Finansnyt
Posted af John Yde, 11/03/2010
Aktiemarkedet i USA, Europa og Japan har genskabt optrenden på mellemlang sigt. Det samme er ikke tilfældet i Kina. Seneste måneds stigning bringer Shanghai Composite og Hang Seng Enterprice indexene op til test af nedtrenden omkring 50 og 200 dages gl. gennemsnit. Det betyder også test af de røde modstandslinier, der danner halslinie i topmønstre i de grå områder. Derfor er der tale om stærk modstand og en vigtig skillelinie, der skal passeres for at bringe det kinesiske aktiemarked på sikker grund. Specielt fordi seneste måneds stigning viser en svag struktur i Shanghai Composite indexet. Indtil da er risikoen, at en vending og tilbagefald fra aktuelle niveauer vil etablere et stærkt salgssignal i vores trendmodeller med sigte under februars lavpunkter.
Posted af John Yde, 11/03/2010
Guldet afsluttede i sidste uge et bundmønster indenfor de orange linier via brud over 1131 med potentiale som vist med den hvide pil. Det er imidlertid problematiske, at guldprisen søger under 1131, hvilket skaber usikkerhed omkring validiteten af bundmønsteret. Derfor er det meget vigtigt at få taget afsæt ved 50 dages gl. gennemsnit (grøn linie) i 1110 niv., før ny stærk stigning over og væk fra 1131 for at bringe det positive oplæg tilbage på sporet. Hvis kursen falder under den blå linie i 1106 vil bundmønsteret blive opløst. Så vender billedet 180 grader til fordel for dynamisk bevægelse ned mod 1000 niv.
Posted af John Yde, 11/03/2010
Et kortsigtet blik på EUR/USD viser en hob af modstandspunkter omkring 137.10-15 niv., der jo passende falder sammen med “halslinien” til bundmønstret. Brud på 137.10-15 betyder derfor med ret stor sandsynlighed, at den længe ventede korrektion mod 140+ niv. er startet. Vi må samtidig forvente, at der er en mængde stops placeret over dette niveau, hvilket altså blot vil kunne forstærke en stigende tendens.
Posted af John Yde, 10/03/2010
Alle kursbevægelser i EUR/USD siden starten af februar kan vise sig at udgøre et klassisk bundmønster af typen “skulder-hoved-skulder”, som illustreret i chartet herover. Mønstret udløses ved brud på “halslinien” ved 1.37 niv., og det giver iflg. den traditionelle udregning et potentiale på min. 1.40+ niv. som vist med pilene.
Posted af John Yde, 10/03/2010
Udviklingen i Nasdaq Composite indexet er forløbet i en sidelæns bevægelse fra 2000 toppen mellem de røde linier i et indsnævrende interval. Det leder tankerne hen på et klassisk triangulært konsolideringsmønster, der minimum forløber i 5 faser. Foreløbigt har vi set 4 faser markeret med bogstaverne A til D. D-fasen er fortsat under udvikling og rammer nedre del af målzone, der strækker sig mellem 2274 og 2612 (orange firkant), hvor den røde toplinie er placeret. Det orange område vil være den oplagte zone til at placere en top til at tage hul på E-fasen ned i 1400-1600 zonen, hvis triangelmønsteret er den styrende kraft.
Posted af John Yde, 10/03/2010
Wall Street Journal viser et risikoindex for de vestlige lande udarbejdet af Royal Bank of Canada, hvori man vægter forskellige økonomiske forhold. Skemaet kan ses på denne adresse: http://s.wsj.net/public/resources/documents/st_heatmap022010_20100223.html
Wall Street Journal viser et risikoindex for de vestlige lande... Læs merePosted af John Yde, 09/03/2010
Læg mærke til lighedstegnene i priskurven på S&P 500 index nu og i slutningen af 2007 ved toppen af markedet. Vi så et månedligt vendesignal i 2007 og et tilsvarende i januar i år. Det varede derefter 3 måneder i 2007 og en svagt højere ny top, før vi så den markante drejning nedad. Hvis det samme er tilfældet nu, så indikerer det en svagt højere top i april, før vi ser en markant nedtur. Watch out.
Posted af John Yde, 09/03/2010
En langsigtet historisk skillelinie ved 80 niv. i US dollar indexet er under belejring. Dette niveau har historisk set dannet bund for dollaren og er nu modstandsniveau. Det er altså også et oplæg til en mulig kortsigtet modreaktion nedad, før dollaren fortsætter fremgangen.
Posted af John Yde, 09/03/2010
Den nedadrettede tendens i EUR/USD fortsætter, og det kan derfor indikere, at kursen skal tilbage til 135 niv. for at finde en solid base. Det kan betyde, at de to nedadrettede bevægelse fra hhv. 137.35 og 137.05 vil være omtrent ens, hvilket i givet fald vil indikere en tendens som vist i de to punkterede gule firkanter. Det er fortsat vores opfattelse, at nedsiden er beskeden, indtil en lidt større, opadrettet korrektion er overstået. Men kursen skal forbi 137.05-35 zonen for at bekræfte bund og fuldende et klassisk bundmønster.
Posted af John Yde, 09/03/2010
Efter en ganske lang og opslidende nedtur synes der nu at være tale om et gennembrud opad. Læg mærke til de markante divergenser på sidste del af nedturen (vist med de orange pile). Sammen med et brud på toplinien taler det for, at markedet nu har startet en større, opadrettet korrektion til min. 395-396 zonen – måske betydeligt højere.