Finansnyt
Posted af John Yde, 02/03/2010
Det er ret afgørende for vores oplæg til en bundzone i EUR/USD, at kursen vedbliver med at vise divergenser nedad. Altså at lavere bunde i selve kursen modsvares af højere bund i den tekniske adfærdsmodel. Det er stadigvæk tilfældet – også med dagens kursfald, som det ses i figuren herover (divergenserne illustreres i form af de konvergerende pile under kursen og adfærdsmodellen).
Posted af John Yde, 01/03/2010
Financial Times alphaville blog bringer i dag en artikel fra Societe Generales Dylan Grice, der beskriver ligheder med den aktuelle situation og Tysklands Weimar republik. Uanset om man er indstillet på at “købe” ideen, så er den i hvert fald tankevækkende. Artiklen kan læses her http://ftalphaville.ft.com/blog/2010/03/01/160781/%E2%80%98some-useful-things-ive-learned-about-germanys-hyperinflation/
Posted af John Yde, 01/03/2010
Mere end 1$ for hver 10$, som de amerikanske banker har i sin låneportefølje er tvivlsomme, viser en artikel fra New York Times fredag. Artiklen kan læses i sin helhed her: http://www.nytimes.com/2010/02/27/business/27charts.html
Posted af John Yde, 01/03/2010
Den markante optrend i EUR/GBP er nu meget tæt på at ramme næste modstandspunkt ved 91.05-10. En modreaktion nedad kan følge efter, før optrenden fortsætter mod næste modstandszone omkring 92 niv., som udgør en potentiel skillelinie opad i forhold til det store triangulære mønster, som vi viste i fredags (se analysen længere nede på siden).
Posted af John Yde, 01/03/2010
EUR/PLN viser siden starten af november 2009 et kileformet afslutningsmønster nedad mellem de to punkterede gule trendlinier. Dette mønster går hånd i hånd med markante divergenser i forhold til den tekniske adfærdsmodel, der er vist nederst (læg mærke til de to konvergerende pile). Det indikerer altså en snarlig afslutning på den nedadrettede trend og en større, opadrettet korrektion. Brud på 4.00 niv. er første bekræftelse, der kan sende kursen videre over toplinien, som vi p.t. finder ved 4.077
Posted af John Yde, 01/03/2010
Rentespændet mellem den 10 og 2 årige rente i USA viser et brud under 50 dages gl. gennemsnit, stigende støttelinie (orange) og stærk støtte fra toppunktet i juni 2009 (grøn linie). Det er første vigtige skridt til at bekræfte oplægget til en større fladning af rentekurven i USA, der er meget stejl i et historisk billede. Et mere afgørende brud under 2.786% vil forstærke nedsiden, der også vil true næste afgørende skillelinie nedad ved 200 dages gl. gennemsnit p.t. i 2.58%.
Posted af John Yde, 01/03/2010
Der er chance for at se et bundmønster – en såkaldt “key reversal” op i dag, hvis kursen slutter på sit nuværende eller højere niveau. Et brud på 980 niv. vil naturligvis være perfekt. Det sker samtidig med markante divergenser på vejen nedad. Læg mærke til den nederste kurve, der viser successivt højere bunde på trods af, at EUR/SEK viser lavere bundniveauer (de konvergerende pile). Et bundsignal i dag bør følges op af yderligere stigning i morgen for at validere signalet.
Posted af John Yde, 01/03/2010
Volatilitetsindexet (VIX) for S&P500 falder tilbage under 20 og vidner om, at investorernes frygt er lav ligesom i starten af januar. Det er i disse situationer, at aktiemarkedet er skrøbelig overfor negative overraskelser, der kan starte en stærk dynamik nedad. Situationen den seneste 1½ måned ligner meget den fra toppen i 2007 i VIX og S&P500 som vist med de sorte pile og cirkler. I 2007 gik det forud for en større nedtur i det grå område i den såkaldte erkendelsesfase, hvor investorerne indså, at optrenden var sat i bero i en længerevarende periode. Det er bestemt også en risiko i aktuelle situation.