Finansnyt
Posted af John Yde, 23/08/2010
Xact Bear, Sverige handler modsat det svenske OMXS30 index med en gearing på 1.5. 1% fald i OMXS30 betyder altså 1.5% stigning i Xact Bear, Sverige i grafen ovenfor. Xact Bear viser et bundmønster i det grå område, der er ved at blive fuldendt med brud over den orange halslinie. Fastholdes og udbygges udbruddet i de kommende dage, vil det være et stærkt oplæg til en stigning til bundmønsterets minimumsmål i 30.60. I så fald vil det med stor sandsynlighed blive opstarten på en endnu større optur, der også kan vende den langsigtede nedtrend til optrend via 52 ugers gl. gennemsnit i 32.25 (faldende).
Et lignende oplæg ses i OBX Xact Derivat Bear, Norge, der handler modsat det norske OBX index med en gearing på 2 (se graf nedenfor). Her skal der et mere afgørende brud over den orange linie for at fuldende bundmønsteret med et minimumsobjektiv lige under 36 på vej mod 39.60.
Posted af John Yde, 23/08/2010
Der er stadigvæk tale om store hvedelagre (blå kurve – bundplacering = store lagre), selv om de er formindsket noget. Men størrelsen på lagrene er af samme størrelse, som da hvedeprisen (rød kurve) var under 300 $ i starten af 1990’erne og ved indgangen til 2000, som det fremgår af grafen herover.
Posted af John Yde, 23/08/2010
Der er i øjeblikket tale om en markant netto lang spekulativ position i Majs på Chicago Børsen. Billedet herover viser med den grønne kurve, at der nu er over 347000 netto lange spekulative positioner. Det er altså tæt på at tangere toppene i 2007 og 2008. Med rødt er vist udviklingen i majs futuren (1. pos.).
Posted af John Yde, 23/08/2010
Antallet af spekulative købspositioner på Chicago Børsen stiger fortsat. Der var fredag tale om 33.443 netto lange positioner, hvilket stort set svarer til det niveau, hvor markedet toppende i 2007 og 2008, jvnf. den rød/grønne kurve i chartet herover. Med blåt er vist Chicago hvedeprisen (1. pos.).
Posted af John Yde, 23/08/2010
Grafen herover viser udviklingen i opkøb af amerikanske statsobligationer siden juni 2009. Som det ses, har især UK været nettokøbere, mens Kina har solgt ud. Kilde: Casey Research.
Posted af John Yde, 23/08/2010
Nyansatte til finans- og forsikringsbranchen i New York starter med en løn, der er dobbelt så stor som den gennemsnitlige startløn. Bank- og Finanssektorens generelle lønniveau lå på niveau med det generelle lønniveau i 70’erne, men var i det glade dage i 2006/2007 steget til at være 72% højere som vist i grafen. Det ser ud til at holde ved på trods af redningspakkerne til bankerne og større beskatning af deres store bonusser på Wall Street. Det har tilsyneladende blot udløst en større grundløn, så sektoren fortsat formår at tiltrække de ‘bedste’ folk.
Posted af John Yde, 23/08/2010
Antallet af personlige konkurser i USA er på et 5 års højdepunkt og på niveau med 2002 og 2003, før lovgivningen i 2005 blev indført, hvor betingelserne for at erklære sig personlig konkurs blev langt mere restriktive.
Posted af John Yde, 20/08/2010
Der er nu tale om et dobbelt gennembrud nedad i EUR/USD, idet kursen, som det fremgår af grafen herover, bryder både sin støttelinie fra primo jun i(rød stiplet linie) og 50 dages gl. gennemsnit (grøn linie). Det indikerer, at trenden igen er nedadrettet for dette valutakryds.
Posted af John Yde, 20/08/2010
Hvis kursen på schweizerfranc lander på det aktuelle niveau eller højere, så er der tale om en lukkepris, der er højere end den tidligere top fra slutningen af juni. Den højeste intraday kurs er dog i 5.6975, så der mangler lige lidt endnu.
Posted af John Yde, 20/08/2010
C20 indexet bryder tydeligvis den støttelinie, der kan trækkes tilbage fra marts 2009 bunden. Næste skridt er test og brud på 200 dages gl. gennemsnit, som vi lige nu finder ved 375 niv. Dernæst er der chartmæssig støtte ved 363 og 342 niv.