Finansnyt
Posted af John Yde, 24/09/2010
Den figur fra chartoftheday.com viser klart, at den netop overståede recession i USA var den længste siden den store depression fra 1929.
Posted af John Yde, 24/09/2010
Vestas aktien viser en nedadrettet trend, der nu er tæt på at tangere ultimo 2008 bunden. Aktien er kun i moderat grad teknisk oversolgt, så markedet skal nok ikke vente den store hjælp fra den kant. Støtte er ved 186-207 niv. – altså lige netop det område, som markedet i øjeblikket betræder. Brud på denne zone risikerer at trække kursen videre ned til områdett mellem 125 og 111 niv. Teknisk modstand findes mellem 239 og 252 niv., som aktien skal overvinde, før vi ser tegn på, at markedet har ramt et mere stabilt kursniveau.
Posted af John Yde, 24/09/2010
Er USA og/eller Israel i gang med en cyberkrig mod de iranske atomkraftværker? Fundet af den meget snedige pc-virus Stuxnet tyder på det, som denne artikel fra Computerworld viser: http://www.computerworld.dk/art/101495?page=1
En artikel fra Yahoo giver flere detaljer om, at denne virus har inficeret minst 45000 industrielle kontrolsystemer og nu hver 5 sek. lurer på, at en bestemt sekvens bliver udført. Så er virusen programmeret til at træde i funktion og ødelægge processen. Artiklen kan læses her: http://news.yahoo.com/s/csm/20100921/ts_csm/327178
Posted af John Yde, 24/09/2010
Figuren herover viser, hvordan de aktuelle stigninger i sølv og guld (på hhv. 419% og 412%) måler sig med de historiske finansielle bobler. Bemærk, at der er tale om en logaritmisk skalering, hvorfor den procentvise stigning er ens. Læg også mærke til, at sølvs og gulds stigning i 1980 var på hhv. 3099% og 2276%.
Posted af John Yde, 24/09/2010
Chartet herover viser nettoværdien af de amerikanske husholdninger, og billedet er igen en understegning af størrelsen af den aktuelle krise. Som det ses, er det første gang siden 2. verdenskrig, at der er tale om et større fald i værdierne, som jo naturligvis især skal henføres til faldet i aktiemarkedet og boligpriserne. Læg mærke til, at faldet i aktiemarkedet fra 2000 til 2003 kun resulterede i et meget mindre tilbageslag, da boligmarkedet ikke var involveret den gang.
Posted af John Yde, 24/09/2010
Grafen viser forskellen mellem kreditfolk, der rapporterer om en opblødning af kreditvilkår til mindre virksomheder i USA, og kreditfolk, der rapporter om en strammere udlånspolitik. Her har der været tale om en opstramning på tværs af bankerne i 2007, 2008 og 2009. Nu ses for første gang nettofremgang og opblødning af kreditvilkårene, hvilket er godt nyt for de mindre virksomheder som er den primære drivkraft i jobskabelsen i USA.
Posted af John Yde, 24/09/2010
Grafen fra econompicdata.com viser, at august måneds stigning i indexet for de ledende økonomiske indikatorer i USA fortsat trækkes af rentespændet og pengemængden. Derimod er bidraget for nye ordrer blevet negativt.
Posted af John Yde, 24/09/2010
Denne visuelle illustration fra dshort.com gennemgår opbygningen til recessionen i 2007-2009 og retter en hård kritik mod Alan Greenspan, der sov i timen under udviklingen af en kredit- og boligboble.
Posted af John Yde, 24/09/2010
Uenigheden mellem Kina og Japan over Senkaku øerne er gået fra “bad to worse”, som The Economist skriver. Faktisk er tvisten nu så eskaleret oven på en japansk anholdelse 7. september af en kinesisk fiskebesætning, at kinesiske ledere faktisk nægter at mødes med de japanske modparter. Artiklen kan læses her:
http://www.economist.com/node/17101152
New York Times skriver videre, at Kina nu blokerer ladninger af vigtige råvarer tilbage fra at blive eksporteret til Japan. Denne artikel kan læses her:
http://www.nytimes.com/2010/09/23/business/global/23rare.html?_r=2&ref=business
Det kinesiske nyhedsbureau Xinhau skriver, at Kina nu har tilbageholdt 4 japanere, som skulle have befundet sig i nærheden af militære fasciliteter.
Posted af John Yde, 23/09/2010
Der er nu tale om et ret markant gennembrud nedad i hveden (basis Matif jan. 11 kontrakten). Grafen herover viser udviklingen på timebasis, og efter en tangering af august toppen er prisen brudt igennem nedad. I dag skete det med et prisgab (i hvert fald et foreløbigt prisgab, da dagen jo ikke er afsluttet) på 224.75 niv. Næste bekræftelse af top sker via 215.25 (den vandrette grønne linie).