Finansnyt
Posted af John Yde, 12/07/2010
Det globale aktiemarked er i en langsigtet nedtrend og har givet et stærkt salgssignal. Derfor er det interessant at se på de investeringsforeninger og specialforeninger, der handler modsat af bevægelserne på aktiemarkedet. Xact Bear (Sverige) er en specialforening, der handler modsat det svenske OMXS30 index med en gearing på 1,5. Det vil sige, at når det svenske aktieindex falder med 1%, stiger Xact Bear, Sverige med 1.5%. En tilsvarende forening handles i Norge, OBX Xact Bear, med en gearing på 2. Et fald i Norges OBX aktieindex på 1% giver med andre ord en stigning på 2% i OBX Xact Bear, Norge. OBX Xact Bear kan være ekstra interessant i den aktuelle situation, da der ses oplæg til en større nedtur i olien. I grafen ovenfor ses, at Crude Oil sept. 2010 kontrakten allerede har etableret en langsigtet nedtrend med brud under 52 ugers gl. gennemsnit. Det advarer om yderligere svækkelse. Specielt hvis olien bryder under den orange støttelinie i 70. Så vil det afslutte et stort topmønster med potentiale til minimum et fald til 56 niveauet. Den norske økonomi er tæt forbundet med olien. Derfor vil der også være en tæt sammenhæng mellem OBX aktieindexet og olien. Denne sammenhæng er tydelig i grafen nedenfor, hvor olieprisen er vendt på hovedet og sammenlignes med OBX Xact Bear. Hvis olien afslutter topmønsteret i grafen ovenfor, er der også stor sandsynlighed for, at det vil afslutte et potentielt bundmønster i OBX Xact Bear som vist nedenfor via den orange linie i 38.70. En ugentlig lukkekurs over 38.70 vil samtidigt etablere en langsigtet optrend i OBX Xact Bear og gøre det til en attraktiv investering. Så vil bundmønsteret isoleret set åbne for test af minimum 50, og det vil endda give et godt oplæg til at nå højere mod 72 på længere sigt.
Det globale aktiemarked er i en langsigtet nedtrend og har... Læs merePosted af John Yde, 12/07/2010
S&P500 viste i sidst uge den største ugentlige kursstigning (5.42%) siden juli 2009. Det sker imidlertid med den laveste volumen siden starten af april 2010, hvilket også er under den gennemsnitlige ugentlige volumen. Er der ingen reel købsinteresse? Det øger i hvert fald risikoen for, at sidste uges stigning er et et klassisk bear-rally til test af stærk modstand, før S&P500 fortsætter i næste dynamiske nedtrendfase.
Posted af John Yde, 12/07/2010
Rygtemøllen kører på, at BP er i færd med at sælge dele af sin virksomhed til Apache for omkring 10 mia. $. En artikel i the Sunday Times skriver videre, at præs. Obama skulle have givet grønt lys for Exxon og et andet olieselskab (skulle være Chevron) til at foretage en overtagelse af BP. Rygterne har fået aktien til at stige og ramme “halslinien” til det store topmønster, som figuren herover viser.
Kilde: <a class="ImLink" href="http://www.zerohedge.com/article/bp-rumormill-update-sunday-times-reports-exxon-and-chevron-receive-green-light-obama-plot-ta“>http://www.zerohedge.com/article/bp-rumormill-update-sunday-times-reports-exxon-and-chevron-receive-green-light-obama-plot-ta
Posted af John Yde, 12/07/2010
Der er stigende uro på de finansielle markeder, hvilket afspejler sig i stigende interbankrenter. Det kan blive et problem, hvor grafen fra IMF viser, at bankerne i Eurozonen står overfor en refinansiering af $1.65 trillioner i 2010 og 2011. Det er et langt større beløb end bankerne i USA og UK.
Posted af John Yde, 12/07/2010
Den hollandske Rabobank har lavet denne tabel, der viser en analyse af landenes risici for en gældskrise. SVI (Soverign Vulnerability Index) er sammensat af de 8 indikatorer, der er anført under tabllen.
Kilde: http://ftalphaville.ft.com/blog/2010/07/09/282716/introducing-the-sovereign-vulnerability-index/
Posted af John Yde, 12/07/2010
Privatforbruget i USA har vist en overraskende positiv udvikling, når det ses i lyset af den høje arbejdsløshed, fald i boligens værdi og lavere pensionsformuer. Grafen fra ‘EconoPic’ viser, at kilden til at understøtte forbruget i øjeblikket er overførselsindkomster fra den amerikanske regering og lavere beskatning. Denne tendens skal ændres, så det bliver lønninger og stigende formuer, der bliver drivkraften i et holdbart økonomisk opsving.
Posted af John Yde, 12/07/2010
Der er i øjeblikket meget omtale af et såkaldt “death cross” mellem 50 og 200 dages gl. gennemsnit, hvor 50 dages snittet (grøn linie) bryder under 200 dages gl. gns.(gul linie). Det er et signal om markedssvækkelse. Dette brud er vist i figuren herover, der viser S&P 500 indexet. Der er også vist de tidligere signaler siden 2006, idet et brud opad angiver et “golden cross”, hvilket indikerer markedsstyrke.
Posted af John Yde, 12/07/2010
Denne graf fra The Economist giver et bud på hvilke boligmarkeder, der fortsat er overvurderet. Ifølge denne måling (målt i forhold til et langt gennemsnit mellem prisen og leje) angiver, at f.eks. Australien er overvurderet med 61,1%, Spanien med 50,4%, UK med 33,8% og Danmark med 18,5%.
Posted af John Yde, 09/07/2010
Det nærmer sig et lige forhold mellem “bulls and bears” i USA iflg. denne opgørelse fra Investors Intelligence. Billedet viser altså, at der nu er omtrent ligevægt mellem de, der tror på aktiestigninger og aktiekursfald.
Posted af John Yde, 09/07/2010
4 tyske professorer har anlagt sager ved tysk ret omkring ECBs opkøb af græske, spanske, portugisiske og irske obligationer fra private banker. Handlingen er ifølge disse professorer et klart brud på flere traktater og love i EU. Flere detaljer i denne artikel i the Telegraph:
http://blogs.telegraph.co.uk/finance/ambroseevans-pritchard/100006843/legal-noose-tightens-on-europes-monetary-union/