Finansnyt
Posted af John Yde, 02/06/2010
Bankerne har været afhængige af regeringernes hjælpepakker under finanskrisen i 2008. Nu er regeringerne afhængige af, at blandt andet bankerne aftager statsobligationerne til at finansiere de store budgetunderskud. Denne artikel fra ‘The economist’ er værd at bruge lidt tid på. Den giver et godt overblik over den aktuelle situation med stigende uro i det finansielle system og risikoen for, at økonomien står overfor næste nedtur ind i et deflationært scenarie: http://www.economist.com/displayStory.cfm?story_id=16216443
Bankerne har været afhængige af regeringernes hjælpepakker under finanskrisen i... Læs merePosted af John Yde, 02/06/2010
Den efterfølgende serie charts fra Casey Research giver et glimrende billede af, hvor forskelligartet landene i EU er. Som altid: billeder fortæller mere end mange ord.
kilde: http://www.caseyresearch.com/displayCdd.php?id=444
Posted af John Yde, 01/06/2010
Et kæmpestort topmønster synes nu at være tæt på fuldendelse i BP aktien. Vi har tidligere set på denne aktie, og hvis topmønstret udløses, så ligner det et scenario, der nærmer sig BPs endeligt – eller i hvert fald en stærkt decimeret udgave af virksomheden. Topmønstret er udviklet siden midten af 1990’erne og udløses ved brud på den stiplede gule linie på 377 niv. (ugentlig lukkekurs under). Objektivet på mønstret er 200 eller lavere.
Posted af John Yde, 01/06/2010
Kinas import af kobber, jernmalm og bly er faldet de seneste måneder. Det ligner resultatet af, at Kina bruger af deres råvarelagre og kan også være en væsentlig forklaring på betydelige fald i råvarepriserne. Er det en tendens, der vil fortsætte? Det tyder det på, når vi ser på det kinesiske aktiemarked, der er faldet med 20% den seneste 1½ måned og som leder den økonomiske udvikling. Se denne artikel i Wall Street Journal:
Http://online.wsj.com/article/SB10001424052748703406604575278470817214354.html?mod=WSJEUROPE_hpp_LEFTTopWhatNews
Posted af John Yde, 01/06/2010
I et interview med FT den kinesiske professor og medlem af landets pengepolitiske komite, Li Daokui, afslører han, at en boligprisboble i Kina er et meget større problem end i USA og UK før finanskrisen i 2008. Interviewet kan ses her:
http://video.ft.com/v/89105013001/May-31-China-s-property-woes-worse-than-west-s
Posted af John Yde, 01/06/2010
Krisen i EU er naturligvis katalysator for, at forskelligheder kommer i forgrunden. Der Spiegel bringer en artikel til torvs, hvori man hævder, at Bundesbank føler, at der er tale om et fransk kub i ECB, hvor Sarkozy har overtalt Trichet til opkøbsprogrammet, der vil gøre det lettere for de franske banker at komme af med sine græske statsobligationer. Artiklen kan læses her: http://www.spiegel.de/international/europe/0,1518,697680,00.html
Krisen i EU er naturligvis katalysator for, at forskelligheder kommer... Læs mere