden ikke er faldet voldsomt meget.
Posted af John Yde, 17/09/2010
Figuren herover viser udviklingen i huspriserne i Australien, Canada, USA og UK. De stiplede linier viser udviklingen i indkomsten i landene. Billedet kan ses i stor størrelse her: http://www.ritholtz.com/blog/wp-content/uploads/2010/09/UUAC-Home-Price-Family-Income-Ratio.png
Billedet nedenfor udviklingen i huspriserne i USA på både nye og eksisterende boliger samt udviklingen i en typisk families indtægter.
Billedet kan ses i stor størrelse her: http://www.ritholtz.com/blog/wp-content/uploads/2010/09/Affordability-trend.png
Posted af John Yde, 17/09/2010
Dette link: http://www.washingtonsblog.com/ giver flere indicier på, at BP og regeringen har pøset millioner af liter opløsningsmiddel i den mexikanske gulf for at få olien til at synke og dermed forsvinde fra overfladen.
Dette link: http://www.washingtonsblog.com/ giver flere indicier på, at BP og... Læs merePosted af John Yde, 17/09/2010
De amerikanske investorer svinger direkte fra pessimisme ved udgangen af august til stor optimisme. Den seneste opgørelse fra AAII (den amerikanske aktionærforening) viser, at der nu er over 50% positive og kun 24% negative. Vi er dermed historisk ved niveauer, der typisk er eller er tæt på at indikere top i aktierne, som figuren herover også viser.
Posted af John Yde, 17/09/2010
Grafen herunder viser, hvordan september er forløbet for Dow Jones Ind. Ave. siden 1917. Der er taget udgangspunkt i månedens højeste efterfulgt af månedens laveste niveau. September måned har over en bred kam været negativ og i gennemsnit altså med 4,5%.
Posted af John Yde, 17/09/2010
Grafen herover viser antallet af amerikanere, der søger job. Tallet steg kraftigt i forbindelse med finanskrisen og har omtrent holdt sig på et meget højt niveau på trods af alle hjælpeforanstaltninger. Grafen viser, at 14,86 mio. amerikanerne er på jagt efter et job.
Posted af John Yde, 17/09/2010
Antallet af personer i USA, der lever under fattigdomsgrænsen er stigende. Der har aldrig været så mange som nu (43,6 mio. ved udgangen af 2009). Set i procent af landets befolkning er udviklingen dog ikke helt så markant, men der er altså 14,3% af befolkningen, der lever i fattigdom, som grafen herover illustrerer.