Finansnyt
Posted af John Yde, 30/08/2010
Consumer Metrics Institutes vækstindex er fortsat stærkt negativ med -5,48 – faktisk på linie med nedturen i 2008, som det fremgår af figuren herover.
Posted af John Yde, 30/08/2010
Her er et billede af den 10 årige amerikanske rente siden 1790 konstrueret af Doug Kass fra Real Money. Et tydeligere billede kan ses på dette link:
http://www.ritholtz.com/blog/wp-content/uploads/2010/08/1790-Present.gif
Posted af John Yde, 30/08/2010
De spekulative køberinteresser stiger fortsat i hvedemarkedet på Chicago Børsen. Fredagens opgørelse viser nu et netto spekulativt køb på 36743 kontrakter (rød/grøn kurve), hvilket er højere end niveauet ved toppene i 2007 og 2008 og på linie med toppene i perioden mellem 2002 og 2004. Det taler for, at den nedadrettede korrrektion i Chicago hveden (blå kurve) endnu ikke er afsluttet.
Posted af John Yde, 30/08/2010
I følge ‘Congressional Budget Office’ (CBO) i USA sikrer den amerikanske regerings stimuli af økonomien, at BNP væksten i 2. kvartal er positiv. Derimod vil væksten være negativ uden, både i CBO’s lavvækstinterval og højvækstinterval som vist i grafen.
Posted af John Yde, 27/08/2010
Figuren herover viser den efterhånden meget forskelligartede udvikling, vi ser mellem den amerikanske (Chicago) og den europæiske (Matif) hvedefuture. Den røde kurve viser udviklingen i Matif nov. 2010 kontrakten, mens den blå kurve viser Chicago hveden (dec. 2010) futuren, som er omregnet til euro og om til samme kontraktstørrelse som møllehveden. De to kurver burde altså være omtrent sammenfaldende, hvilket jo også har været tilfældet indtil midten af august. Men forskellen er nu vokset til et niveau, som ikke er holdbar. Hvis den europæiske hvede skulle følge den amerikanske, så burde Matif hveden altså hedde kurs 200 lige nu.
Posted af John Yde, 27/08/2010
Den seneste mindre stigning i møllehveden (basis Matif nov. 10 kontakten) virker svag – i hvert fald i teknisk henseende. Det udmønter sig i en smal svagt opadrettet figur mellem den punkterede røde og grøne linie i figuren herover. Læg også mærke til, at momentum målingen nederst i figuren bliver bremset ved 60 niv. (de tre pile), hvilket netop er en indikation af, at der kun er tale om en korrektiv bevægelse. Oplægget er altså, at kursen skal bryde igennem i nedadgående retning – et signal som yderligere forstærkes af et kig på den amerikanske hvede-futures (basis Chicago dec. 10 kontakten – se chartet herunder), der viser et såkaldt teknisk “flag” opad, hvilket indikerer, at der kun er tale om en pause, før nedturen fortsætter. Der er modstand ved de to gule vandrette stiplede linier mellem 700 og 703. Brud på 690 er første signal om, at korrektionen er afsluttet, og at næste nedtrendfase er startet.
Posted af John Yde, 27/08/2010
Billederne herover viser øverst procenten af bears (altså negativ indstillede investorer) i USA. Denne kurve viser en mindre stigning til 31,2% p.t. Markedet er altså ikke voldsomt negativt indstillet til markedet. Læg mærke til, at denne kurve var over 50%, da finanskrisen var på sit højeste. Den nederste kurve viser procenten af bulls (de positivt indstillede investorer), og den falder. Markedet er ikke så overbevist om, at vi får en ny optrend. Den er p.t. på 33,3%. Denne kurve ventes at nå eller endog nå under bunden fra ultimo 2008 på 20%, hvis nedtrenden slår igennem.
Posted af John Yde, 27/08/2010
Kul forbruget er faktisk støt stigende, men som grafen herover viser, så skyldes det udelukkende, at forbruget i Kina er vokset ekspolosivt.
Posted af John Yde, 27/08/2010
bagved gårsdagens ellers pæne ugentlige arbejdsløshedstal fra USA gemmer sig en anden sandhed. Sagen er nemlig, at køen af folk på forlænget understøttelse vokser eksplosivt, hvilket figuren herover viser. Det blå område viser i stedet for nytilmeldte arbejdsløse antallet af langtidsledige. Denne kurve ser umiddelbart ud til at bevæge sig i den rigtige retning. Men problemet er, at det især skyldes, at folk dropper ud af statistikken pga. af, at de kun kan optræde der i en periode. Derfor er der indført forlængelse af understøttelsen, og tager man disse med, så får man den sorte kurve, og den viser igen hastig stigning.
Posted af John Yde, 27/08/2010
Klik på dette lin for at se chartet i større størrelse:
http://wallstcheatsheet.com/wp-content/uploads/2010/08/USA-Debt-WallStCheatSheet.png