Finansnyt
Posted af John Yde, 17/03/2010
Den amerikanske centralbank (Fed.) stopper deres opkøbsprogram af realkreditobligationer i marts måned efter et opkøb på $1.25 trillioner det seneste år, der havde til formål at sikre lave finansieringsrenter til de trængte boligejere. Udsigterne til at støtteopkøbet forsvinder har foreløbigt ikke løftet renterne nævneværdigt. Alligevel er der grund til en vis bekymring om, at støtten til boligmarkedet forsvinder efter seneste tids svage boligmarkedstal og høj arbejdsløshed. Se artikel på Wall Street Journal på dette link:
Link til interaktiv graf over Fed.’s balance og opkøb:
http://online.wsj.com/article/SB10001424052748703734504575125412217531970.html?mod=WSJEUROPE_hpp_MIDDLETopNews#project%3DFEDBALANCE-FULL-0904%26articleTabs%3Dinteractive
Posted af John Yde, 17/03/2010
Ian Gordon fra Longwave Group, der er ekspert i Kondratieff teorien, siger i et interview i Bloomberg, at den aktuelle “Kondratieff vinter” kan sende Dow Jones indexet ned mod kurs 1000. Det tankeprovokerende interveiw kan ses og høres her:
http://www.bloomberg.com/avp/avp.htm?N=video&T=Longwave%27s%20Gordon%20Interview%20on%20U.S.%20Stocks%20&clipSRC=mms://media2.bloomberg.com/cache/vyv1mv2QZBng.asf
Posted af John Yde, 17/03/2010
Bud Conrad fra Casey Research har lavet dette meget sigende billede af, hvor slemt det står til med det amerikanske underskud. Billedet viser det amerikanske budgetunderskud siden 1940 og indeholder altså også tiden under 2. verdenskrig – den største krig, USA har oplevet. Underskuddet er holdt i faste priser (2005 dollars), så tallene er reelle og sammenlignelige.
Posted af John Yde, 16/03/2010
Det har været en ret frustrerende oplevelse af forsøge at fange en bund i EUR/USD – og det er for så vidt fortsat. Gårsdagens fald var større end forventet iflg. det tidligere bundmønster, hvor vi burde kunne regne med, at “halslinien” (den punkterede gule linie) holdt. Men dagens nye stigning kan få et nyt og lidt større bundmønster til at tegne sig. Dette mønster bliver udløst ved brud på 137.95 (den røde stiplede linie), der danner en ny potentiel “halslinie”. Brud heraf vil iflg. en klassisk udregning pege mod 141.00-141.50 zonen (de røde pile).
Posted af John Yde, 16/03/2010
American Association of Individual Investors (AAII) opgør et stemningsbarometer over den procentdel, der er negative på aktiemarkedet som vist øverst i grafen (AAII Bear Sentiment). Den ligger omkring 25%, hvilket svarer til lavpunktet i okt. 2007, i maj 2008 og seneste i januar 2010. I okt. 2007 og maj 2008 var det sammenfaldende med toppen på aktiemarkedet før en markant nedtur og i januar 2010 med en korrektion i optrenden som vist med de røde pile. Derfor er der grund til at have paraderne oppe i den nuværende situation mod nyt større tilbagefald på aktiemarkedet. Er en dobbelttop ved at udvikle sig i S&P500 ligesom i 2007 som vist indenfor cirklerne?
Posted af John Yde, 16/03/2010
Udviklingen i de private husholdningers låntagning i USA viser med al tydelighed størrelsen af den aktuelle krise. Det er første gang siden 2. verdenskrig, at der har været en periode med netto tilbagegang.
Posted af John Yde, 16/03/2010
En ny rapport fra Albert Edwards fra SocGen viser, at et opsving først for alvor kan tage fart, når den aktuelle nedgang i udlånet bliver ændret. Iflg. Edwards risikerer det først at ske efter et årti med problemer som i Japan.
Posted af John Yde, 16/03/2010
Figuren herover viser med rødt udviklingen i det amerikanske detailsalg, der viste en mindre stigning i februar. Men stigningen i februar skyldes først og fremmest, at januar tallet blev justeret ned, og at olieprisen steg (stod for halvdelen af stigningen). Problemet er bl.a., at Gallups undersøgelse af privatforbruget viser nedgang (den blå kurve). Hvis vi ikke havde haft finanskrisen og recessionen, så ville detailsalget forventeligt have udviklet sig som den blå prikkede kurve i figuren herunder, men i stedet ser vi udviklingen i den orange kurve.
Posted af John Yde, 16/03/2010
Hvis stigningnen til lige under 138 niv. var korrektionen, og hvis nedtrenden derefter genoptages (under 136.35), så viser vores analyse en svækkelse til mellem 130.80 og 127.50 niv. Derefter på ny oplæg til en større korrektion til 140+ niv., som vi har vist med de stiplede linier i chartet.
Posted af John Yde, 15/03/2010
Eftermiddagens brud gennem 136.80-137.00 niv. betyder, at kursen nu er under “halslinien” til bundmønstret (se den røde cirkel), hvilket betyder, at bundmønstret i høj grad vakler. Vi skal se en hurtigt drejning opad og en slutkurs på eller endnu bedre over 136.80-137.00 niv. for at give bundmønstret en ny chance.
Hvad er alternativet? Alternativet risikerer faktisk at være, at korrektionen opad er afsluttet allerede, og at nedtrenden risikerer at fortsætte til og under 134.35-45.