Finansnyt
Posted af John Yde, 22/06/2010
Ifølge denne kilde, så viser interne dokumenter, at der risikerer at være mellem 2500 mia. og 10.000 mia. tønder olie i den løbske kilde, som ifølge samme kilde kun kan blive stoppet, hvis man bruger en mindre atom-bombe til at smelte klippen til glas. Denne foruroligende artikel kan læses her:
http://www.opednews.com/articles/Gulf-News-From-Bad-to-Wor-by-Rob-Kall-100617-695.html
Posted af John Yde, 22/06/2010
Nasdaq Composite Indexet startede mandagens handel højere, men lukkede lavere. Det danner et key-reversal topsignal. Denne advarsel om top forstærkes af, at det sker i forbindelse med afvisning lige under 50 dages gl. gennemsnit og den grønne modstandslinie. En lavere lukkekurs i dag vil validere topsignalet og etablere et stærkt salgssignal på mellemlang sigt. Så ligner det opstarten på ny nedtrendfase, der også vil true kritisk støtte ved den orange linie og bundniveauerne i 2140, hvor brud vil åbne for bevægelse til 1800.
Posted af John Yde, 22/06/2010
De 10 årige Credit Default Swap rentespænd er større i California og Illinois end i Portugal. Dermed vurderes flere amerikanske stater at have en større konkursrisiko end lande i Eurozonen. Illinois har eksempelvis stoppet betaling af deres regninger i følge denne artikel fra ‘The Economist’: http://www.economist.com/node/16379740
Posted af John Yde, 22/06/2010
Guld viser “key-reversal” ved toppen. Gårsdagens stigning endte med et salg, og guldprisen sluttede lavt og under fredagens lukkepris. Det indikerer en “key-reversal” (inden for den orange firkant), der kan betyde en afslutning på optrenden, hvis også tirsdagens handel viser faldende kurser. Desuden forstærkes indtrykket af en top i form af divergenser, hvilket opstår ved, at de højere guldpriser ikke modsvares af tilsvarende højere toppe i den tekniske model (vist med pilene).
Posted af John Yde, 21/06/2010
I øjeblikket stiger A.P. Møller Maersk B aktien på trods af, at fragtindexet falder. Det er sket før, som det fremgår af chartet herover – mest markant var det i 2005, men det er altid endt med, at fragtindexet har “vundet” slaget, og at aktien har rettet sig ind.
Posted af John Yde, 21/06/2010
Indexet for de ledende økonomiske indikatorer (LEA) i USA stiger med 0.4% i maj måned, hvilket umiddelbart er positivt i retning mod økonomisk vækst. Det er imidlertid værd at bemærke, at det i høj grad er vækst i pengemængde og rentespændet i USA, der trækker stigningen i maj måned. Det er altså drevet af den lempelige pengepolitik mere end det er realøkonomiske forhold, hvor eksempelvis ‘nye ordrer uden for forsvaret’ giver et negativt bidrag i modsætning til i april.
Posted af John Yde, 21/06/2010
BPs dødskamp er startet. Aktien er nu langt under “halslinien” til det store topmønster, og det peger mod en yderligere svækkelse af aktien til under 200 niv. iflg. den klassiske udregning som vist med pilene. Læg også mærke til en markante stigning i omsætning, som netop er et signal om stor trendstyrke nedad.
Posted af John Yde, 21/06/2010
Den ugentlige ledende indikator fra USA falder igen og viser nu en negtiav vækstcyklus på 5,7%. Vi har før kigget på den nøje sammenhæng, der er til aktiemarkedet. Men det er også tilfældet i forhold til økonomien og i dette tilfælde BNP. Chartet herover viser på månedsbasis den ugentlige ledende indikator og BNP væksten. Hvis den historiske sammenhæng fortsat er der, så vil BNP begynde at dreje nedad igen.
Posted af John Yde, 21/06/2010
Teh New York Times har lavet et interaktivt kort, der viser, hvor olien fra den løbske kilde ender ved kysten. Kortet kan ses her:
http://www.nytimes.com/interactive/2010/05/27/us/20100527-oil-landfall.html
Posted af John Yde, 21/06/2010
The Economist har i en artikel beskrevet den netop annoncerede kinesiske valutareform og kalder den en institutionel reform mere end en ændring af kursen. Artiklen kan læses her:
http://www.economist.com/blogs/newsbook/2010/06/chinas_currency