Finansnyt
Posted af John Yde, 23/09/2010
Grafen fra zerohedge.com viser den akkumulerede kapitalstrømning (rød graf) til de aktiebaserede amerikanske investeringsforeninger. Her ses, at der fortsat trækkes kapital ud, hvilket er sket uge for uge siden maj måned på trods af seneste måneds større stigning i aktiekurserne (sort graf).
Posted af John Yde, 23/09/2010
Interessant interview fra CNBC, hvori James Chanos kalder Kina det næste Enron. Interviewet kan ses her:
http://pragcap.com/chanos-china-is-the-next-enron
Posted af John Yde, 23/09/2010
Guldet har stor fokus med fortsatte stigninger. Sølv følger godt med og er steget 24 % i indeværende år mod 17% i guldet. På dette link ses et interaktivt kort over de 20 største sølvproducenter i Verden: http://www.mint.com/blog/trends/silver-09222010/?display=wide. Træk musen henover landene og se deres produktion. Øverst kan også vælges Graph View, der viser den totale produktion og spotprisen på sølv. Den relative udvikling mellem guld (blå kurve) og sølv (rød kurve) kan ses i figuren herunder. 2000 er sat til 100, så prisen er altså hhv. steget 458% og 408% højere end ved indgangen til århundredet.
Posted af John Yde, 23/09/2010
Europa set med amerikanske øjne
Posted af John Yde, 23/09/2010
Der er netop afsluttet et 3-dages møde i FN omkring målsætningen globalt set for blandt andet fattigdom, uddannelse og adgangen til rent drikkevand. Grafen viser, at verdenssamfundet er godt på vej i retning af at opfylde de målene for 2015, der blev opstillet for 10 år. Tallene dækker over store variationer landene imellem. Eksempelvis er fattigdommen i Kina nedbragt fra 60% til 15%, hvilket har en stor påvirkning af det samlede billede.
Posted af John Yde, 22/09/2010
Billedet af en top i Matif hveden (basis jan. 11 kontrakten) synes at være blevet stærkere. Kursen er under sin støttelinie (gul stiplet linie), ligesom der er markante divergenser på toppene siden juli (se de røde og grønne pile). Desuden kan vi konstatere, at omsætningen er faldende under opturen (den nederste orange pil). Det peger mod en top og en større, nedadrettet korrektion – måske endda en decideret trendvending.
Posted af John Yde, 22/09/2010
Figuren herover viser udviklingen i den amerikanske (blå kurve) og tyske (rød kurve) statsrente. Øverste billede viser udviklingen i den 2 årige rente og nederste den 10 årige rente. Med rød/grøn kurve vises renteforskellen på de to. Billedet er i den her viste periode entydig, at den amerikanske rente er lavest i perioder med nedgang, hvor den amerikanske centralbank er mest aggressiv, men også højest i perioder med opsving, hvor den amerikanske økonomi typisk viser størst vækst. Læg mærke til, at den 2 årige rentekurve allerede igen er negativ, og at den 10 årige kurve er på vej til at blive det.
Posted af John Yde, 22/09/2010
New York Times skriver, at blot man bruger tid nok, så begynder en samtale med kinesiske embedsmænd og økonomer at dreje sig om valutakursen. Og de hævder, at den amerikanske bekymring over yuan-kursen ligner den, som USA havde i 1980’erne over den japanske yen. Den gang var USA lige så bekymret over strømmen af japanske importvarer, som de er nu over kinesiske varer. Japan gav efter for presset, og yen kursen steg næsten 50% fra 1985 til 1987. Men importen fortsatte, og det førte således blot til en stigning i handelsunderskuddet. Artiklen i New York Times kan læses her:
http://www.nytimes.com/2010/09/22/business/global/22leonhardt.html?_r=1
Posted af John Yde, 22/09/2010
En artikel fra Time argumenter for, at en demokratisk valgsejr i midtvejsvalget gør mere for aktiemarkedet end en republikansk sejr. Artiklen kan læses her:
http://curiouscapitalist.blogs.time.com/2010/09/20/could-a-republican-sweep-hurt-stocks/